Elefantknogler fra Tyskland afslører, at neandertalere slagtede de gigantiske dyr

For 125.000 år siden var Nordeuropa lidt varmere end i dag, og gigantiske skovelefanter trampede rundt i Danmark og Tyskland.

Dengang var skovelefanterne de største landlevende dyr på Jorden – større end mammutter og mere end dobbelt så store som nutidens afrikanske elefanter.

De levede i samme tid og område som neandertalere, men hidtil har det været til debat blandt forskere, hvorvidt neandertalere dræbte og slagtede de gigantiske dyr.

Nu har en forskergruppe lavet en grundig gennemgang af knogler fra 57 skovelefanter, som er fundet i Tyskland, og deres analyser peger entydigt på, at dyrene blev systematisk dræbt af neandertalere.

»De blev minutiøst slagtet og dissekeret, så hver eneste del af kroppen blev udnyttet. Selv fedtet fra elefanternes fodpuder blev skåret ud,« siger den tyske professor Sabine Gaudzinski-Windheuser, som er førsteforfatter til det nye studie til Videnskab.dk.

Fundet fortæller ikke alene om neandertalernes imponerende jagtteknik, men det giver os også en fornyet indsigt i neandertalernes adfærd og levevis, påpeger professor Peter C. Kjærgaard.

»Studiet er exceptionelt spændende, fordi det rokker ved vores helt fundamentale antagelser om, hvad der adskiller neandertalere fra os selv; fra Homo sapiens,« siger Peter C. Kjærgaard, som er professor i evolutionshistorie og museumsdirektør ved Statens Naturhistoriske Museum.

\ Læs mere

Hvor meget lignede neandertalerne os?

Et gigantisk fund i Tyskland

Historien om de tyske skovelefanter tog sin begyndelse tilbage i 1980’erne, hvor deres knogler begyndte at dukke op under mineudgravning af brunkul i nærheden af den tyske by Halle.

I alt dukkede resterne af 70 skovelefanter op i løbet af 1980’erne og 1990’erne. Dermed var der tale om verdens største fund af de uddøde skovelefanter.

»Ved tidligere undersøgelser af elefanterne opdagede forskerne, at de havde en meget usædvanlig sammensætning i forhold til køn og alder. Der var primært tale om han-elefanter, som var døde i deres bedste alder, men man havde ingen forklaring på hvorfor,« fortæller Sabine Gaudzinski-Windheuser fra afdelingen for præhistorisk og protohistorisk arkæologi ved Johannes Gutenberg Universitetet i Mainz, Tyskland.

Sammen med sin forskergruppe besluttede Sabine Gaudzinski-Windheuser derfor at gå tilbage i arkiverne og nærstudere elefantknoglerne under lup. Efter mange måneders arbejde nåede forskerne frem til, at stort set alle knoglerne havde snit-mærker og ridser, som pegede på systematisk slagtning af dyrene.

»Man vidste i forvejen, at neandertalere jagtede megafauna såsom næsehorn, men når det kom til skovelefanterne var det omdiskuteret, hvorvidt de blev jagtet af neandertalere eller om de blot udnyttede ådslerne fra døde dyr,« siger Sabine Gaudzinski-Windheuser.

\ Læs mere

Disse tre steder i Jylland kan vi lede efter levn fra neandertalere

Forsker: »Enormt overbevisende«

Forskernes teori lyder, at han-elefanter formentlig har udgjort det bedste jagt-emne, fordi de var langt større end hunnerne.

Samtidig holdt hannerne sig for sig selv, og dermed kan de have været nemmere at jagte end hunner, som blev beskyttet af resten af flokken, lyder det fra Sabine Gaudzinski-Windheuser.

Spørger man neandertalerforsker Trine Kellberg Nielsen er det nye studie »enormt overbevisende« og gennemarbejdet.

»Det viser helt entydigt, at der er tale om elefantjagt. Og skovelefanten er ikke et dyr, man nedlægger alene. Man skal arbejde i flok, man skal have en strategi og have planlagt jagten for at kunne nedlægge så kæmpestore dyr,« siger Trine Kellberg Nielsen, som er lektor ved Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier på Aarhus Universitet.

Mad til 2.500 voksne

Selve slagtningen af elefanterne har også krævet et kæmpe arbejde.

I studiet anslår forskerne, at det vil have taget 25 mand cirka 3-5 dages arbejde at slagte og adskille hud og kød fra elefantens knogler.

Herefter vil gruppen have stået med et kæmpe bjerg af kød. Nok til at give mindst 2.500 voksne neandertalere et stort måltid mad på 4.000 kalorier.

Eller nok til at brødføde en gruppe på 25 neandertalere i mindst tre måneder, lyder beregningerne i studiet.

Men spørgsmålet er, hvorfor neandertalerne gjorde sig så umage med deres slagtearbejde – hvad gjorde de med denne enorme mængde af kød?

