Retspsykiatri: Vrede og frygt fører til bæltefikseringer i månedsvis
Når retspsykiatriske patienter, som lægges i bælte, kæmper imod, er det med til at forlænge bæltefikseringen, viser ny dansk forskning. Patienterne ender i en såkaldt 'bæltefikserings-spiral'.

Retspsykiatriske og psykiatriske patienter, som er til fare for sig selv eller andre, kan spændes fast i bælte. Bæltet spændes om maven og ben og arme fikseres også i remme. (Foto: Shutterstock)

Retspsykiatriske og psykiatriske patienter, som er til fare for sig selv eller andre, kan spændes fast i bælte. Bæltet spændes om maven og ben og arme fikseres også i remme. (Foto: Shutterstock)

42 ½ døgn eller 1.024 timer. Så længe lå en retspsykiatrisk patient i Middelfart fastspændt i bælte i 2012.

Det var den længste bæltefiksering på afsnittet det år. Retspsykiatrien er kendt for at anvende meget tvang, blandt andet bæltefikseringer, som ofte er meget lange.

I 2011 var den længste bæltefiksering på det retspsykiatriske afsnit i Middelfart endnu længere, nemlig 2.058 timer.

Derfor har en gruppe danske forskere nu undersøgt, hvad der fører til disse meget lange bæltefikseringer, som er ret udbredt inden for retspsykiatrien.

»En retspsykiatrisk patient vil blive lagt i bælte, hvis han er farlig for sig selv eller andre. Problemet er, at en stor del af dem, som lægges i bælte, kan blive voldelige og aggressive på grund af bæltefikseringen. De vil råbe og måske true personalet. Og den adfærd er med til at forlænge tiden i bæltet,« forklarer postdoc på Syddansk Universitet og forskningskoordinator i Psykiatrien i Region Syddanmark, Frederik Alkier Gildberg.

Han er hovedforfatter på den videnskabelige artikel, der er udkommet i det videnskabelige tidsskrift Journal of Forensic Nursing, og leder af forskergruppen, som har lavet det nye studie.

Undersøgte alle, der lå bælte over 540 timer

I det nye studie har forskerne gennemgået journalerne fra de retspsykiatriske patienter på ét bestemt afsnit i Middelfart.

Forskerne finder frem til, at i årene 2010-2012 har 45 patienter været fastspændt med bælte på afsnittet. Gennemsnitstiden i bælte varierer fra 540,4 timer i 2010 til 202,8 timer i 2012.

Årsagen til det store fald i løbet er to år dækker i dette tilfælde over, at en patient var fikseret meget længe i 2010.

Herefter har de udvalgt alle patienter, som var fikseret længere end median-tiden hvert enkelt år og set nærmere på deres forløb. Det vil sige, at i 2010 har de undersøgt alle, som lå i bælte mere end 540 timer.

På den måde ender de med at gennemgå i alt 3.871 notater vedrørende 23 patienter, som var fikseret længere end mediantiden.

LÆS OGSÅ: Tidligere norsk forskning har vist, at patientstyrede indlæggelser mindsker tvang

Bæltefiksering gør patienter mere syge

Gennemgangen viser blandt andet, at patienterne bliver meget frustrerede over at blive fikseret. De føler det som en straf og et angreb på deres person.

Samtidig kan selve bæltefikseringen være med til at forværre angst og fremprovokere ubehagelige minder om tidligere overgreb.

»At spænde en patient fast er ikke behandling, men nærmest det modsatte. Det har ingen terapeutisk effekt og må kun bruges som nødværge ifølge psykiatriloven. Det handler i bund og grund om, at hvis personalet ikke fikserer, så skader patienten sig selv eller nogle andre alvorligt,« fortæller Frederik Alkier Gildberg.

Vrede og frygt fører til længere fiksering

Ud fra gennemgangen af de 23 journaler på patienter, som var bæltefikseret længere end medianen i tid pr. år, identificerer forskerne et fænomen, som de kalder 'Bæltefikseringsspiralen'.

»Når de (patienterne, red.) lægges i bælte, vil de typisk blive meget vrede og aggressive og råbe af personalet. Det kan være med til at få dem ud af bæltet, hvis de samarbejder og taler roligt med personalet. Men bæltefikseringen i sig selv er med til at gøre dem mere aggressive, og derfor går der længere tid, før de kommer ud af bæltet igen,« fortæller Frederik Alkier Gildberg.

Denne uheldige spiral er bestemt ikke fremmed for ph.d.-studerende på Institut for Sundhedsvidenskab på Københavns Universitet, Jesper Bak. Han er lige nu i gang med sin ph.d.-afhandling om, hvordan bæltefikseringer i psykiatrien kan forebygges, og han har gennem flere år arbejdet som sygeplejerske på Psykiatrisk Center Sct. Hans.

