Palæo-kunst er ikke malerier af en tallerken med stenalderkost. Det er derimod kunstneres bud på, hvordan for eksempel Tyrannosaurus rex, mammutten og andre uddøde arter så ud.
I en ny bog, der netop er blevet præsenteret på Zoologisk Museum i København, vækker kunstneren Mauricio Anton det forhistoriske kattedyr sabeltigeren til live med pen og papir.
Mauricio Anton mener, at hans og andres palæo-kunst kan komme Jordens arter til gode, fordi påmindelsen om de forhistoriske dyrs uddøen vil få folk til at passe bedre på de arter, vi stadig har.
»Nysgerrighed er en basal egenskab hos mennesker, og den er vigtig i den her sammenhæng, fordi ved at se billeder af den forhistoriske natur og fossilerne, så vil folk forhåbentlig værdsætte de arter, vi har nu og passe på dem,« siger han.
’Vil vi blive ved med at miste arter?’
Det er ikke kun Mauricio Anton, der mener, at sabeltigeren og de andre forhistoriske dyr kan gavne de arter, der stadig lever på Jorden. Forskeren David Nogues-Bravo ser palæo-kunst som et godt værktøj til at vække interessen for de uddøde og nulevende dyr.
»Kunst er en god måde at fortælle folk, hvilke dyr og planter der var for bare 20.000 år siden. Folk vil måske, når de ser kunsten, stille sig selv spørgsmålet: Vil vi blive ved med at miste flere arter?« siger David Nogues-Bravo, der er forsker ved Center for Makroøkologi, evolution og klima på Københavns Universitet.
Han forsker blandt andet i, hvordan viden om fortidens uddøen, kan hjælpe med at forudsige den fremtidige påvirkning på biodiversiteten.
Der mangler stadig viden om de nulevende dyr
Ifølge FN er arterne på vores planet i øjeblikket ved at uddø 100 til 1.000 gange hurtigere end naturligt.
Både David Nogues-Bravo og Mauricio Anton mener, at vi skal vide så meget som muligt, om de arter, der stadig eksisterer, så vi ikke ender med samme problem som med dinosaurerne: At vi kun har kendskab til dem ud fra studier af fossiler.
»Der er ting, som vi aldrig vil komme til at vide om de forhistorisk dyr. Det er dybt frustrerende, men tænk hvis vi mistede tigeren, så ville vi stå i samme problem med dinosaurerne, hvor der stadig er en masse spørgsmål, der mangler svar på,« siger Mauricio Anton og forklarer, at 99 procent af alle arter, der nogensinde har levet på Jorden er uddøde.
Virkeligheden er den sejeste
Selvom det er flere tusind år siden, at mammutten og sabeltigeren var en del af fødekæden, så bliver de flittigt vakt til live i film og bøger. Men både forskeren og kunstneren mener, at det er ærgerligt, at dyrene ikke bliver gengivet korrekt.
»Ice Age-tegnefilmene er rigtig fine, men skal vi være seriøse, så opførte mammutten sig altså ikke sådan,« griner David Nogues-Bravo.
Mauricio Anton giver et andet eksempel, hvor han synes, at producerne bag en film lavede en urealistisk udgave af sabeltigeren.
»I Hollywood-filmen ’10.000 B.C.’ havde producerne rekonstrueret en sabeltiger, men den var anatomisk forkert. De fortalte i et interview, at de ville lave en sejere udgave af sabeltigeren, men hvad er sejere end den rigtige version?« spørger Mauricio Anton.
Mauricio Anton har til sin kunst undersøgt fossiler af sabeltigere og nulevende kattedyr for at kunne lave realistiske gengivelser af sabeltigerne. (Billede: Mauricio Anton)
Mauricio Anton begyndte at lave palæo-kunst af sabeltigerne, fordi han i sin barndom så illustrationer af sabeltigere lavet af Robert Zallinger, som han var helt betaget af. (Billede: Mauricio Anton)
Forskere troede tidligere, at Arctic homotherium gik ligesom en bjørn, der bruger hele poten, men Mauricio Anton fandt i sine undersøgelser af fossiler ud af, at det var forkert. Sabeltigeren gik kun som en bjørn under jagt, for at stå mere stabilt, men ellers gik den som en normal tiger. (Billede: Mauricio Anton)
Der er fundet fossiler af Megantereon whitei i blandt andet Afrika og Nordamerika. De ældste fossiler er 4,5 millioner år gamle. (Billede: Mauricio Anton)
Smilodon slægten er de sabeltigere, der har de længste hjørnetænder af alle sabeltigerne. Der er fundet hjørnetænder på op til 28 centimeter. (Billede: Mauricio Anton)
Hvis de lange hjørnetænder ramte et dyrs knogler under et angreb, kunne tænderne risikere at knække af. (Billede: Mauricio Anton)
Det var den danske palæontolog Peter Wilhelm Lund, der i 1842 fandt og beskrev de første fossiler af Smilodon populator. Han udgravede fossilerne fra huler nær den lille by Lagoa Santa i Brasilien. (Billede: Mauricio Anton)
Lunds sabeltiger uddøde for kun 10.000 år siden og kunne veje op til 400 kilo. (Billede: Mauricio Anton)
