Blodsugende parasitter som flåter og lusefluer kravler rundt og generer vores kæledyr. Det gjorde de også i det græsk-romerske Egypten, viser en ny undersøgelse ifølge LiveScience.
Undersøgelsen kommer fra de franske forskere Françoise Dunand og Roger Lichtenberg fra University of Strasbourg i Frankrig, der har stået i spidsen for undersøgelser af adskillige mumificerede hunde, som er fundet under en udgravning af El Deir, en landsby i oldtidens Egypten, i 2010 og 2011.
Første arkæologiske bevis på blodsugende parasitter i Egypten
Et maleri af et hyænelignende dyr, dateret til det 15. århundrede f.Kr., er det først kendte, der viser tegn på flåternes eksistens.
»Selvom mistanken om tilstedeværelse af parasitter og ektoparasit-bårne sygdomme allerede fandtes i skrifter af de store græske og latinske lærde, er disse kendsgerninger ikke arkæologisk bevist før nu,« siger Jean-Bernard Huchet, arkæo-entomolog ved National Museum of Natural History i Paris, til LiveScience.
Resultaterne af de franske arkæologers undersøgelser er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Paleopathology.
Flåterne kan have taget livet af hvalpen
Beviset for flåternes eksistens i det gamle Egypten er fundet på resterne af en parasit-angrebet hvalp, der blev fundet mellem 400 andre hunde-mumier.
Den parasitplagede hvalp skilte sig ud fra mange af de andre mumificerede hunde, da flåterne var særdeles velbevarede. På hvalpen fandt arkæologerne 61 flåter, der stadig var hægtet fast i hundens pels og dens venstre øre. Billeder fra undersøgelserne af hvalpen og flåterne kan du se øverst i denne artikel.
Arkæologerne mener, at sygdommen canine babesiosis, der ødelægger røde blodceller, er blevet overført af flåterne til den unge hund og kan have medført den tidlige død.
Håber på mere viden om parasitter og sygdommes udspredning
Den smittede hunde-mumie blev fundet i en af de mange grave omkring en romersk fæstning, der blev bygget i slutningen af det tredje århundrede e.Kr.
Mange af de vigtigste grave blev bygget i perioden mellem det fjerde århundrede f.Kr. til det fjerde århundrede e.Kr. og er en guldgrube for arkæologer.
Det franske forskerhold håber på at kunne finde svar på en række spørgsmål omkring oprindelsen af sygdomme og give viden om den geografiske udspredning af parasitter og derigennem afsløre mere om forholdet mellem parasitter og både mennesker og dyrs evolution.
Den første udfordring i den forbindelse bliver dog at få vævsprøver med sig ud af Egypten, da det er vedtaget ved lov, at end ikke de mindste dele af arkæologisk materiale må forlade landet.