Saudi-Arabien drømmer om at blive en blød stormagt som USA: Men hvordan lykkes man med det?
Saudi Arabien lege med i den internationale popularitetskonkurrencen, der hedder blød magt. Men der er flere grundlæggende udfordringer, ifølge eksperter.
Saudi Arabien lege med i den internationale popularitetskonkurrencen, der hedder blød magt. Men der er flere grundlæggende udfordringer, ifølge eksperter.
Hvad er Saudi-Arabien for et land?
En konservativ nation med lommerne fulde af olie-kontanter og gode kontakter i udlandet? En innovativ, 'grøn' nation med en fed underholdningsindustri og et diplomati, som det internationale samfund gerne vil lege med?
I dag vil de fleste nok hælde til det første. Men spørger du igen i 2030, har det måske ændret sig. Saudi-Arabien er med brandingstrategien ‘Vision 2030’ under forandring, som du kan læse mere om i en tidligere artikel på Videnskab.dk.
Økonomien skal være mindre afhængig af olieeksport - i stedet vil man investere i byggeprojekter og underholdning - og så skal Saudi-Arabien være mere moderne og sidde med ved de tunge, internationale beslutningsborde som OECD, UNESCO, FN og G20.
Den type internationale magt, som Saudi-Arabien prøver at skaffe sig, bliver i den samfundsvidenskabelige litteratur omtalt som 'blød magt'.
Helt kort betyder det, at kongeriget ønsker at være populært i ind- og udland, så det bliver attraktivt at kigge til ørkenstaten, når vi tager på ferie, eller når det internationale samfund laver handelsaftaler.
»Det handler om at vinde 'the hearts and minds' hos verdens befolkning,« siger Martin Marcussen, der er professor i statskundskab på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.
Annonce:
Han mener, det er åbenlyst, at Saudi-Arabien investerer penge i at anskaffe sig blød magt og blive populær på den internationale scene, men at landet har store udfordringer.
\ Blød magt og hård magt
Hvis man bruger hård magt, tvinger man sin agenda igennem. En nation får en anden nation til at gøre noget, den ellers ikke ville have gjort. Det kan være, der kommer trusler om sanktioner eller krig, som får den anden part til at adlyde.
Blød magt er modsætningen, hvor ingen tvinges til at gøre noget. Man er lykkes med at gøre sin egen nation til en attraktion, der er populær, på grund af sine værdier, historie, ideologi og livsstil – en populær nation, som de andre lande ønsker at handle og samarbejde med.
Blød magt blev beskrevet i litteraturen første gang af den amerikanske professor Joseph Nye i 1990 og begrebet blev for alvor populært efter terrorangrebet tvillingetårnene i USA i 2001, hvor amerikanernes omdømme var historisk lavt.
Men blød magt kan spores meget længere tilbage i tiden. Eksempelvis begyndte den franske stat allerede i 1800-tallet at oprette franske skoler i udlandet for at udbrede kendskabet til deres lands kultur og værdier.
»Franskmændene var måske de første til at gøre det med deres 'Alliance française', hvor de lavede et netværk af institutioner for at udbrede idéer og sprog. Vi kender det for eksempel også med Goethe- og Confucius Institutter,« fortæller Martin Marcussen.
Selvbilledet forandrer sig
Saudi-Arabiens stort anlagte fremtidsplan, ‘Vision 2030’, handler først og fremmest om at komme væk fra olie. Der skal skabes nye indtægtskilder og flere arbejdspladser.
Men det handler også om at male et billede af ørkenstaten som et moderne land, der ikke er bange for at lave politiske reformer.
»Det kom hurtigt til udtryk, at strategien vil have positive konsekvenser for den saudiske befolkning. Man begyndte at tale om, at kvinder skulle ud på arbejdsmarkedet og kunne køre bil,« fortæller Fannie Agerschou-Madsen, der er ph.d.-studerende på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og er specialiseret i Saudi-Arabien, til Videnskab.dk.
