Sabeltiger-kunst skal beskytte arter fra at uddø
FN anslår, at arterne uddør med en svimlende hastighed, men hvis interessen for de forhistoriske dyr kan vækkes gennem palæo-kunst, kan det gavne de nulevende arter, mener forsker og kunstner.

Palæo-kunst er ikke malerier af en tallerken med stenalderkost. Det er derimod kunstneres bud på, hvordan for eksempel Tyrannosaurus rex, mammutten og andre uddøde arter så ud.

I en ny bog, der netop er blevet præsenteret på Zoologisk Museum i København, vækker kunstneren Mauricio Anton det forhistoriske kattedyr sabeltigeren til live med pen og papir.

Mauricio Anton mener, at hans og andres palæo-kunst kan komme Jordens arter til gode, fordi påmindelsen om de forhistoriske dyrs uddøen vil få folk til at passe bedre på de arter, vi stadig har.

»Nysgerrighed er en basal egenskab hos mennesker, og den er vigtig i den her sammenhæng, fordi ved at se billeder af den forhistoriske natur og fossilerne, så vil folk forhåbentlig værdsætte de arter, vi har nu og passe på dem,« siger han.

’Vil vi blive ved med at miste arter?’ 

Det er ikke kun Mauricio Anton, der mener, at sabeltigeren og de andre forhistoriske dyr kan gavne de arter, der stadig lever på Jorden. Forskeren David Nogues-Bravo ser palæo-kunst som et godt værktøj til at vække interessen for de uddøde og nulevende dyr.

»Kunst er en god måde at fortælle folk, hvilke dyr og planter der var for bare 20.000 år siden. Folk vil måske, når de ser kunsten, stille sig selv spørgsmålet: Vil vi blive ved med at miste flere arter?« siger David Nogues-Bravo, der er forsker ved Center for Makroøkologi, evolution og klima på Københavns Universitet.

Han forsker blandt andet i, hvordan viden om fortidens uddøen, kan hjælpe med at forudsige den fremtidige påvirkning på biodiversiteten.

Der mangler stadig viden om de nulevende dyr

Ifølge FN er arterne på vores planet i øjeblikket ved at uddø 100 til 1.000 gange hurtigere end naturligt.

Både David Nogues-Bravo og Mauricio Anton mener, at vi skal vide så meget som muligt, om de arter, der stadig eksisterer, så vi ikke ender med samme problem som med dinosaurerne: At vi kun har kendskab til dem ud fra studier af fossiler.

»Der er ting, som vi aldrig vil komme til at vide om de forhistorisk dyr. Det er dybt frustrerende, men tænk hvis vi mistede tigeren, så ville vi stå i samme problem med dinosaurerne, hvor der stadig er en masse spørgsmål, der mangler svar på,« siger Mauricio Anton og forklarer, at 99 procent af alle arter, der nogensinde har levet på Jorden er uddøde.

Virkeligheden er den sejeste

Selvom det er flere tusind år siden, at mammutten og sabeltigeren var en del af fødekæden, så bliver de flittigt vakt til live i film og bøger. Men både forskeren og kunstneren mener, at det er ærgerligt, at dyrene ikke bliver gengivet korrekt.

»Ice Age-tegnefilmene er rigtig fine, men skal vi være seriøse, så opførte mammutten sig altså ikke sådan,« griner David Nogues-Bravo.

Mauricio Anton giver et andet eksempel, hvor han synes, at producerne bag en film lavede en urealistisk udgave af sabeltigeren.

»I Hollywood-filmen ’10.000 B.C.’ havde producerne rekonstrueret en sabeltiger, men den var anatomisk forkert. De fortalte i et interview, at de ville lave en sejere udgave af sabeltigeren, men hvad er sejere end den rigtige version?« spørger Mauricio Anton.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om den 'sure' skildpadde her.