Særligt samtaleforløb hjælper misbrugere med antisocial personlighedsforstyrrelse

»Din fucking terapeut-sæk. Jeg gider kraftedeme ikke høre på dit pis!«

Den sætning kunne meget vel stamme fra et møde mellem den kommunale misbrugsbehandler og en klient med misbrug og antisocial personlighedsforstyrrelse.

Personer med antisocial personlighedsforstyrrelse er aggressive og til tider voldelige. De manipulerer, er styrede af impulser og har en lav grad af indføling med andre. De har svært ved at føle anger, hvis de har skadet andre, og har generelt svært ved at acceptere og leve efter de gængse sociale normer i samfundet.

Mange af dem har et misbrug af enten stoffer eller alkohol, og deres antisociale personlighedsforstyrrelse gør, at de er rigtigt svære at behandle.

»De er ikke som udgangspunkt særligt samarbejdsvillige. De har en adfærd, hvor de kan blive aggressive, og det, at de er så impulsive, gør det svært at lave et stabilt behandlingsforløb. Det udfordrer både behandlerne og systemet, hvor udgangspunktet er, at vi overholder vores aftaler, og når vi mødes, indordner vi os efter nogle fælles sociale normer,« siger lektor på Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet Birgitte Thylstrup.

Med støtte fra TrygFonden har hun og hendes kollega Morten Hesse udviklet og afprøvet et særligt samtaleforløb, som skal forhindre, at så mange med misbrug og antisocial personlighedsforstyrrelse dropper misbrugsbehandlingen.

Deres forskning viser, at programmet både mindsker andelen af misbrugere, der dropper ud af forløbene, og gør, at flere bliver stoffrie.

\ Læs mere

Hashrygere er ikke kun misbrugere

Der skal være en gevinst i at ændre adfærd

Det særlige samtaleforløb hedder ‘Ro på‘ og er en slags rådgivning i at leve bedre med antisocial personlighedsforstyrrelse.

Det går i grove træk ud på at få misbrugeren til selv at få øje på sin antisociale adfærd og gennem samtaler måske nå frem til, at den adfærd faktisk er til skade for ham selv. Behandleren følger en arbejdsbog og stiller hele tiden nye spørgsmål, som skal afdække misbrugerens adfærd og udfordringer.

»Der skal være en gevinst i det for dem i at ændre adfærd. Det er meget centralt i dette program,« siger Birgitte Thylstrup.

Ifølge ekstern lektor på Institut for Psykologi på Københavns Universitet Tine Wøbbe giver det rigtig god mening at have den tilgang, hvis man vil forsøge at nå mennesker med antisocial personlighedsforstyrrelse.

»Det handler om at vise dem, hvad de kan få ud af at ændre adfærd for deres egen vindings skyld. Man støtter det forøgede selvfokus, og på den måde kan man måske lykkes med at ændre lidt på adfærden,« forklarer hun.

Hun er chefpsykolog på Psykiatrisk Center Sct. Hans under Region Hovedstaden og har dagligt samtaler med retspsykiatriske patienter, hvoraf nogle har antisocial personlighedsforstyrrelse. Hun har ikke været med til at udføre den nye forskning.

Fordel for mig selv at stoppe misbrug

‘Ro på’-programmet handler ikke om misbruget, og selve misbrugsbehandlingen kører sideløbende med samtaleforløbet.

At få en forståelse af, hvordan ens adfærd kan påvirke en selv i negativ retning, og måske bud på, hvordan man kan ændre sin adfærd, er tilsyneladende gavnligt i forhold til at fortsætte misbrugsbehandlingen og mindske misbruget.

I hvert fald dropper færre ud af behandlingen, efter at de har deltaget i ‘Ro på’. Det skyldes muligvis, at de begynder at overveje fordelene for dem selv ved at stoppe misbruget.

»Misbrugsbehandling vil typisk også have fokus på, hvordan misbruget påvirker ens omgivelser negativt, men disse mennesker lever i verden for deres egen skyld. Hvis omgivelserne har problemer med dem, er det omgivelsernes skyld. Så man kommer til kort med en tilgang, der fokuserer på, hvad det gør ved andre end en selv. At de har konstrueret et behandlingsprogram, som har fokus på personens egen vinding, giver rigtig god mening,« siger Tine Wøbbe.

Mig selv først

I programmet vil behandleren som del af den første samtale beskrive fire typiske handlemønstre, som er forbundet med antisocial personlighedsforstyrrelse og spørge, om patienten kan genkende noget af det fra sig selv.

»Nogle kan sagtens se det med det samme, andre kan slet ikke se det. Så må man stille spørgsmål, som hjælper dem til at se det. Bare det at opdage, at man har en afvigende adfærd, kan være et stort skridt for nogle. Og nogle når måske ikke videre end det og ændrer ikke adfærd, mens andre gør,« siger Birgitte Thylstrup.