Styret fjernede magten fra det religiøse politi som noget af det første i 2016. Den beslutning var meget upopulært i visse dele af befolkningen i starten, men kronprins Mohammad bin Salman, som fratog det religiøse politi magten, nyder her syv år efter enorm popularitet i landet.
Kronprinsen har, siden han overtog styringen af landet i 2015, været opsat på at modernisere landet og er hovedarkitekten bag ‘Vision 2030’, hvor der investeres næsten 50.000.000.000.000 - 50 billioner - danske kroner i alt fra byggeri til underholdning og turisme.
Martin Marcussen påpeger dog, at det ikke er nok med store armbevægelser og astronomiske investeringer. Der skal resultater på bordet, hvis den saudiske jagt efter blød magt skal blive en succes.
Annonce:
»Det kan være at få kvinder på arbejdsmarkedet eller at digitalisere samfundet. Hvis de opnår det mål, har branding og udøvelse af blød magt den største effekt,« siger Martin Marcussen.
\ Tre principper for national branding
Martin Marcussen fremhæver en anerkendt national brandingstrategi, som kommer fra den danske forsker Simon Anholt.
Der er tre principper i strategien, der kan bruges til at vurdere, om man lykkes med sin branding og lykkes med at skaffe sig blød magt:
- Fortællingen. Der laves en fortælling med slogans og bannere, der formidler nogle budskaber. I dansk sammenhæng kunne fortællingen være, at København er en grøn by. Blot at hævde København som en grøn by med politiske kampagner, uden at gøre noget konkret, er ifølge Anholts teori propaganda.
- Konkret plan for at opnå målet. Hvordan vil man sikre, at København så faktisk bliver en grøn by? Der skal lægges en plan, og investeringer skal på bordet.
- Resultater. Hvordan kan man se og måle, at København faktisk er en grøn by? Hvis København går frem på internationale lister over grønne byer eller kan vise, at udledningen af CO2 er gået X antal tons ned, kan man vise de konkrete resultater.
Ifølge Anholts teori virker brandingen bedst, når man har alle tre principper med. Sagt meget simpelt: Hvis København faktisk kan vise, at de er blevet grønne, tror befolkningen på, at København faktisk er grøn.
I Saudi-Arabien kan man for eksempel fremhæve, at man har formået at købe nogle af sportens største stjerner og turneringer til landet. Mest bemærkelsesværdigt er, at fodboldspillere som Cristiano Ronaldo, Karim Benzema og Neymar spiller i den saudiske liga.
Målet er at skabe en underholdningsindustri, der giver udenlandsk opmærksomhed. Nu er spillerne købt. Landet har fået en masse opmærksomhed, og udviklingen er i gang.
Ifølge Fannie Agerschou-Madsen, der netop er hjemvendt fra feltarbejde i Saudi-Arabien, møder kronprinsens reformer stor ros, særligt blandt de unge i oliestaten.
»Jeg talte med mange unge, eksempelvis musikere og én, der havde startet sin egen dykkerbutik. De siger, at de her ændringer kun er mulige på grund af kronprinsen. Han er lykkedes med at få skabt andre industrier i landet, der dog stadig i høj grad afhænger af pengene fra oliesalg« siger Fannie Agerschou-Madsen.
National re-branding tager år
Selvom Saudi-Arabien allerede kan levere resultater, tager det mange år at ændre mennesker opfattelse af en nation, påpeger Martin Marcussen. Han er ikke sikker på, at saudierne med dyre investeringer i fodboldstjerner kan skaffe sig blød magt.
USA blev gennem 1900-tallet - og især efter Anden Verdenskrig - en kulturel stormagt gennem Hollywood-film, cowboybukser og idéen om den amerikanske drøm.
Annonce:
Men amerikanerne stod også bag Marshall-hjælpen og oprettelsen af internationale institutioner, og så var de mestre i at invitere kvikke, unge hjerner til landet.
Unge mennesker fra Europa kunne tage til på universitet i USA. De kunne få en god uddannelse og måske endda bidrage med vigtig viden til universiteterne. Men de lærte også om amerikanske værdier, om det fri marked og om demokrati.
