Særlig gruppe sygeplejersker griber de svageste borgere

Sundhedsvæsenet i Danmark er kendetegnet ved høj aktivitet og dygtige specialister.

Dette er gavnligt for mange almindelige mennesker, men en gruppe af særligt udsatte mennesker har store problemer med at få den rette hjælp og får det derfor ikke varigt bedre af kontakt med sundhedsvæsenet. De falder ofte ud af systemet og efterlades i et rum imellem social – og sundhedsfaglig støtte.

I et nyt studie har vi undersøgt, hvordan en gruppe såkaldte ’brobyggersygeplejersker’ arbejder med at hjælpe disse mennesker til at opnå bedre forløb i forbindelse med sygdom.

Studiet er netop publiceret i tidsskriftet Nordic Journal of Nursing Research.

Vi ønskede at undersøge og beskrive, hvordan brobyggersygeplejersker på Aalborg Universitetshospital griber deres arbejde an, når de yder omsorg til nogle af samfundets mest udsatte mennesker i deres møde med sundhedsvæsenet.

En undersøgelse som denne er vigtig, fordi den gør os klogere på, hvordan de indsatser, der sættes i værk i sundhedsvæsenet, rent faktisk fungerer. Dette er også udgangspunktet for at kunne finde ud af, om de opnår de ønskede resultater.

Brobyggersygeplejersker løser helt andre opgaver

På baggrund af undersøgelsen kunne vi se, at brobyggersygeplejerskernes arbejde på forskellig vis adskiller sig markant fra det, som en almindelig sygeplejerske på hospitalet udfører.

Almindelige sygeplejersker på hospitalet fokuserer normalt på specifikke sygdomsrelaterede opgaver, så som at give medicin, tilse et operationssår eller hjælpe patienten med personlig hygiejne.

Vi kunne se, at brobyggersygeplejerskerne i stedet arbejder målrettet med at danne og vedligeholde en relation til patienten over tid, og at de tager særligt vare på patientens psykologiske og sociale behov.

Vi fandt også ud af, at brobyggersygeplejerskerne ofte er den eneste person, der følger med patienten i deres meget komplekse forløb, som ofte går på tværs af afsnit, specialer og sektorer.

Taler patienternes sag og koordinerer deres forløb

Brobyggersygeplejerskerne møder for eksempel ofte patienter, som lider af flere sygdomme, der kræver behandling samtidig, eller patienter, der har behov for at følge forløb både på det almindelige hospital og i psykiatrien.

Det kan også være patienter, der har behov for støtte til at komme afsted til møder med en sagsbehandler eller en misbrugsbehandler i kommunen.

En væsentlig rolle for brobyggersygeplejersken er her at tale patientens sag ved at tage med til møder og deltage aktivt i planlægningen af patientens forløb og eventuelt plan for udskrivelse.

Brobyggersygeplejerskerne tager ansvar for at tale patientens sag, både ved fysiske møder og ved talrige telefonsamtaler med forskellige samarbejdspartnere og pårørende.

På denne måde har en stor del af brobyggersygeplejerskens arbejde også en koordinerende karakter.

Patienterne er meget forskellige

Resultaterne gav desuden indblik i hvordan brobyggersygeplejerskernes målgruppe er en meget forskelligartet og kompleks gruppe.

De fleste af de tilknyttede patienter har flere samtidige sygdomme.

Det kan være samtidige fysiske og psykiske lidelser samt følger efter sygdom, som for eksempel opmærksomhedsforstyrrelser, abstinenssymptomer, underernæring eller væskeophobning.

Det kan ikke understreges nok, at der er tale om nogle af de mest udsatte mennesker i vores samfund.

De beskrives som svære at hjælpe i sundhedsvæsenet og mange gange også i de øvrige instanser, som de møder.

Nogle patienter har dårlige boligforhold, usikker jobsituation, besvær med at betale medicin, følge behandlingsplaner, arrangere transport og møde op til aftaler på hospitalet, på jobcenteret eller i misbrugscenteret.

Brobyggersygeplejerskerne beskriver patienterne som ’nogen, der ofte ikke er velkomne’ eller som er ’opgivet af alle andre’, fordi de måske ikke møder op til aftaler eller indlægges gentagne gange med de samme problemstillinger. Det kan også være at patienternes adfærd ikke passer ind i sygehusets specialisering og arbejdsgange.

Møder patienten uden en forudgående plan

Ud fra vores undersøgelse kunne vi se, at i modsætning til de traditionelle sygeplejersker på hospitalet, så møder brobyggersygeplejerskerne patienterne uden en fast defineret dagsorden.

Hvor andre hospitalssygeplejersker ofte har en specifik opgave hos patienten, for eksempel at give medicin eller at tilse et sår, tager brobyggersygeplejersken udgangspunkt i patientens aktuelle udfordringer, hvad enten de er fysiske, psykiske eller sociale.

Det kan være, at patienten er hjemløs eller at dennes bolig er ubeboelig efter et langt sygdomsforløb, hvor vedkommende ikke har kunnet tage vare på sig selv.

