Danske og tyske forskere har testet en ny metode, som gør det muligt at trække informationer ud af asken fra brændte lig.
Den nye sporingsmetode »rummer et kæmpe potentiale til at udfylde store huller i historiebøgerne,« skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
Forskerne har allerede afprøvet metoden på et større antal kremerede oldtidslig fra gravpladsen Vollmarshausen, som ligger i Midttyskland, lidt uden for byen Kassel.
I forskerkredse er gravpladsen kendt for sine mange begravede keramiske urner fra den yngre bronzealder og ældre jernalder, hvor netop kremation af lig var den foretrukne begravelsesform.
De såkaldte brandgrave har haft mindre fokus blandt forskere end jordfæstegrave (begravelse af ubrændte lig), fordi de høje temperaturer ved afbrændingen af liget ødelægger DNA og forandrer kemiske stoffer, som normalt bruges til at give os et fingerpeg om de forhistoriske menneskers liv.
Men et nyt studie lavet af forskere fra Københavns Universitet, Nationalmuseet og Kiel Universitet indikerer, at asken kan indeholde informationer om de brændte menneskers bopæl og færden.
»I Danmark har vi tusindevis af brandgrave, der rummer et kæmpe potentiale af gemt information om perioder i fortiden, hvor kremering var den mest udbredte måde at begrave mennesker på,« siger forskningsprofessor Karin M. Frei fra Nationalmuseet, medforfatter til studiet, i pressemeddelelsen.
Debat om metoden
I 2014 var Karin Frei selv med til at udvikle den grundlæggende metode, som det nye studie bygger videre på: En såkaldt af strontiumisotop-analyse, som udnytter, at vores krop indeholder sporstoffer –strontiumisotoper - der kan afspejle det område, hvor vi vokser op og færdes.
Metoden blev blandt andet brugt på det meget velbevarede lig af Egtvedpigen, som levede for cirka 3.400 år siden. Og dermed kunne forskerne afsløre, at teenagepigen – der ellers er et dansk bronzealder-ikon - ikke kom fra Danmark.
Siden har en forskergruppe fra Aarhus Universitet imidlertid sået tvivl om konklusionen og påpeget, at Egtvedpigen lige såvel kunne komme fra Danmark. Du kan læse mere om debatten om strontiumisotop-metoden i artiklen Kom Egtvedpigen virkelig fra udlandet?
Vækker asken til live
På trods af debatten har strontiumisotop-metoden vundet udbredelse og anerkendelse – også blandt udenlandske forskere.
Men hidtil har forskerne hevet informationer om strontiumisotoper ud af bevarede skeletter, hår og negle fra fortidens ubrændte lig. Men nu kan de altså også bruge metoden på kremerede lig. For modsat andre isotoper af for eksempel kulstof eller nitrogen, som også bruges i arkæologiske fund, ændres strontiumisotop-sammensætningen ikke under kremering, lyder det i pressemeddelelsen.
Dermed kan forskerne i det nye studie finde indikationer på, hvilket område de brændte lig fra Vollmarshausen stammer fra.
»Ved hjælp af strontiumisotop-analyser på tandemaljen fra 28 kremerede individer, har vi kunnet afsløre, at langt de fleste højest sandsynligt var lokale. På denne måde er vi i stand til at udvide brugbarheden af denne metode, som vi i stor stil bruger i geologi, til også at omfatte arkæologiske problemstillinger,« siger professor Robert Frei fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet og medforfatter til studiet i pressemeddelelsen.
Det nye studie er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Archaeological Science: Reports.
lb