To teorier om kødbjerget

I studiet bringer forskerne to mulige svar på banen, som begge rokker ved vores opfattelse af neandertalernes adfærd:

• Enten var de i stand til at konservere og gemme kødet over en længere periode. »Men det findes der igen arkæologisk evidens for nogen steder,« siger Trine Kellberg Nielsen.
• Eller også levede eller samlede neandertalerne sig i større grupper, end hvad forskerne har hidtil troet. Den udbredte og anerkendte opfattelse lyder ellers, at neandertalere levede i grupper på højst omkring 25 individer.

Levede de i større grupper?

Særligt den sidste mulighed – at neandertalerne måske har samlet sig i større grupper og spist det store bjerg af elefantkød – rokker fundamentalt ved vores opfattelse af neandertalere, mener Peter C. Kjærgaard.

»Vi har hele tiden antaget, at de levede i grupper på 10-15 individer, og det er en af de helt grundlæggende ting, som adskiller neandertalere fra homo sapiens. Den generelle antagelse har været, at det var homo sapiens styrke, at de kunne organisere sig i større grupper end neandertalere,« siger Peter C. Kjærgaard og fortsætter:

»Nu er der pludselig spændende argumenter for, at i hvert fald i dette område i Tyskland har neandertalerne levet i større grupper og i langt højere grad bosat sig i bestemte områder i længere perioder. Det peger altså på en meget anderledes social struktur og en mindre nomadisk tilværelse, end vi hidtil har antaget.«

Kødfester med sex?

Forskerne påpeger, at hvis neandertalerne har været i stand til at arrangere store samlinger med mange individer, har de haft et uventet avanceret socialt netværk.

»Man kan spekulere over, hvorvidt de har arrangeret kød-fester med bjerge af kød, hvor større grupper af folk samledes og også udnyttede chancen for at dele gener,« siger Sabine Gaudzinski-Windheuser og fortsætter:

»Det er kun ren spekulation, men det åbner et vindue til at gentænke vores fortolkning af tidligere neandertalerfund – for eksempel steder med mange slagtede rensdyr. I stedet for automatisk at tænke, at de er blevet efterladt igennem århundreder, kan vi spørge os selv, om de er blevet slagtet til én stor begivenhed.«

Ud fra antallet af fundne elefanter beregner forskerne, at slagtningen af en skovelefant hverken har været en daglig eller månedlig begivenhed.

De fundne elefanter peger på, at det er sket omkring hvert femte-sjette år, men Sabine Gaudzinski-Windheuser understreger, at der kan have været flere elefanter, som blot aldrig er blevet fundet.

Mindre nomadiske end antaget?

Et tidligere studie fra flere af de samme tyske forskere peger også på, at neandertalerne i samme periode, som elefanterne blev slagtet, også bearbejdede og ændrede landskabet i området markant.

Studiet viser, at de brugte ild til at holde landskabet åbent, og dermed stiller det også spørgsmålstegn ved ideen om, at neandertalerne levede som nomadiske jæger-samlere, som konstant flyttede sig fra sted til sted.

»Når man sammenholder de to studier, giver det ikke mening, at der har været en lille gruppe af folk, som har rejst rundt hele tiden. Det peger på større grupper, som har arbejdet sammen og boet det samme sted længere tid ad gangen,« siger Trine Kellberg Nielsen.

Dermed falder det nye studie ind i en perlerække af fund og forskningsresultater, som i de senere år har givet et langt mere nuanceret billede af neandertalerne.

Fra dum hulemand til vores slægtning

Mens populærkulturen har portrætteret neandertalere som dumme hulemænd, har eksempelvis fund af begravelsesritualer blandt neandertalere og beviser på sex med homo sapiens i stadigt stigende grad udvisket grundlæggende forskelle mellem os selv og vores neandertaler-slægtninge.

Peter C. Kjærgaard påpeger, at alene under den nuværende udstilling om neandertalere på Statens Naturhistoriske Museum – som begyndte i april 2022 – har vores opfattelse af neandertalerne ændret sig.

»Det er utroligt at tænke på, at bare siden vi åbnede udstillingen har vi lært så meget nyt om neandertalerne. Vi skriver heldigvis ikke noget forkert i vores udstillingen, men historien bag vores genstande er blevet endnu mere kompleks,« siger han.

Han påpeger, at neandertaler-udstillingen – som varer indtil 19. februar - eksempelvis viser et spyd, som er fundet i Tyskland sammen med knogler fra en skovelefant og flinteredskaber.

»Før var fundet af spyddet et af de bedste indicier på, at der i hvert fald har været dræbt et eksemplar af skovelefanter i dette tilfælde. Men nu ved vi, at de har været jagtet systematisk, og vi kan pludselig se på genstandene på en ny måde. Det er da fantastisk,« slutter Peter C. Kjærgaard.

\ Læs mere

Verdens ældste menneske-genom sladrer om sex med neandertalere

\ Læs mere

Opdagelsen af ældste tilberedte måltid peger på, at neandertalere var 'foodies'