Det kan være at patienten ikke har råd til den ordinerede medicin, at det ofte meget begrænsede netværk er med til at fastholde patienten i misbrug eller måske endda udgør en direkte fare for patienten på grund af risiko for vold.

Arbejdet strækker sig langt ud over hospitalets mure

Igennem deres vedvarende indsats opbygger brobyggersygeplejerskerne stor viden om patienten over lang tid og bruger denne viden til at hjælpe patienten med at få styr på de problemer, der aktuelt fylder mest i deres liv.

Brobyggersygeplejerskernes vedholdende indsats i forhold til hver enkelt patient gør, at deres arbejde strækker sig langt ud over hospitalets område.

De støtter patienten ved hospitalskontakter og ved kontakter til kommunale og sociale tilbud.

Gennem dette arbejde opbygger de et stærkt netværk af samarbejdspartnere indenfor områder som den kommunale hjemmepleje, misbrugsbehandling, midlertidige opholdssteder, det lokale gadeteam og forskellige andre instanser inden for det socialfaglige område.

Vi har fulgt fire brobyggersygeplejersker

Projektet kom i stand på opfordring fra brobyggersygeplejerskerne selv, fordi de gerne ville blive klogere på, hvordan deres funktion støtter patienterne.

Derfor har de også været med til at beslutte, at vi skulle prøve at se nærmere på, hvordan de udfører deres daglige arbejde.

Vi har undersøgt fire brobyggersygeplejerskers arbejde ved at følges deres hverdag på Aalborg Universitetshospital, og udført det, man videnskabeligt kalder et feltstudie.

Vi har fulgt brobyggersygeplejerskerne i alt 8 dage á 6 timer og afrundet undersøgelsen med et gruppeinterview med brobyggersygeplejerskerne som deltagere. Observationerne og gruppeinterviewet er lavet af to erfarne sygeplejeforskere med etnografisk metode, hvor forskeren observerer brobyggersygeplejerskernes arbejde og taler med dem undervejs.

Forskeren skriver noter og uddyber disse til grundige beskrivelser efter observationen. I starten er observationerne meget brede og fokuserer på aktører, steder og aktiviteter.

Senere og efter forskernes første analyser bliver observationerne mere fokuserede, for eksempel ved at forskerne rettede opmærksomheden mod detaljer ved etablering og vedligeholdelse af relationen mellem brobyggersygeplejerske og patient.

Leder efter mønstre i sygeplejerskernes arbejde

Datamaterialet bestod af de uddybede feltnoter, og tekstudskrift af interviewmaterialet.

Data er analyseret med tematisk analyse, som er en tilgang hvor forskerne, så åbent som muligt undersøger materialet ved at opdele det i mindre dele efter indhold.

Derefter grupperer man delene ved at finde nye sammenhænge eller mønstre på tværs. Til slut kombinerer man flere dele, så de overordnede fund kan beskrives så klart og nuanceret som muligt.

Her inddrager man andre forskere, så observatørernes egne opfattelser afprøves mod medforskeres opfattelser. Målet er at beskrive fundene så klart, neutralt og troværdigt som muligt.

Den undersøgelse, som er lavet her, indgår i et større projekt, som har fokus på at undersøge og beskrive forskellige aspekter ved brobyggersygeplejerskernes arbejde og de patienter, som de møder.

Et nyt forskningsområde

Undersøgelsen her er en af de første, der beskriver hvordan brobyggersygeplejerskerne helt konkret arbejder.

Brobyggersygeplejerskernes fokus er på at skabe og vedligeholde relationer til de udsatte patienter.

Men deres omsorg for patientens psykologiske og sociale behov er vigtige aspekter, som kan være under pres, når patienter med flere samtidige fysiske, psykiske og sociale lidelser har behov for pleje og behandling. Det kan skyldes, at effektivitet og specialisering igennem mange år været i fokus i sundhedsvæsenet, hvilket er godt for de fleste patienter. Det kan dog også have skabt et behov for et parallelt system, som kan hjælpe de mest udsatte patienter med at få den støtte, som de har brug for.

Brobyggersygeplejersker er nødvendige for udsatte borgere

Sundhedsvæsenets fokus på diagnosticering og behandling af specifikke sygdomme, kan gøre det vanskeligt at hjælpe patienter med flere samtidige behandlingskrævende sygdomme og psykologiske eller sociale problemstillinger.

Paradoksalt nok er gruppen af patienter med flere samtidige sygdomme i befolkningen stigende.

Derved ses også et stigende behov for at udvikle måder, hvorpå sundhedsvæsenet bedst muligt hjælper udsatte patienter til at få bedre sundhed.

Vores undersøgelse af brobyggersygeplejerskernes arbejde bidrager med viden om, hvordan en mere fleksibel og intensiv indsats kan være nødvendig for gruppen af patienter, som har samtidige fysiske, psykiske og sociale lidelser, som påvirker hinanden.

Det er viden, som konkret anvendes til at udvikle brobyggersygeplejerske-funktionen, og til den videre forskning i udsatte patienters vilkår, brobyggersygeplejerskernes samarbejde med andre professionelle grupper, deres arbejdsmetoder og mulige effekter målt på patientforløb.