Arkæologer bruger meget tid på at beskrive menneskets historie fra de ældste tider gennem materielle levn, og de studerer blandt andet hulemalerier.
Det er i høj grad visuelt arbejde, men nogle gange kan vi faktisk 'høre' forhistorien ved hjælp af akustiske metoder. Vores arkæo-akustiske forskning fokuserer på at levendegøre lyde skabt af forhistoriske mennesker.
Der er ingen lydlig registreringer, men folk dansede, sang og klappede. Instrumenterne findes enten ikke længere, eller også er de ekstremt sjældne.
En undtagelse er de såkaldte 'gong rocks', kendt som litofoner, som er slaginstrumenter med klingende stenplader eller enkelte klangsten, som klinger og producerer forsætlige, perkussive lyde ved skarpe slag.
Engang imellem er ukendte og sjældne musikinstrumenter afbildet som forhistoriske billeder malet på en væg i en klippehule.
Brugte øjne såvel som ører
I et nyt studie brugte vi ører såvel som øjne på et hulemaleri i Cederberg-bjergene i Sydafrikas Western Cape-provins.
Menneskefigurerne på dette hulemaleri er tidligere blevet tolket som healere, der holder en fluepisk (en krydsning mellem en fluesmækker og en ridepisk, red.) og danser som i trance. Fluepisken var et vigtigt tilbehør i dansen, fordi man mente, at de holdt sygdommens pile i skak.
Men vores resultater indikerer, at fluepiskene i virkeligheden er musikinstrumenter af en type kendt som et !goin !goin – et navn, der kun eksisterer i det nu uddøde ǀXam-sprog, der blev talt af jæger-samlere i det centrale sydlige Afrika.
Matcher lydspektret produceret af en tidligere model
!goin !goin-instrumenterne er aerofoner. En aerofon er et musikinstrument, der primært frembringer lyd ved at få en luftmasse til at vibrere uden brug af strenge eller membraner, og uden at selve instrumentets vibration bidrager væsentligt til lyden.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
For at nå frem til denne konklusion kombinerede vi digitale billedgendannelsesteknikker med instrumenter skabt fra skabeloner i naturlig størrelse baseret på vores resultater.
De otte instrumenter blev spillet i et Cape Town lydstudie, og lydene blev optaget.
Lyden produceret af de genskabte instrumenter matcher overbevisende lydspektret (90 - 150 Hz) produceret af en lignende model af !goin !goin-aerofonen fra 1800-tallet, som er arkiveret i Kirby Collection of Musical Instruments, kurateret af University of Cape Town's College of Music.
Behov for mere nuanceret fortolkning
Vores resultater indikerer, at aerofoner af !goin !goin-typen blev brugt for omkring 2.000 år siden – eller måske endda tidligere.
Denne konklusion er baseret på alderen af det billede, der er malet ved brug af finlinjeteknikken. Det er en malestil, der forsvandt med pastoralisternes ankomst i det sydlige Afrika for 2.000 år siden.
Cederberg-maleriet er ét af kun fire kendte eksempler på aerofonspil afbildet på hulemalerier i det sydlige Afrika, i stor kontrast til de mange hulemalerier, man mener er illustrationer af fluepiske.
Vores resultater belyser et behov for mere nuancerede fortolkninger, når vi studerer hulemalerier. Måske skulle nogle af fluepisk-afbildningerne genfortolkes med et 'lyttende øre'?
Komposition
!goin !goin-instrumentet genererer en tydelig pulserende lyd (visualiseret på billedet nedenfor) som følge af den cirkulære drejning af spillerens arm og vridningen og afviklingen af snoren, der fastgør det roterende blad til pinden.
Et uventet fund var de kompositoriske muligheder, der muliggøres, når to eller flere !goin !goin bliver spillet på samme tid.
Henholdsvis hurtigere eller langsommere rotation ændrer lyden subtilt. To instrumenter, det ene spillet hurtigt og det andet langsomt, skaber en komposition.
At spille synkroniseret og usynkroniseret tilføjer endnu et lag af musikalsk komposition.
Hør !goin !goin-komposition
Det var ikke muligt at spille på otte instrumenter i lydstudiet på én gang.
En optræden på otte instrumenter kræver mere plads, end studiet leverede. Men en lydoptagelse af tre !goin !goin, der spiller sammen, indikerer, hvordan gruppemusikskabelse med !goin !goin muligvis lød.
Dette kompositoriske aspekt af instrumentet var slet ikke kendt, så vi dykkede dybere.
I Special Collections-arkivet ved University of Cape Town fandt vi en obskur beskrivelse af !goin !goin, der ligesom Cederberg-maleriet bekræftede, at grupper spillede på instrumenterne sammen:
»Et instrument består af et træklinge fastgjort til en lille pind, som holdes i hånden. Den musiker, der holder den lille pind, hvirvler bladet rundt i luften og frembringer en snurrende lyd. Det bruges af begge køn blandt buskmænd [et navn for det afrikanske San-folk, der kan virke nedsættende, da det afspejler kolonitidens syn på den oprindelige befolkning] og til tider med henblik på at fremkald regn.«
ǀXam-talende jæger-samler-samfund forbandt lyden af !goin !goin med honningbier. De mente endda, at de kunne 'flytte bier' med !goin !goin.
Det stemmer overens med den tidligere redegørelse, der forbinder instrumentets lyd med 'regnfremkaldelse'.
Redegørelsen bekræfter også, at både mænd og kvinder arbejdede på at fremkalde regn og brugte lyden af !goin !goin til dette formål.
Trance-associationer
Men hvad med den trance-healing dans, der blev foreslået af tidligere fortolkninger af Cederberg-hulemaleriet?
Vi ved, at alle sanser, ikke blot synet, hallucinerer i løbet af trance, og at den lydlige hallucination af summen fortolkes som lyden af bier, blæsende vind eller rindende vand.
Så maleriet knytter sig til trance på grund af associationen til bier og summen - men de ting, der er afbildet på maleriet, er musikinstrumenter, ikke fluepiske.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Læs mere
