Disse tre steder i Jylland kan vi lede efter levn fra neandertalere

Skulle du spadsere rundt i en grusgrav på Horsensegnen, må du gerne holde øjnene ekstra godt åbne efter stenredskaber.

Finder du et, kan du komme til at skrive dig ind i både Danmarks- og verdenshistorien.

Horsensegnen er nemlig et af de områder, som et nyt videnskabeligt studie udpeger til at være et af de steder i Danmark, hvor man muligvis kan finde rester fra neandertalere.

Indtil videre er der ingen beviser for, at vores fjerne slægtninge har boet så langt mod nord, men klimaet har i perioder i forhistorisk tid faktisk været til det, og hvis neandertalerne har været her, er de tre steder, som forskerne bag det nye studie udpeger, de bedste steder at lede.

»Det her studie handler ikke om at prøve at bevise, at der har levet neandertalere i Danmark. Det handler i stedet om at finde ud af, hvor vi har de bedste muligheder for at få det enten be- eller afkræftet,« fortæller forskeren bag studiet, Trine Kellberg Nielsen, der er postdoc ved Køln Universitet og Neanderthal Museum i Mettmann, Tyskland.

Trine Kellberg Nielsen har sammen med kollegaerne Felix Riede og Søren Munch Kristiansen offentliggjort deres studie i det videnskabelige tidsskrift Quaternary Science Reviews.

Geologer har ledt efter neandertalere i årevis

Allerede for mere end 100 år siden begyndte geologer at interessere sig for muligheden for at finde efterladenskaber fra neandertalere i den danske undergrund, så interessen er fra geologernes side ikke ny. Det fortæller ph.d. og geolog Ole Bennike fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

Ole Bennike har ikke deltaget i det nye forskningsarbejde, men han har læst den videnskabelige artikel og mener, at Trine Kellberg Nielsen har fat i nogle interessante muligheder for at finde rester fra neandertalere i Danmark.

Han peger på, at når det eksempelvis gælder anlægsarbejde, bliver arkæologerne altid tilkaldt, og det bør man ifølge ham også gøre med geologer, da de kan være med til at finde og identificere forhistoriske levn, der går meget længere tilbage i tiden end de perioder, som arkæologerne normalt interesserer sig for.

»Det er ærgerligt, fordi geologerne kan hjælpe til med at finde spor fra neandertalere i de jordlag, som går forud for eksempelvis stenalderen. Her er jeg enig med Trine Kellberg Nielsen i, at man også kan engagere de lokale i eksempelvis Horsens og omegn, så de ved, hvad de skal kigge efter, hvis de går rundt i grusgrave eller ved kystklinter, hvor der er muligheder for at finde spor efter neandertalerne,« siger Ole Bennike.

LÆS OGSÅ: Forskere begynder at løfte sløret for de sidste neandertaleres liv

Neandertalere har boet i resten af Europa

I sin forskning har Trine Kellberg Nielsen kombineret arkæologisk viden om neandertalernes udbredelse med geologiske og geografiske data.

Neandertalerne levede i et område, som strakte sig fra Portugal i vest, Sibirien i øst, Israel i syd og Nordtyskland og England i nord på forskellige tidspunkter fra for 400.000 år siden indtil for cirka 40.000 år siden.

I den mellemliggende periode har der dog været flere istider, som er trukket ned fra nord og har fortrængt neandertalerne til sydligere himmelstrøg.

På jagt efter rensdyr og vilde heste

I perioder har det dog også været varmt nok til, at neandertalerne kunne komme så langt nordpå som Danmark, og så er det selvfølgelig spørgsmålet, om de så gjorde det?

»Man skal ikke forestille sig, at der har været store neandertalerbosættelser i Danmark og resten af Skandinavien i forhistorisk tid, men man kan godt forestille sig, eller i hvert fald ikke udelukke, at neandertalere kan have udnyttet områder, der nu hedder Danmark, i sæsonbetingede jagtcyklusser, hvor de har brugt de varmere somre til at jage store flokke rensdyr eller vilde heste,« forklarer Trine Kellberg Nielsen.

Nogle tidspunkter i forhistorisk tid har været bedre egnede end andre, hvis neandertalerne ville besøge de nordligste breddegrader.

Korte varmeperioder under istiderne

Istiderne har været for kolde, og dem har der været tre af inden for de seneste 400.000 år. På de tidspunkter var Skandinavien dækket af flere kilometer tyk is, så der var ikke noget incitament for neandertalerne for at drage nordpå.

Varmeperioderne mellem istiderne har heller ikke været ideelle, fordi i varmeperioderne steg havet så meget, at Danmark og resten af Skandinavien var isoleret fra resten af det europæiske kontinent.

Der har med høj sandsynlighed været geografiske barrierer i form af et stræde ved Slesvig-Holsten, hvilket afskærmede Danmark fra resten af Europa mod syd, mens Østersøen fortsatte hele vejen op til det Hvide Hav og udelukkede neandertalerne fra at komme ind fra øst.