Socialrådgiver i Center for Misbrug i Esbjerg Kommune Morten Petersen var en af de behandlere, som afprøvede ‘Ro på’. Hans oplevelse af at bruge arbejdsbogen har været meget positiv.

»Det er ret simpelt og fungerer godt til denne gruppe, fordi det netop tager udgangspunkt i noget genkendeligt for målgruppen, eksempelvis de fire områder: mig selv først, gå over andres grænser, at bryde sociale regler og uansvarlighed,« siger han.

Hvis en patient kan genkende sin egen adfærd i beskrivelserne, vil man sammen finde eksempler på den adfærd fra hans hverdag.

\ Læs mere

Stofmisbrug: Måden, vi indtager stoffer, afgør, hvor afhængige vi bliver

Kæresten ringede ikke, så jeg smadrede lejligheden

I en videnskabelig artikel fra foråret 2016 har forskerne fremdraget eksempler på temaer, der tages op i samtalerne med de antisociale misbrugere.

De beskriver blandt andet en 33-årig mand, som fortæller om en episode, hvor hans kæreste glemte at ringe og fortælle, at hun var hos en veninde. Det gjorde ham meget vred og jaloux, og selvom hun hurtigt kom hjem, havde han allerede smadret hele lejligheden.

Ved at blive stillet spørgsmål fra arbejdsbogen om, hvad der triggede ham i situationen, hvordan han reagerede, og hvad konsekvensen blev, indser den unge mand faktisk, at hans adfærd i sidste ende skadede ham selv; kæresten blev bange for ham, og lejligheden var smadret.

»Næste skridt er at tale om, hvad man kunne have gjort i stedet. De skal selv se logikken og opdage, hvordan de kan vælge at handle anderledes og på den måde reducere de negative konsekvenser af deres adfærd,« forklarer Birgitte Thylstrup.

\ Læs mere

Kan en psykopat selv gøre for det?

Aha, du slog ham ned – hvad tænker du om det?

Misbrugere med antisocial personlighedsforstyrrelse kan være rigtig svære at håndtere for en kommunal misbrugsbehandler. Ikke kun fordi de er aggressive og ofte dropper ud af behandlingen, men også fordi denne adfærdsforstyrrelse trigger noget i os som mennesker.

»Hvis man for eksempel spørger ‘kender du til at slå andre?’, og vedkommende svarer ja, så har man lyst til at konfrontere ham og forklare, at det må man da ikke. I stedet skal man spørge ind til det og hjælpe med at finde veje til at gøre noget andet,« siger Birgitte Thylstrup.

Det kan socialrådgiver Morten Petersen godt genkende.

»Jeg har arbejdet med misbrugere i ti år, og jeg har stadig svært ved at lade være med at dømme og komme med råd. En af styrkerne i programmet er, at man hele tiden tager et nyt spørgsmål, som leder fremad,« fortæller han.

Arbejdet med denne gruppe handler ifølge Tine Wøbbe og Birgitte Thylstrup i høj grad om, at man som behandler bør sætte barren lavt nok, i forhold til hvad man håber at opnå.

»Man taler om, at man kan lave adfærdsmodifikationer. De kommer ikke af med deres antisociale personlighedsforstyrrelse, men de kan måske ændre deres adfærd lidt. Måske kan man starte i en bokseklub i stedet for at gå ud i byen og tæve folk,« siger Tine Wøbbe.

\ Læs mere

Voldelige indsattes hjerner skal under observation

Når ned i flere lag

Mennesker med antisocial personlighedsforstyrrelse er vant til at blive mødt med modstand og fordømmelse, og det får dem ikke til at ændre adfærd.

»Hvis man tør gå efter disse spørgsmål, kan det godt være, man finder ud af, at de har slået en person ned, men fordi man ikke dømmer hen ad vejen og bliver bremset af sin egen trang til at moralisere, kan man komme ned i dybere lag og arbejde med det,« siger Morten Petersen.

I det særlige forløb har man en åben og fælles dagsorden i arbejdsbogen. Behandleren skal holde sig fra at dømme og i stedet stille spørgsmål, som hjælper klienten til at få øje på ulemperne ved sin antisociale adfærd.

Fordi arbejdsbogen giver en helt klar struktur, de skal følge, har de kommunale misbrugsbehandlere, Birgitte Thylstrup har talt med, fået nyt mod til at tale med de antisociale misbrugere.

»Bare det, at de snakker sammen om noget, der er relevant for adfærden, og at rigtig mange derudover erkender, at adfærden giver problemer og taler åbent med behandleren om det, er et stort skridt,« siger Birgitte Thylstrup.

\ Læs mere

Forskere: Skizofreni bør afskaffes som diagnose