I en grotte i det nordlige Irak er forkullede rester af det ældste kokkerede måltid fundet. Måltidet stammer fra neandertalere, som tilberedte det for omkring 70.000 år siden, og opdagelsen giver os en helt ny forståelse for de forhistoriske mennesker.
Det skriver det engelske nyhedsmedie The Guardian.
Det ældgamle kokkererede måltid, som forskerne har udgravet spor af, blev fundet i Shanidar-hulen i Iraks Zagros-bjerge. Hulen var bosted for neandertalere og rummer flere ildsteder, som, vi nu ved, de har brugt til at bage et særligt slags brød.
»Vores resultater er den første reelle indikation af kompleks madlavning og dermed madkultur blandt neandertalere,« siger udgravningens koordinator, Chris Hunt, professor i kulturel palæøkologi ved Liverpool John Moores University, England, til The Guardian.
»De lavede et slags pandekage-fladbrød med en nøddeagtig smag, som var meget velsmagende,« fortæller han, efter at han sammen med kollegaer har forsøgt at genskabe opskriften.
I en anden hule i Grækenland, Franchthi Cave, har samme hold udgravet og undersøgt forkullede madrester fra omkring 12.000 år siden, der skulle stamme fra de tidlige moderne mennesker.
Begge opdagelser er de første beviser på, at både neandertalere og tidlige moderne mennesker opblødte og bankede frø, som de efterfølgende brugte i madlavning.
»Fordi neandertalerne ikke havde nogen potter, antager vi, at de gennemblødte deres frø i dyrehud,« forklarer Chris Hunt og pointerer til The Guardian, at deres undersøgelser peger på, at neandertalere har haft præferencer for smag, ud fra deres måde at tilberede frøene.
