Ørkenstaten er under forandring. Investeringer for næsten 50 billioner dollars skal skaffe nye indtægtskilder og arbejdspladser i landet frem mod 2030.
Ørkenstaten er under forandring. Investeringer for næsten 50 billioner dollars skal skaffe nye indtægtskilder og arbejdspladser i landet frem mod 2030.
Hvad gør man som regional stormagt med placering midt i en kæmpe ørken, når verden begynder at kigge væk fra olien, som er statens eksistensgrundlag?
Man går investerings-amok.
Man køber fodboldstjerner som Cristiano Ronaldo, Karim Benzema, Neymar og en klub i den engelske Premier League. Man investerer milliarder af dollars i den nationale fodboldliga og skaffer VM-værtskabet i 2034.
Man laver en af verdens største musikfestivaler, Soundstorm, med plads til over 600.000 deltagere. Og man bygger en gigantisk by midt i en ørken, der skal huse ni millioner mennesker.
Fordi det skal redde økonomien og give opmærksomhed.
Hele den saudiarabiske eksport har siden 1960’erne været bundet op på olie. I dag er det fortsat 80 procent af den saudiske eksport-andel, der er olie. Pengene kommer mere eller mindre kun ét sted fra.
Da oliepriserne faldt drastisk i 2014, indså Saudi-Arabiens nuværende kronprins, Mohammad bin Salman, at tiden for alvor var inde til at gøre noget ved den ensporede økonomi.
»Igennem flere år har man talt om at diversificere (sprede, red.) økonomien. Det er ikke noget nyt,« siger Fannie Agerschou-Madsen, der er ph.d.-studerende på Dansk Institut for Internationale Studier og er specialiseret i Saudi-Arabien.
»Forskellen er nu, at kronprinsen gør det,« siger Fannie Agerschou-Madsen til Videnskab.dk.
Strategien hedder ‘Vision 2030’ og får til sammenligning en dansk 2030-plan til at se nærmest grinagtigt kedelig ud.
'Vision 2023' er en strategi med tre mål: At modernisere landet, skabe andre indtægtskilder end olie og øge landets profil i udlandet.
De tre mål realiseres ved at investere svimlende 7.000.000.000.000 - eller syv billioner - dollars, svarende til 48 billioner danske kroner - i byggeprojekter, teknologiudvikling, underholdningsindustrien og turismen fra 2016 til 2030.
I 2022 havde den statslige investeringsfond, som skal finansiere Vision 2030-programmet, 700 milliarder dollars i aktiver og skabt en halv million nye jobs i landet.
Kronprins Mohammad bin Salman anses som hovedarkitekten og selve billedet på Saudi-Arabiens brandingstrategi. Han vil have forandring og reformere landet på den relativt korte bane, men kigger også langt ud i fremtiden, ifølge Martin Hvidt, der er lektor i mellemøststudier på Syddansk Universitet:
»Han er i sine 30'ere og kan sidde på tronen i 50 år til,« konstaterer Martin Hvidt til Videnskab.dk.
Den ambitiøse strategi er et af de mange skridt, Saudi-Arabien skal tage for at omlægge deres økonomi og træde ind i en mere moderne verden.
Kilder: Arab News, Martin Hvidt
Indtægterne fra olieindustrien har gjort den 35 millioner store saudiske befolkning aldeles velhavende.
De har råd til at købe dyre produkter og til at tage uddannelser. Men trods uddannelse har de unge svært ved at finde arbejde i landet, hvilket er en stor bekymring for kronprinsen.
»Der kommer 100.000 veluddannede saudier ud på arbejdsmarkedet hvert år, som man ikke har haft jobs til. Det har man før forsøgt at integrere i den offentlige sektor uden held,« siger Fannie Agerschou-Madsen.
Arbejdsløsheden blandt de 15- til 24-årige ligger på omkring 23 procent. Tallet er nedadgående og har i 00’erne og 10’erne ligget omkring 30 procent, ifølge tal fra statistikbanken Statista.
Saudi-Arabien har eksisteret i cirka 300 år og har været stærkt præget af interne og eksterne konflikter, blandt andet med Osmannerriget.
I starten af 1900-tallet lå det heller ikke i kortene, at Saudi-Arabien skulle få opbygget en stor rigdom. Landet fik på det tidspunkt økonomisk støtte fra Storbritannien og havde en ringe infrastruktur.