»Jeg kan sagtens genkende det. Den spiral, forskerne fra SDU har fundet frem til i Middelfart, tror jeg godt kan genfindes i andre retspsykiatriske afdelinger,« siger han.

Ifølge Jesper Bak kan selve bæltefikseringen være med til at gøre patienterne dårligere.

LÆS OGSÅ: Ny viden: Sådan undgår man at spænde psykisk syge fast i bælte

En stor del af de retspsykiatrisker patienter, som lægges i bælte, har skizofreni og bliver psykotiske, fordi de stopper med deres medicin. (Foto: Shutterstock)

»Nogle patienter vil blive endnu mere bange og dårlige, når de er fikseret. Det kan også være, at de genoplever traumer. Hvilket forstærker den ubehagelige oplevelse af at være spændt fast og også gør patienten dårligere. Og det kan nok også være med til at forlænge fikseringen,« forklarer han.

Skizofrenipatienter stopper med medicin og kommer i bælte

Mange af de retspsykiatriske patienter, som ligger længe i bælte, er patienter med diagnosen skizofreni, viser det nye studie.

Typisk ender de i spiralen, hvis de stopper med medicinen, og personalet ikke opdager det i tide.

»Når de stopper med medicinen, vil de gradvist få det dårligere og til sidst blive psykotiske og være til fare for sig selv eller personalet og medpatienterne. Derfor bliver de lagt i bælte. Og når de først ligger dér, må man ikke tvinge dem til at begynde at tage deres vanlige medicin igen,« fortæller Frederik Alkier Gildberg.

Loven siger, at personalet skal forsøge at motivere patienten til at tage medicinen i minimum tre dage, før man kan træffe beslutning om at give den under tvang. Hvis patienten klager over tvangsmedicineringen, har det desuden opsættende virkning.

»Så går tiden, og de får det gradvist dårligere og dårligere, mens de ligger i bæltet,« forklarer Frederik Alkier Gildberg.

LÆS OGSÅ: Patientstyrede indlæggelser i psykiatrien mindsker ikke tvang

Udenforstående vurderingseksperter bør bestemme, hvornår bæltet skal løsnes

Forskerne har endvidere en antagelse om, at angst og usikkerhed hos personalet, eller i særlige tilfælde chok over patientens voldelige adfærd, også kan være med til at forlænge bæltefikseringen.

»Personalet kan være påvirket, hvis de for eksempel har set deres kollega blive slået ned af denne her patient, som nu ligger i bælte. Hvis patienten så fortsat optræder truende eller ikke vil tage afstand fra volden, så vil dette kunne forstærke beslutningen om at opretholde fikseringen, da det hele jo handler om at kunne forudsige risiko for vold ved løsning af bæltet,« siger Frederik Alkier Gildberg.

Den situation kan Jesper Bak også godt genkende.

»Der skal være en alliance mellem personale og patient, før patienten kommer ud af bæltet. Hvis personalet har været udsat for vold, så er de nok også mere tilbøjelige til ikke at ville løsne patienten lige så hurtigt. De bliver jo også bange, og det trigger måske også nogle traumer hos dem,« forklarer Jesper Bak.

Han fortæller, at man nogle steder i udlandet har en udenforstående ekspertgruppe, som vurderer, vejleder og støtter, så patienten hurtigst muligt kan blive løsnet af bæltet.

Med den model bliver personalets frygt og eventuelle vrede mod patienten bearbejdet og influerer mindre på længden af bæltefikseringen.

Personalet mangler et redskab til at vurdere, om bæltet skal løsnes

Ifølge både Jesper Bak og Frederik Alkier Gildberg mangler der på de retspsykiatriske afsnit i høj grad redskaber, som kan give en objektiv vurdering af, om en patient kan komme ud af bæltet.

»Vi har i dag ikke redskaber til at vurdere, hvornår en tvangsfiksering skal ophøre. Det kunne være udmærket at have det,« siger Jesper Bak.

Forskerne på SDU, herunder ph.d.-studerende Lea D. Nielsen fra Klinisk Institut, OPEN, arbejder faktisk lige nu sammen med Psykiatrisk Afdeling Middelfart videre med at udvikle et vurderingsredskab (MR-CRAS), som kan fortælle personalet, hvornår de kan løsne bæltet.

Redskabet vil give patienten en score, som viser risikoen for, at patienten vil være til fare for andre eller sig selv, hvis han kommer ud af bæltet.

Jesper Bak påpeger desuden, at det kan være relevant at inddrage pårørende i processen, hvor patienten skal ud af bæltet.

Både for at hjælpe patienten til at blive rolig nok til at blive løsnet af bæltet, men også fordi de pårørende ville kunne være med til at vurdere patientens tilstand.

LÆS OGSÅ: Mere snak giver mindre tvang i psykiatrien

LÆS OGSÅ: »Psykiatrisk skadestue er et helvede«

LÆS OGSÅ: Forskere: Psykiatripakker taber patienter på gulvet

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.