Sådan startede en håndfuld forhistoriske genier menneskehedens teknologiske revolution

Teknologierne ændrede sig langsomt i løbet af de første millioner år af den menneskelige evolution.

For omkring tre millioner år siden havde vores forfædre travlt med at producere stenflager og primitive flækkeknive. For to millioner år siden var det håndøkser. For en million år siden brugte primitive mennesker til tider ild, men det faldt dem ikke let.

Men for 500.000 år siden blev der fyret op under de teknologiske fremskridt, og spydspidser, ildfremstilling, økser, perler og buer dukkede op.

Denne teknologiske revolution var ikke ét enkelt folks værk. Innovation opstod i forskellige grupper – moderne Homo sapiens, primitive sapiens, muligvis endda neandertalere – og spredte sig derfra.

Mange nøgleopfindelser var unikke 'engangsforestillinger'. I stedet for at blive opfundet af forskellige mennesker uafhængigt, blev de opdaget én gang og derefter delt.

Det indikerer, at nogle få kloge individer skabte mange af historiens store opfindelser - og de var ikke alle moderne mennesker.

Spidsen på spydet

For 500.000 år siden i det sydlige Afrika bandt primitive Homo sapiens først stenflager til træsskafter og skabte på denne måde spydspidsen.

Spydspidser var revolutionerende våben og de første ‘sammensatte redskaber’, hvor man kombinerede forskellige komponenter.

Spydspidsen spredte sig og dukkede for 300.000 år siden op i Østafrika og Mellemøsten, og for 250.000 år siden i Europa, hvor de blev produceret af neandertalere.

Dette mønster indikerer, at spydspidsen gradvist blev videregivet fra ét folk til et andet, hele vejen fra Afrika til Europa.

Ilden spreder sig

For 400.000 år siden blev ilden almindelig i Europa, Mellemøsten og Afrika. Det ved vi blandt andet fra fund af trækul og brændte knogler

Det skete nogenlunde på samme tid overalt, ikke tilfældige, seperate steder - hvilket indikerer, at det blev opfundet og derefter hurtigt spredt.

Det er indlysende, at ilden gjorde gavn, og det er let at holde gang i ilden.

Det er straks mere vanskeligt at starte et bål, og det var sandsynligvis den største barriere.

Mestrede neandertalerne ild først?

I så fald markerede udbredt brug af ild sandsynligvis opfindelsen af ildfremstilling ved friktion, som er antænding på grund af varme skabt gennem forskellige drejende, savende eller gnidende bevægelser af træ mod træ.

En metode, der faktisk stadig bruges i dag i jæger-samlersamfund.

De ældste beviser for regelmæssig brug af ild stammer ejendommeligt nok fra Europa, som dengang var beboet af neandertalere. Mestrede neandertalerne ild først?

Tja, hvorfor ikke?

Deres hjerner var lige så store som vores. De brugte dem tydeligvis til noget, og efter at have levet gennem Europas istidsvintre havde neandertalerne mere brug for ild end Homo sapiens i Afrika.

En ny økse

For 270.000 år siden begyndte håndøksen at forsvinde i det centrale Afrika. De blev erstattet af en ny teknologi, kerneøksen.

Kerneøksen lignede små, brede håndøkser, men var et helt anderledes redskab.

Mikroskopiske ridser viser, at kerneøkser blev bundet til et træskaft.

Økserne spredte sig hurtigt på tværs af Afrika og blev derefter fragtet af moderne mennesker ind på den Arabiske Halvø, Australien og til sidst Europa.

Udsmykket med perler og sneglehuse

De ældste perler er 140.000 år gamle og kommer fra Marokko. De blev fremstillet ved at gennembore sneglehuse og derefter trække dem på en snor.

På det tidspunkt boede arkaiske Homo sapiens i Nordafrika, så skaberne var ikke moderne mennesker.

Perler dukkede op i Europa for 115.000-120.000 år siden, båret af neandertalere og endelig taget i brug af moderne mennesker i det sydlige Afrika for 70.000 år siden.

Bue og pil

De ældste pilespidser dukkede op i det sydlige Afrika for mere end 70.000 år siden. De blev sandsynligvis lavet af forfædrene til buskmænd, som har boet i og omkring Kalahariørkenen i det sydlige Afrika i 200.000 år.

Brug af buer spredte sig derefter til moderne mennesker i Østafrika, til Sydasien for 48.000 år siden, videre til Europa for 40.000 år siden og til sidst til Alaska og Amerika for 12.000 år siden.

Neandertalerne brugte aldrig buer, men tidspunktet for buens spredning betyder, at Homo sapiens sandsynligvis brugte buer imod dem.

\ Læs mere

Forsker: Sådan kæmpede Homo sapiens og neandertalere for overherredømmet i mere end 100.000 år

Handelsteknologi

Det er ikke usandsynligt, at man opfandt lignende teknologier i forskellige dele af verden på nogenlunde samme tid, og i nogle tilfælde må det være sket.