I 1950'erne begyndte olieeventyret og ændrede alt. Olien gjorde landet velhavende og knyttede stærke bånd til USA. Men rigdommen er langt fra fordelt ligeligt i landet.
Saudi-Arabien er som nabolandet Qatar ét af de mest ulige samfund i verden, hvor den oprindelige befolkning er meget velhavende, mens arbejderklassen er underbetalt og kommer fra udlandet som migrantarbejdere.
I Saudi-Arabien er 42 procent af befolkningen ikke saudier, men fra lande som Bangladesh, Indien, Yemen og Egypten.
Kilder: Den Store Danske, Global Media Insight
Frustrerede og arbejdsløse unge kan svække sammenhængskraften så meget i landet, at det kan lede til oprør, hvilket Saudi-Arabien har set udspille sig i dets nabolande.
»I 2011 så man det arabiske forår i nabolandene, som særligt var den unge befolkning, der gik på gaderne. Det kigger de her monarkier på med frygt,« siger Fannie Agerschou-Madsen.
Når to tredjedele af befolkningen er under 35 år gamle, bliver frygten kun forstærket. Det er i det lys, man skal se Vision 2030, mener Fannie Agerschou-Madsen: Kongeriget forsøger at skabe en bæredygtig økonomi og reformere samfundet for at give magten i landet legitimitet.
Den portugisiske fodboldstjerne Cristiano Ronaldo er en medie-magnet, der suger kameralinser og mediernes overskrifter til sig i hele verden, når det handler om Saudi-Arabiens investeringer.
Men det kunne ligeså godt have været det vilde byggeprojektet NEOM, der trak alle overskrifterne - Saudi-Arabiens futuristiske millionby.
Byen skal huse ni millioner mennesker, de nyeste teknologier fra hele verden og ifølge ambitionen huse verdens største virksomheder. Derudover skal alt køre på bæredygtig energi, for der må ikke udledes CO2 i NEOM.
»Det er Silicon Valley, bare i Saudi-Arabien,« siger Martin Hvidt, der er lektor ved Center for Modern Middle East and Muslim Studies på Syddansk Universitet, til Videnskab.dk.
NEOM består af en række byggeprojekter. Der skal bygges boliger, erhvervsbygninger, turistmål og hoteller, men det mest bemærkelsesværdige af dem alle er unægteligt The Line - en 170 kilometer lang by, der er 500 meter høj og 200 meter bred, som skal huse flere millioner mennesker.
Holder planen bliver den altså højere end Empire State Building og kommer til at strække sig lige så langt som afstanden fra Aarhus til den tyske grænse.
NEOM er tæt forbundet med investeringerne i underholdning og turisme. Kongeriget regner nemlig med at få millioner af årlige turister til fremtidsbyen.
NEOM-projektet kommer til at koste billioner af dollars at bygge og skal først og fremmest gavne landet på nationalt plan.
»Det bliver en futuristisk by med alle de nyeste teknologier, du kan forestille dig: Kunstig intelligens, nanoteknologi, metalproduktion, gaming. Alt det, der bimler og bamler. Og alt skal køre på bæredygtig energi,« fortæller Martin Hvidt.
Planen er at få udenlandske kæmpevirksomheder som eksempelvis tyske Mercedes til at investere i projektet og drive deres virksomhed fra NEOM.
Deres og andre virksomheders tilstedeværelse giver en masse viden om nye teknologier, og produktionen kaster formentlig også jobs af sig til befolkningen - først i produktionen og senere i udviklende ingeniørstillinger eller ledende stillinger, håber kronprinsen.
Det kan være med til at skabe en ny og mere digital arbejderklasse af saudier, modsat den traditionelle arbejderklasse i landet, som indtil nu har været udgjort af flere millioner migrantarbejdere.
»Fejlen ved olie-modellen er, at man har haft så mange penge og ikke lavet udvikling, men bare importeret. Du kunne nemt købe det nyeste køleskab, men det er svært at få det repareret, fordi videnen ikke er der,« siger Martin Hvidt.
