»Røret lækker, og vi spilder talent«: Fond øremærker forskningsmidler til kvinder

For hver tredje mand, der sidder i en professor-, lektor- eller adjunktstilling i Danmark, sidder der én kvinde.

Statistikken taler sit tydelige sprog.

Jo længere man kommer hen i det akademiske karriereforløb, des færre kvinder er der.

En kendsgerning, der især gør sig gældende på det tekniske- og naturvidenskabelige område, hvor en ud af syv professorer er kvinde.

Derfor har Villum Fonden nu præsenteret programmet ‘Villum International Postdoc Programme’, der øremærker forskningsmidler til kvinder og skal »løfte excellente kvindelige forskere på postdoc-niveau frem i deres internationale karriere«, som det hedder i pressemeddelelsen.

»Kvinder i Danmark bliver både kandidater og ph.d.'er, men kommer ikke videre op ad karrierestigen til forskerstillingerne,« lyder det fra Thomas Bjørnholm, forskningsdirektør i Villum Fonden, i pressemeddelelsen.

Barsel, bias og stereotyper favoriserer mænd

Villum Fondens nye initiativ står især på skuldrene af et forskningsnotat fra Aalborg Universitet, der i 2019 har undersøgt, hvorfor kvinder er underrepræsenteret i teknisk og naturvidenskabelig forskning, og hvordan denne skævhed kan udlignes.

Ifølge notatet, der også er betalt af Villum Fonden, er årsagerne »mange, komplekse og ofte indbyrdes forbundne«.

Af de mere håndfaste udfordringer kan man nævne graviditet og barsel som en stopklods for kvindernes forskningskarriere, ligesom der ifølge forskerne hersker en ubevidst bias og ideer om kønsstereotyper, der favoriserer mandlige forskere.

Summen af udfordringerne resulterer i, at forskningsmidlerne i højere grad kastes efter mandlige forskere, konkluderer de i notatet.

LÆS OGSÅ: Frygten for kvindekvoter er irrationel

»En fornuftig ligestillingsmetode«

Netop det vil Villum Fonden gøre op med i sit nye program, og det begejstrer Drude Dahlerup, professor emerita i statskundskab ved Stockholms Universitet og aktuelt gæsteprofessor ved Roskilde Universitet.

Hun har i mange år forsket i blandt andet kvinderepræsentation og valg- og kvoteringssystemer.

»Jeg synes, at det er en god ide. Kønskvotering er en fornuftig ligestillingsmetode. Det er en velunderbygget metode, der skaber resultater indenfor numerisk ligestilling,« fortæller Drude Dahlerup til Videnskab.dk.

Det har man bevist i USA, når det gælder minoriteter på universiteter og inden for politikken i utallige lande, blandt andet Frankrig, Mexico og Sverige, men i Danmark er kønskvotering nærmest blevet et tabuord, forklarer Drude Dahlerup og uddyber:

»Det skyldes blandt andet, at vi som nation tror, at vi er kommet i mål med ligestillingen på de fleste områder, mens alle tal og al forskning på området viser, at vi er langt fra.«

To danske forskere fra Copenhagen Business School har tidligere skrevet en artikel på Videnskab.dk om ubevidst bias og frygten for kvindekvoter blandt danske ledere - en position, hvor kvinder også er stærkt underrepræsenteret.

Deres forskning viste, at danske ledere overvejende er imod kvoter, fordi de tror, de altid vælger den bedste kandidat til stillingen. Men faktisk er lederne ofte blinde for deres egen bias, der holder kvinder ude fra ledelsesgangen, skrev forskerne.

LÆS OGSÅ: Kan vi nøjes med at lade den bedste mand vinde?

Institutionelle barrierer

Men hvorfor er det overhovedet vigtigt med diversitet inden for teknologisk og naturvidenskabelig forskning? Det mest saglige må vel være at give midler til de forskere, der har de største kvalifikationer.

Men sådan kan man ikke stille det op ifølge professor Drude Dahlerup. Så ignorerer man nemlig de institutionelle barrierer, som kvinder historisk set og stadigvæk i dag støder på, når de kæmper for en karriere som forsker.

»Det er ikke særligt længe siden, at man bare troede, at mænd var klogere end kvinder. Da jeg var barn, var der i 10. klasse matematik for drenge og ’pigeregning’ for pigerne i skolen,« fortæller hun.

Problemet ligger i, at de meritter og den erfaring, der ansøges med, også er frembragt i et system og en struktur, hvor en ubevidst bias råder. Derfor er kvinderne allerede bagud på point, selv hvis man udelukkende bedømte på kvalifikationer, forklarer Drude Dahlerup.

»Selv hvis man gør ansøgningerne til forskningsmidler anonyme - hvilket er en fin ide, men svært fordi hidtidig forskning jo indgår i bedømmelsen - så vil man alligevel ikke komme udenom institutionelle barrierer i systemet, der gør, at man favoriserer mænd på baggrund af køn,« tilføjer Drude Dahlerup.

LÆS OGSÅ: Kvinder foretrækker mænd i politik

Det lækkede rør skal lukkes

Ifølge forskningen på området kan den akademiske karrierestige sammenlignes med et utæt rør, der lækker, og drypvist sier kvindelige akademikere fra, jo tættere man bevæger sig hen imod de akademiske topposter.

Billedet af det lækkede rør hives både frem af Drude Dahlerup og i notatet fra Aalborg Universitet.

»Det er en tendens, man allerede oplever fra kandidat til ph.d.-niveau, og så bliver det ellers kun værre, jo længere man bevæger sig op af den akademiske rangstige,« siger Drude Dahlerup.

»Det er ikke et problem, der kun kan løses gennem kønskvotering, men det er et fint initiativ og et skridt på vejen,« tilføjer hun.

LÆS OGSÅ: Innovation: Flere kvindelige chefer giver flere nye produkter

Spild af talent

Tabet ved ikke at lukke det lækkede rør er i sidste ende, at vi spilder en masse talenter, forklarer Drude Dahlerup.

Samme pointe hives frem i pressemeddelelsen fra Villum Fonden.

»Vi har længe diskuteret, hvordan vi får alle de bedste kvindelige talenter i spil, for vi ved, at talentet er der. Intet tyder på at potentialet afhænger af køn. Hvis vi skal accelerere udviklingen, er der behov for at tage nye metoder i brug,« siger Anja Boisen, professor i nanoteknologi ved DTU og bestyrelsesmedlem i Villum Fonden, ifølge pressemeddelelsen.

LÆS OGSÅ: Mænd fusker mere med forskning end kvinder

LÆS OGSÅ: Kvinder undervurderer sig selv