Sprogforsker revolutionerer kryds og bolle

'Peter er glad'

De fleste vil sikkert kunne sætte bolle under 'er' og kryds under 'Peter', hvis de kastede sig ud i en grammatisk analyse. Men hvad skal der under ordet 'glad'?

Måske ved du uden at blinke, at 'glad' fortæller noget om Peter og derfor skal have en bolle med et kryds inden i under sig. Eller måske er du i virkeligheden lige så tilbøjelig til at vælge en trekant - eller en firkant for den sags skyld.

Den forvirring mener en dansk sprogforsker nu at have løst med udviklingen af en helt ny metode til at analysere sætninger.

Eleverne tager godt imod den nye metode

Opfinderen af den nye fremgangsmåde er sprogforsker Susanne Annikki Kristensen fra Aalborg Universitet. Hun har indtil videre testet metoden på en klasse i folkeskolen og gymnasiet.

»Det er gået forrygende! Jeg var fuldstændigt lamslået over, hvor meget eleverne nåede at lære på bare fem undervisningstimer,« jubler Susanne Annikki Kristensen.

Studerende kan ikke analysere

Susanne Annikki Kristensen har undervist i Kommunikation på Aalborg Universitet i ti år. Det var her, hun oplevede behovet for at udvikle en ny metode.

»Mange af de studerende er simpelthen ikke i stand til at analysere en sætning, når de starter på universitetet. Det er et kæmpe problem, fordi grammatik er forudsætningen for at forstå og værdsætte dansk og for at forstå og lære andre sprog,« fortæller Susanne Annikki Kristensen.

Man kan finde leddene ved hjælp af skema

Med den nye metode kan alle lære at analysere, mener Susanne Annikki Kristensen. Og med få justeringer kan metoden oven i købet overføres til andre sprog.

»Når man skal finde noget, er det lettest, hvis man ved, hvad man leder efter. Min metode gør det klart, hvilke led man skal lede efter i en hvilken som helst sætning på et hvilket som helst sprog,« erklærer Susanne Annikki Kristensen.

Ifølge Susanne Annikki Kristensen er den nye metode langt mere logisk og derfor lettere at lære, fordi den gør det muligt at analysere sætningerne ud fra et helt fastlagt skema.

Men før du begynder at glæde dig over udsigten til lære grammatik uden at anstrenge dig, skal du vide, at den nye metode ikke er en hurtig-løsning, men derimod en ny måde at gribe grammatikundervisningen an på.

Det går den nye metode ud på

Princippet bag metoden er, at dansk er et såkaldt ’rækkefølgesprog’. Det vil sige et sprog, hvor sætningens betydning afgøres af ordenes placering.

Det har Susanne Annikki Kristensen udnyttet til at udvikle sin metode, som kort fortalt går ud på at inddele udsagnsordene i tre forskellige typer, hvorefter man kan bruge et skema til at bestemme, hvor man skal placere krydset, bollen, trekanten og så videre. Du kan læse en mere detaljeret beskrivelse af metoden i en anden artikel på Videnskab.dk.

Den måde at analysere på er ifølge Susanne Annikki Kristensen en fordel, fordi vi på dansk har meget få bøjninger tilbage, der kan hjælpe os med at fastslå, hvilke led, der er tale om, i modsætning til tysk eller latin, hvor man har tydelige kasus, bøjningsformer, der i sig selv afslører en masse om de forskellige led.

Den gamle metode giver forståelsesproblemer

Den nye metode adskiller sig væsentligt fra den klassiske ’spørgemetode', hvor man finder de forskellige led ved at spørge ’hvem gør dit?’ og ’hvad gør dat?’

En metode, som ifølge Susanne Annikki Kristensen fejler på flere områder, blandt andet fordi den bliver påvirket af vores egen tolkning af sætningerne. Det kan give store forståelsesproblemer, specielt på skrift.

»For eksempel i en sætning som: ’Hunden fodrer Peter ikke i dag’ - Hvem er det lige, der ikke fodrer hvem? Det er faktisk umuligt at fastslå med den gængse spørgemetode, medmindre man hører sætningen. Det problem løser man, hvis man i stedet bruger ordenes rækkefølge til at analysere,« forklarer Susanne Annikki Kristensen.

Spørgemetoden kan kun bruges på dansk

Mine undersøgelser viser, at eleverne laver færre fejl, når de bruger den nye metode.

Susanne Annikki Kristensen, sprogforsker

Derudover mener Susanne Annikki Kristensen, at den klassiske spørgemetode kommer til kort, fordi den går ud fra, at udsagnsleddene er de led, som man kan sætte ’jeg’ (1. person) foran. Det betyder, at man ikke altid vil finde de udsagnsord, som er bøjet i 2. person (du) eller 3. person (han/hun/den/det), når man analyserer på fremmedsprog.

»Det kan gå på dansk, hvor udsagnsleddet ikke er bøjet i person. Men på tysk, hvor udsagnsleddet er bøjet i person, vil spørgemetoden ikke kunne bruges til at finde andet end udsagnsled i 1. person. Derfor er spørgemetoden ikke universel, og eleverne vil ikke få en forståelse af, at de grammatiske strukturer er ens for alle sprog,« forklarer Susanne Annikki Kristensen.

Forsker har selv brugt ny metode i otte år

Alligevel er der sikkert mange, som fortsat vil sværge til den traditionelle metode, mener Susanne Annikki Kristensen.

»Det er nok ikke alle, der bliver lige begejstrede for min metode. Spørgemetoden er jo blevet brugt i mange, mange år, og nu kommer jeg så med noget helt nyt. Men efter min mening bør man se på, om spørgemetoden virker, og det mener jeg ikke, den gør. Det kan godt være, underviserne selv kan forstå stoffet, men det bliver tydeligvis ikke videreformidlet til de studerende,« erklærer Susanne Annikki Kristensen.

Susanne Annikki Kristensen har brugt sin metode i undervisningen de sidste otte år.

Hun beskriver metoden i bogen ’Grammatiske grundbegreber – Sætningen, ordet og sproget’. I første omgang er den skrevet til universitetsstuderende, men ifølge Susanne Annikki Kristensen har metoden også vist sig velegnet til folkeskole- og gymnasieelever.

Læs flere detaljer om metoden i artiklen: Sådan virker det nye kryds og bolle