Men den enkleste forklaring på de arkæologiske data, vi har, er, at i stedet for at genopfinde teknologier, blev mange fremskridt og opfindelser kun gjort én gang for derefter at blive spredt vidt og bredt.

Når alt kommer til alt, kræver det færre antagelser at antage færre opfindelser.

Men hvordan blev teknologien spredt? Det er usandsynligt, at individuelle forhistoriske mennesker rejste lange afstande gennem lande med fjendtlige stammer (selvom der åbenbart var store migrationer i løbet af generationerne), så afrikanske mennesker mødte sandsynligvis ikke neandertalere i Europa eller omvendt.

I stedet spredte teknologi og ideer sig – overført fra én gruppe eller stamme til det næste i en lang kæde, der forbinder moderne Homo sapiens i det sydlige Afrika med arkaiske mennesker i Nord- og Østafrika og neandertalere i Europa.

Sikrere og nemmere

Måske drev konflikter udveksling; folk stjal eller kaprede redskaber og våben.

Amerikas oprindelige folk fik eksempelvis heste ved at kapre dem fra spanierne, men det er sandsynligt, at folk også ofte handlede teknologier, simpelthen fordi det var sikrere og nemmere.

Selv i dag handler moderne jæger-samlere, som mangler penge, stadig. Hadzabe-jægere bytter for eksempel honning for jernpilespidser lavet af nabostammer.

\ Læs mere

Borneos jæger-samlere jager blandt ånder og dæmoner

Menneskelig generøsitet

Arkæologien afslører, at denne byttehandel er forhistorisk. Perler fremstillet af skaller fra strudseæg, som er op til 30.000 år gamle og fra Sydafrika, blev fundet mere end 300 kilometer væk fra, hvor de blev fremstillet.

For 200.000 til 300.000 år siden brugte arkaiske Homo sapiens i Østafrika redskaber fremstillet af obsidian (sort, vulkansk glas dannet ved hurtig afkøling af lava, red.) hentet 50-150 kilometer væk, hvilket er længere end moderne jæger-samlere typisk rejser.

Sidst men ikke mindst bør vi ikke overse menneskelig generøsitet – en del handler var måske ganske enkelt gaver.

Menneskets historie og forhistorie var uden tvivl fuld af konflikter, men dengang som nu havde de forskellige stammer muligvis også fredelige interaktioner – traktater, ægteskaber, venskaber – og måske gav man simpelthen teknologien videre til naboerne.

Stenaldergenier bag mange opfindelser

Det mønster, vi ser her - opfindelse og efterfølgende spredning af innovationer - indikerer noget bemærkelsesværdigt: Måske var forskellige fremskridt yderst afhængige af enkelte individer, snarere end et uundgåeligt resultat af større kulturelle kræfter.

Tag for eksempel en bue. Buen er så nyttig, at opfindelsen af den forekommer både indlysende og uundgåelig.

Hvis opfindelsen virkelig var indlysende, ville vi se buer opfundet gentagne gange i forskellige dele af verden, men Amerikas oprindelige folk opfandt ikke buen - og det gjorde australske aboriginere eller folk i Europa og Asien heller ikke.

Opfundet flere gange

Det lader i stedet til, at en klog buskmand opfandt buen, og så tog alle andre den til sig. Denne jægers opfindelse ændrede menneskets historie i tusindvis af år fremover, og den afgjorde folks og imperiers skæbner.

Det forhistoriske mønster ligner det mønster, vi har set igennem historien.

Nogle innovationer blev udviklet gentagne gange – for eksempel blev agerbrug, civilisation, kalendere, pyramider, matematik, skrivning og øl opfundet uafhængigt verden over.

Visse opfindelser kan være indlysende nok til at dukke op på en forudsigelig måde som svar på menneskets behov.

Ændre historiens gang

Men mange afgørende opfindelser – hjulet, krudt, trykpressen, stigbøjlerne, kompasset – ser kun ud til at være blevet opfundet én gang, før de blev udbredt.

På samme måde spillede en håndfuld individer – Thomas Edison, Nikola Tesla, Wright-brødrene, James Watt, Archimedes – en kæmpe rolle bag vores teknologiske udvikling, hvilket indikerer, at meget kreative personer altid har haft en enorm indflydelse.

Det tyder på, at chancen for at falde over en stor og afgørende teknologisk opfindelse er lav. Måske var det ikke uundgåeligt, at ild, spydspidser, økser, perler eller buer blev opdaget, dengang de gjorde.

Dengang, ligesom i dag, kunne én person bogstaveligt talt ændre historiens gang blot med en idé.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

\ Læs mere

Opfindelser, der fejlede: Verdens ældste computer er over 2.000 år gammel!

\ Læs mere

Derfor klarede Homo sapiens sig bedre i Europa end neandertalerne

\ Læs mere

50 opfindelser, der har formet din hverdag: Fra papir til nanoteknologi