»At sige, at alle, der bruger cannabis, per definition er misbrugere, vil være det samme som at sige, at alle, som drikker, er alkoholikere,« mener Flore Singer Åslid, som er post.doc-stipendiat ved NTNU – Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet.
Hun er træt af, at cannabisbrugere altid bliver sat i bås, og at det stort set kun er de problematiske sider ved cannabis, som bliver diskuteret.
I et post.doc-projekt, som er finansieret af Det Norske Forskningsråd, skal hun studere brugen af cannabis blandt personer over 30 år med et højt forbrug af stoffet over tid.
»Jeg vil bidrage til, at vi får en dybere indsigt i problemstillingerne bygget på erfaringer fra brugere. Det er dem, der faktisk bruger stoffet, der har mest viden om, hvorfor de bruger det, hvornår de bruger det, sammen med hvem de bruger det, og i hvor store mængder de bruger det. Men disse personer er sjældent blevet hørt,« mener Singer Åslid.
Brug eller misbrug?
Det er en udbredt tanke, at cannabis skaber afhængighed og skal behandles, men ifølge socialantropologen er det meget mere komplekst end som så.
Mange bruger stoffet for at slappe af og have det sjovt – akkurat som alkohol. Nogle for at håndtere smerte, mens andre blot er nysgerrige.
»Forskningsmæssigt ved man fra tidligere, at de allerfleste ikke får de store problemer og vil formindske deres forbrug over tid. Yderst få af dem, jeg har talt med, oplever deres eget brug som værende et ‘misbrug’,« påpeger Singer Åslid.
Hendes foreløbige erfaringer er, at afhængighed eller såkaldt ‘misbrug’ ikke nødvendigvis handler om, hvor meget en person ryger. Det afgørende er den sammenhæng, cannabis bruges i – noget som omfatter blandt andet personens alder, livssituation, familiebaggrund og psykiske helbred.
Skal se på helheden
Den ene gruppe deltagere i hendes undersøgelse består af velintegrerede personer med arbejde, familie og venner, såkaldte ‘rekreationsbrugere’.
Den anden gruppe deltagere er mere socialt marginaliserede og har måske ikke arbejde, uddannelse eller et netværk udenfor rusmiljøet.
I den sidste gruppe kan brugen af cannabis ofte opleves som et tillægsproblem eller forværre et allerede eksisterende problem. For rekreationsbrugerne derimod kan brugen af cannabis ifølge Singer Åslid være lige så uproblematisk som at tage sig en øl.
»Afhængigheden optræder ikke i et vakuum, men i en større sammenhæng. Så længe man ikke tager hensyn til dette, vil man heller ikke kunne etablere hverken en effektiv forebyggelse eller en behandling,« understreger socialantropologen.
Hun forklarer, at det som regel er dem, som er mest sårbare, der normalt vil udvikle problemer på sigt. Stigmatiseringen gør det ofte svært at opfange dem, før det er for sent.
»For disse personer er det vigtigt, at vi får et mere pragmatisk og mindre moralistisk syn på cannabis helt generelt, således at de kan få hjælp uden at blive dømt,« siger hun
Mere effektiv politik
Socialantropologen håber på, at hendes forskning kan bidrage til en mere nuanceret debat omkring cannabis.
»Det er ikke muligt at tale om, at cannabis er farligt eller ufarligt uden at se på konteksten. Stoffet i sig selv er kun en lillebitte del af en helhed,« siger hun og fortsætter:
»En bruger sagde en gang: ‘Misbrug er at bruge hashen således, at du ikke har nogen glæde af den. Og man må kunne tilføje, at dine omgivelser også skal trives’.«
Et vigtigt mål med projektet er at identificere, hvilke faktorer som bidrager til problematisk brug og afhængighed på den ene side, og hvad der ligger til grund for mere uproblematisk brug på den anden side.
»Når vi ved det, bliver det også muligt at håndtere brugen af cannabis på en mere effektiv måde i dagens samfund,« mener Singer Åslid.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