\ Læs også
De værdier tog fremtidens statsledere og topchefer med sig hjem til deres hjemlande. Det kan lyde som en lidt træg investering, men det er nødvendigt at tænke langt ud i fremtiden, når det handler om blød magt, fortæller Martin Marcussen.
Vi så også noget lignende i Europa, mener han. Efter Berlinmurens fald skulle man i Vesten overbevise befolkningen i de gamle sovjetstater om at vælge vores værdier og ideologi.
»Man kan godt indføre et kapitalistisk system og ideer om liberalisme. Man kan også indføre en repræsentativ demokratisk styreform. Men det tager år, før man har en demokratisk tænkende befolkning,« citerer Martin Marcussen frit fra en tale, som Václav Havel, der var statsminister i Tjekkoslovakiet, holdt i det europæiske parlament efter Berlinmurens fald.
Det samme er tilfældet med Saudi-Arabiens forsøg på at skaffe sig blød magt og brande sig som en moderne stat. Internt i Saudi-Arabien kan selvbilledet som en konservativ oliestat tage år at komme videre fra.
Et plettet og blodigt ry
I udlandet og særligt Vesten kan det tage endnu længere tid.
Annonce:
Hvilket billedet dukker for eksempel op på din nethinde som det første, når du tænker på Saudi-Arabien? Cristiano Ronaldo i Al-Nassr FC-spilledragt? Oliemilliarder? Migrantarbejdere? Drabet på journalisten Jamal Khashoggi?
Martin Marcussen har selv svært ved at slå billedet af journalisten Khashoggi ud af sit hoved, når han tænker på ørkenstaten.
Fannie Agerschou-Madsen ser også en udfordring her. For mens de unge saudere får flere friheder, er den politiske frihed stadig meget begrænset i landet.
»De unge har fået lov til at få et fritidsliv til at gå til koncert, i biografen og så videre, og man har ophævet kønsadskillelse offentlige steder. Men der er samtidig mangel på politisk frihed. Der bliver for eksempel fortsat slået hårdt ned på politiske modstandere,« forklarer hun.
\ Danske virksomheder i Saudi-Arabien
Manglen på politisk frihed fik i 2020 den danske virksomhed Blast, der arrangerer e-sports-events, til at droppe en aftale med Saudi-Arabien efter massiv kritik fra fans og spillere. Virksomheden planlagde at rykke til fremtidsbyen NEOM, som er ved at blive bygget i ørkenen i Saudi-Arabien.
Men dødsstraf, manglende ligestilling og kriminaliseringen af homoseksualitet var for stor en mundfuld at sluge for Blast i sidste ende.
Omvendt kommer den danske transportvirksomhed DSV til at få en central rolle i det store byggeprojekt.
Martin Hvidt, der er lektor ved Institut for Center for Modern Middle East and Muslim Studies på Syddansk Universitet, ser også helt åbenlyse udfordring for Saudi-Arabien med at få blød magt i vestlige lande, hvor vi vægter individuel frihed og menneskerettigheder højt.
»Man accepterer en meget højere grad af ulighed. Der er slet ikke nogen ambition om, at man skal være lige. Ligesom i Qatar havde man for eksempel slet ikke forudset, at der ville være så meget kritik af brugen af migrantarbejdere,« siger Martin Hvidt.
I Saudi-Arabien gør man også heftigt brug af migrantarbejdere, dog er der meget lidt fokus på det i medierne, mener han.
Generelt er der mindre kritik af Saudi-Arabien i det internationale samfund lige nu, påpeger Martin Hvidt.
Saudi-Arabien er kommet mere ind på den internationale scene igen - for eksempel har de lige huset det politiske topmødet ‘Davos in the Desert', hvor politikere, virksomhedsejere og topchefer var i landet for at diskutere globale udfordringer.
»Verden er tilbage i Saudi-Arabien. De er kommet ind i varmen igen, efter Joe Biden var dernede for at hente bedre oliepriser. Der er ikke rigtig nogen international fordømmelse lige nu,« siger Martin Hvidt.