I Europa gik vi fra at have landbrugssamfund over i det industrielle samfund. Vi gik igennem hele tre industrielle revolutioner - og nu en fjerde - for at være, hvor vi er i dag. Saudierne og kronprins Mohammad bin Salman vil hoppe direkte til den fjerde revolution.
»De går direkte til fremtiden,« konstaterer Martin Hvidt.
Eller har i al fald sætter de kurs mod den. Lige nu er NEOM-projektet på et stadie, hvor der bygges og tegnes kontrakter med udenlandske partnere, understreger han.
Altså er der stadig noget vej, før fremtidsbyen bliver en realitet.
Idéen om en attraktiv storby og milliardinvestering i sport og underholdning udspringer også af misundelige blikke til nabolandene i Mellemøsten.
De Forenede Arabiske Emirater tiltrækker turister med nærmest magnetisk kraft til Dubai, og Qatar havde i 2022 værtskabet for VM i fodbold.
»Saudi er den største økonomi i Mellemøsten, men saudierne er taget til Dubai og Beirut for at få underholdning. Det er noget af det, de forsøger at lave om på nu,« siger Fannie Agerschou-Madsen.
Saudierne er dermed med til at finansiere oplevelsesøkonomierne i nabolandene, i stedet for at holde pengene internt i Saudi-Arabien.
Men der er også et andet aspekt ved at holde store turneringer og huse udenlandske turister og virksomheder. Det giver indflydelse og magt på international skala, hvilket Saudi-Arabien rigtig gerne vil have.
Landet vil være populært i international sammenhæng og blive inviteret med til de tunge beslutningsborde, påpeger professor i statskundskab Martin Marcussen til Videnskab.dk.
»Saudi prøver at komme højere op i hierarkiet. Man vil gerne op i det miljø, hvor man ikke bare udfører blød magt, men også bliver inviteret indenfor en lang række steder, hvor international styring finder sted,« siger professoren, der er tilknyttet Københavns Universitet.
Tunge beslutningsborde som for eksempel ved OECD, G20 og UNESCO.
Hvis man bruger hård magt, tvinger man sin agenda igennem. En nation får en anden nation til at gøre noget, den ellers ikke ville have gjort. Det kan være, der kommer trusler om sanktioner eller krig, som får den anden part til at adlyde.
Blød magt er modsætningen. Ingen tvinges til at gøre noget - man overvinder andre nationer ved at tiltrække dem til ens værdier, ideologi og kultur.
Verdensherredømmet i den bløde magt har USA. Vi ser film fra USA, vi spiser på amerikanske restauranter, vi hører musik fra USA, og vi taler deres sprog. Vores eget sprog bliver endda stærkt påvirket af amerikansk og engelsk.
Vi behøver ikke tvinges til at købe produkter fra USA eller dele deres værdier. Vi ønsker at gøre det.
Vi gør det, fordi de har vundet vores ‘hearts and minds’.
»Det handler om at vinde ‘the hearts and minds’ hos verdens befolkning,« siger Martin Marcussen.
Hvilket man måske kan gøre ved at afholde et VM i fodbold, et Formel 1-løb, nogle store golfturneringer og så videre.
Pointen med at have værtskabet til globale begivenheder er, at man melder sig ind i konkurrencen om opmærksomhed, synlighed og indflydelse, forklarer Martin Marcussen.
Hvis man lykkes med at få opbygget blød magt og sprede billedet af Saudi-Arabien som en moderne stat, kan det blive mere attraktivt for virksomheder og organisationer at rykke til Saudi-Arabien.
Ligesom nabolandene er der dog store udfordringer med at blive populære i det internationale samfund - ikke mindst i den vestlige verden.
Dødsstraf, kvindeundertrykkelse, ringe forhold for migrantarbejdere og drabet på journalisten Jamal Khashoggi er alle bremsklodser, når det kommer til Saudi-Arabiens mulighed for at brillere i den globale popularitetskonkurrence.
I en opfølgende artikel retter vi fokus på den bløde magt, som Saudi-Arabien så intensivt forsøger at anskaffe sig og kigger på andre nationer, der er bløde stormagter.
Bliv klar til solformørkelsen 12. august. Vind to par solformørkelsesbriller ved at abonnere på Videnskab.dk's gratis nyhedsbrev. Vi trækker lod blandt alle nyhedsbrevsmodtagere i juli.
