Hører du til dem, som aldrig helt fik styr på tegnsætningen, er det måske slet ikke for sent at lære det.
En ny metode gør det nemlig muligt at bruge ordenes rækkefølge til at afgøre, hvor man skal sætte krydset, bollen, trekanten og så videre.
»Metoden gør det lettere at analysere sætninger. Det er en ny og mere logisk måde at gribe grammatikundervisningen an på,« fortæller sprogforsker Susanne Annikki Kristensen fra Aalborg Universitet, som står bag metoden.
Hun har indtil videre testet den nye fremgangsmåde på en klasse i folkeskolen og gymnasiet med positive resultater, selv om metoden oprindeligt er udviklet til universitetsstuderende.
Et fastlagt skema hjælper med at finde leddene
En forudsætning for at kunne bruge metoden er, at man først inddeler udsagnsleddet efter type:
- Type 1: Intransitive verber - udsagnsord, der ikke kan suppleres med et genstandsled eller hensynsled, for eksempel 'ligge', 'arbejde' og 'hoppe'.
- Type 2: De såkaldte 'kopulaverber' – udsagnsord, som sætter lighedstegn mellem grundleddet og omsagnsled til grundled, for eksempel 'være', 'blive', 'hedde', 'synes' og 'kaldes'.
- Type 3: Transitive verber - udsagnsord, der kan suppleres med et genstandsled, for eksempel 'lægge', 'male' eller 'spise'.
Det er også illustreret i skemaet hér:
Når man har afgjort, hvilket type udsagnsled, der er tale om, vil man ud fra et fuldkommen fastlagt skema kunne afgøre, hvilke øvrige typer af led der kan være i sætningen, og på hvilken plads i sætningen disse led står.
Det kan man, fordi den nye metode bygger på, at dansk er et såkaldt 'rækkefølgesprog' - det vil sige et sprog, hvor sætningens betydning afgøres af ordenes placering. Med andre ord vil de samme led altid stå på nogle bestemte pladser, uanset hvordan man bytter rundt på ordene i en sætning.
Dermed ikke sagt, at alle pladserne bliver fyldt i alle sætninger - det vender vi tilbage til.
Sådan bruger man metoden
Det vil sige, at man skal starte med at definere, hvilket udsagnsled der er tale om (Type 1, 2 eller 3).
Derefter gælder det for alle tre typer sætninger, at man skal finde grundled og udsagnsled
- Type 1 (intransitiv): I en sætning med et udsagnsled af type 1 (et intransitivt verbum), kan man herefter kun finde biled i sætningen.
- Type 2 (kopulaverbum): I en sætning med et udsagnsled af type 2 (et kopulaverbum), skal man derefter lede efter et omsagnsled til grundled. De resterende ord i sætningen kan kun være biled.
- Type 3 (transitiv): I en sætning med et udsagnsled af type 3 (et transitivt verbum), skal man lede efter et genstandsled og et omsagnsled til genstandsled eller et genstandsled og et hensynsled (det kan kun være en af delene). Derefter kan de resterende ord i sætningen kun være biled.
Lad os tage udgangspunkt i en sætning fra skemaet ovenfor:
’Derfor har Peter ikke klappet hunden på hovedet.'
Først kan vi fastslå, at der er tale om en sætning med et transitivt verbum, nemlig 'at have' (type 3).
- Udsagnsled: Vi kan se, at udsagnsleddet (’har’) står på plads 2 – og sådan vil det altid være.
- Grundled (’Peter’) kan stå på plads 1 eller 3. Når der både står et navneord eller egenavn på plads 1 og 3, er det altid grundleddet, der står på plads 3 og genstandsleddet eller hensynsleddet, der står på plads 1. Der er derfor ikke tvivl om, at det er Peter, der klapper hunden og ikke omvendt.
- Omsagnsled til grundled kan stå på plads 1 eller 6 (men kun ved kopulaverber - type 2).
- Genstandsled (’hunden’) kan stå på plads 1 eller 6 (kun ved transitive verber – type 3).
- Omsagnsled til genstandsled: Hvis der er et omsagnsled til genstandsled, kan det stå på plads 1 eller 6 (efter genstandsleddet).
- Hensynsled: Hvis der er et hensynsled, står det på plads 1 eller 6 (før genstandsleddet), men der kan ikke være et hensynsled og et omsagnsled til genstandsled i samme sætning.
- Biled (’derfor’ og ’på hovedet’) kan stå på plads 1, 3 eller 7.
- Bileddet 'ikke' vil altid stå på plads 4.
Du kan læse mere om baggrunden for metoden i hovedartiklen: Sprogforsker revolutionerer kryds og bolle.
Du kan desuden læse mere om, hvad forskellen er på denne og den 'klassiske' metode, i boksen under artiklen.
Artiklen er opdateret i 2024 med en rettelse af en sættefejl (ombytning på type 1 og 2) samt en uddybning af, hvordan man 'tæller' pladser.
\ Hvad er forskellen på den nye og den klassiske metode?
Den nye metode adskiller sig væsentligt fra den klassiske 'spørgemetode', hvor man finder de forskellige led ved at spørge »Hvem gør dit?« og »Hvad gør dat?«
Susanne Annikki Kristensen kritiserer spørgemetoden for at være skyld i fejlanalyser, fordi den måde, man spørger på, bliver påvirket af vores egen tolkning af sætningerne, specielt på skrift.
»For eksempel i en sætning som: ’Hunden fodrer Peter ikke i dag?’ - hvem er det lige, der ikke fodrer hvem? Det er faktisk umuligt at fastslå med den gængse spørgemetode, medmindre man hører sætningen. Det problem løser man, hvis man i stedet bruger ordenes rækkefølge til at analysere,« mener Susanne Annikki Kristensen.
Derudover mener Susanne Annikki Kristensen, at den klassiske spørgemetode kommer til kort, fordi den ikke er universel. Derfor kan den ikke altid bruges, når man analyserer på fremmedsprog, hvorimod den nye metode med få justeringer overføres til andre sprog.