»Derfor er vores bedste mulighed for at finde neandertalere, hvis de har rejst herop i de korte varmeperioder, de såkaldte interstadiale periode, som findes i løbet af istiderne. Her steg temperaturen globalt, og isen trak sig nok tilbage til, at Danmark blev blottet. Men isen smeltede ikke så meget, at Skandinavien blev afskåret fra resten af Europa,« siger Trine Kellberg Nielsen.

LÆS OGSÅ: Sådan har klimaet forandret sig over millioner af år

Mulige neandertalerlevn begravet

Betyder det så, at man bare skal gå ud og sparke lidt i jorden i Jylland, og så kan man støde på stenredskaber, der engang for mange tusinder af år siden blev lavet af en neandertaler?

Nej, det gør det ikke, fordi flere ting skal falde på plads, hvis vi skal være så heldige at finde rester fra neandertalere.

Et af problemerne med at finde spor fra neandertalere i Danmark er netop den store iskappe, som trak ned fra nord under istiderne. I tusindvis af år skrabede den det øverste jordlag af og skubbede sten, grus og sand foran sig, hvilket er årsagen til, at Danmark ser ud, som det gør.

Derfor er det ifølge Trine Kellberg Nielsen nødvendigt at lede i områder, der ikke har været berørt af den fremrykkende is, og det har blandt andet dale og søer ikke.

»Vores bedste muligheder for at finde spor fra neandertalerne skal vi finde i søaflejringer og dale, som under istiderne blev begravet i sand og grus. Her vil isen hverken have fjernet eller ødelagt eventuelle stenredskaber. Derudover var Danmark i forhistorisk tid et bakkelandskab, og dalene har skabt rigtig gode betingelser for både store pattedyr og eventuelt også neandertalere,« forklarer hun.

Grundvandsboringer giver indsigt

Vi er dog ikke ude over problemerne, og det næste er, at de forhistoriske dale og søer de fleste steder i Danmark er begravet under op imod 100 meter sand, sten, grus og jord. Vi er med andre ord langt ude over, hvad det økonomisk og praktisk er muligt at grave ned i jorden i jagten på spor fra vores fjerne forfædre.

Hermed kommer vi også til essensen i Trine Kellberg Nielsens forskningsarbejde.

I sin forskning har Trine Kellberg Nielsen kombineret den eksisterende viden om neandertalernes udbredelse og europæisk klimahistorik med geologiske data fra den danske undergrund.

Hver gang der bores efter grundvand eller lignende, bliver borekernerne analyseret, og data bliver opsamlet i store databaser, som giver et meget præcist billede af den danske undergrund, hvor tilstedeværelsen af sand, grus or organisk materiale viser, hvordan landskabet har set ud førhen.

På den måde kunne Trine Kellberg Nielsen se, hvor der i Danmark havde været dale og søer i forhistorisk tid, og hvor langt under jordoverfladen de befinder sig i dag.

»Vi kan se på typen af jord, om der har været en sø eller lignende, og så har vi selvfølgelig kun kigget på de jordlag, som passer med den periode, hvori der kan have været neandertalere i Danmark,« siger Trine Kellberg Nielsen.

LÆS OGSÅ: Vores forfædre havde sex med mystisk menneskeart

Her er det bedst at lede efter neandertalere

Det sidste ben i Trine Kellberg Nielsens forskningsarbejde har været at kombinere de forhistoriske data med nutidens topografi.

Arkæologer har ikke mulighed for at grave 100 meter ned i undergrunden for at finde en forhistorisk dal, og de kan faktisk heller ikke grave 25 meter ned.

Forskellige steder i Danmark er der dog gravet så langt ned i landskabet, nemlig i grusgrave, som har generelt tilladelse til at grave ned til 28 meter.

De tre steder, som Trine Kellberg Nielsen udpeger som relevante i forhold til at finde rester fra neandertalere er altså steder, som:

• var søer eller dale i forhistorisk tid i de perioder, hvor klimaet gjorde det muligt for neandertalere at komme til Danmark.
• ikke er begravet under flere hundrede meter grus og sten.
• ligger i nærheden af grusgrave.

De tre krav efterlod tre steder på Danmarkskortet, og det er:

• Holsted og Rødding bakkeøer i Sønderjylland
• Horsensegnen
• Aarhus og lidt nord for Aarhus.

»Der er ingen tvivl om, at neandertalerne primært har levet i Sydeuropa, men hvis de har været i Danmark, er det her de bedste steder at lede efter dem. Det næste skridt bliver at få lavet nogle samarbejder med de grusgrave, som findes i områderne, så de er opmærksomme, hvis de finder noget, som kunne ligne et forhistorisk redskab som eksempelvis en skraber eller en håndkile,« siger Trine Kellberg Nielsen.

LÆS OGSÅ: 3D-rekonstruktion: Neandertalere gik mere oprejst og havde større lungekapacitet end troet

LÆS OGSÅ: Nyt neandertal-genom forbløffer forskerne