»Psykiatrisk skadestue er et helvede«
Helene Egvang på 30 år har haft ret til at indlægge sig selv på et psykiatrisk afsnit siden 2014. Det giver en kæmpe tryghed og større livskvalitet.
psykitarisk afdeling tom seng selvindlæggelse

For alvorligt psykisk syge og deres pårørende er det en stor tryghed at vide, at der står en seng klar og venter på en psykiatrisk afdeling, hvor man kender personalet, og hvor de kender en. (Foto: Shutterstock)

Helene Egvang har haft bipolar sygdom, siden hun var 17 år. En stor del af hendes liv og hverdag svinger skiftevis mellem en tilstand af depression og mani. Det værste er blandingstilstanden, hvor dyb depression ledsages af mani. Det er her, hun oftest bliver indlagt.

Historien kort
  • Siden 2013 har udvalgte patienter med svær psykisk sygdom kunnet indlægge sig selv på psykiatriske afdelinger i hele landet. Patientstyrede indlæggelser hedder ordningen.
  • Forskere har undersøgt patienter og personales oplevelse af ordningen.
  • Både personale og patienter er glade for ordningen, som i deres øjne sikrer, at patienterne kommer ind, inden de har det ektremt dårligt og er sværere at få på højkant igen.

»Jeg skifter meget hurtigt mellem mani og depression. Når en dyb depression bliver suppleret med et boost af mani, så bliver det farligt for mig, for så har jeg pludselig energien til at gøre alvor af den lyst til at skade mig selv, som depressionen giver mig,« fortæller hun.

Hun kender sine symptomer, og hun ved selv, hvornår hun har det slemt nok til at skulle indlægges. Derfor underskrev hun i 2014 en kontrakt med psykiatrien i Region Midtjylland. Kontrakten giver hende ret til at indlægge sig selv uden at skulle på skadestuen først og blive vurderet af en læge.

»Jeg har haft så mange dårlige oplevelser på skadestuen. Det er et helvede. Det har været en enorm tryghed for mig at kunne indlægge mig selv. Jeg er tilknyttet en afdeling, hvor der er mennesker, der kender mig. Jeg skal ikke bevise over for nogen, at jeg har det dårligt nok,« siger hun.

Læs mere om de patientstyrede indlæggelser i boksen under artiklen.

Giver en følelse af at blive taget alvorligt

Trine Ellegaard fra Aarhus Universitet og Forskningsenheden for Psykoser på Risskov har lavet ph.d. om de patientstyrede indlæggelser. Hun har ved hjælp af spørgeskemaer og interviews med patienter og personale undersøgt deres oplevelse af de patientstyrede indlæggelser.

»Patienterne og de pårørende oplever det som en nemmere måde at få hjælp på. Det er en sikkerhed for dem at vide, at de har en kontrakt og kan komme ind, når de har brug for det. Pårørende siger, at det giver patienterne mere værdighed. Patienterne kan selv bestemme, og de er sikre på, at de kan få hjælp,« siger hun. 

Trine Ellegaards forskning viser, at de patientstyrede indlæggelser er én metode til at styrke patientinvolvering i psykiatrien på.

Det er netop Helene Egvangs oplevelse:

»Det giver en følelse af at blive taget alvorligt. Personalet stoler på, at jeg godt selv kan styre, hvornår jeg er syg nok til at komme ind,« siger hun.

For rask til indlæggelse

Trine Ellegaards ph.d.-projekt viste også, at både personale og patienter oplevede, at nogle patienter blev bedre til at mestre deres egen sygdom.

Helene har tidligere oplevet at blive afvist på skadestuen, fordi hun virkede for rask i forhold til andre, som var meget dårlige.

bipolar sygdom En af Os

Helene Egvang på 30 år har bipolar sygdom. Hun søger pt. om en førtidspension, men er også ambasadør og holder oplæg og foredrag for den landsdækkende kampagne En af Os, som har fokus på at afstigmatisere psykisk sygdom. (Privatfoto)

»Afvisningen på skadestuen har ofte gjort, at jeg tvivler på, at jeg har lige så meget ret til at være på hospitalet som andre patienter og har fodret tankerne om, at jeg er svag, når jeg ikke kan klare det hele selv,« fortæller hun.

Det har gjort, at hun ofte har nået at få det det ekstremt dårligt, inden hun endelig blev indlagt. Det har efter hendes egen vurdering betydet, at hun var indlagt længere.

Det undgår hun nu. Hun har dog oplevet flere gange, at de fem dage, hun kunne være indlagt med sin patientstyrede indlæggelse, har været for kort tid, så hun måtte overføres til almindelig indlæggelse.

Mere fokuseret indlæggelse

Trine Ellegaards kvalitative interviews med både patienter og personale viser, at begge parter oplever det som en stor fordel med retten til patientstyret indlæggelse:

»Personalet oplever, at de bedre kan samarbejde med patienterne. Når de kommer ind i patientstyret indlæggelse, er de ikke lige så syge. De er i en tilstand, hvor de bedre kan sige, hvad de har behov for,« siger hun. Det kan give patienterne mere ansvar for egen sygdom og for indlæggelsen.

Det giver også en mere fokuseret indlæggelse, fordi man kun har fem dage og derfor skal lægge en plan for, hvad man skal gøre og hvordan, for at patienten får det godt nok til udskrivelse.

Man skal lære at bruge det

Ph.d.-projektet er en del af et større forskningsprojekt. Et andet studie fra Region Hovedstadens Psykiatri viser, at de patientstyrede indlæggelser hverken giver mindre tvang, mindre medicin, kortere indlæggelser eller færre genindlæggelser.

Forskning søger løsninger

Mere og mere forskning går ud på at udvikle og teste tiltag, som skal løse samfundets problemer.

Interventionsforskning kaldes det.

Videnskab.dk sætter i en artikelrække fokus på den type forskning, der skal gavne velfærdssamfundet.

Følg med i temaet her.

Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. 

Læs mere om aftalen her.

Det kan du læse mere om i denne artikel: Patientstyrede indlæggelser i psykiatrien mindsker ikke tvang

Helene Egvang undrer sig lidt over, at de patientstyrede indlæggelser ikke har virket på tvang, medicin og sengedage.

»Jeg er lidt overrasket. Både fra mine personlige erfaringer og fra dem, jeg kender i systemet, er mit indtryk, at det giver kortere indlæggelser. Måske ikke færre,« siger hun.

Hun spekulerer dog på, om forskerne har målt på effekten for tidligt.

»Det er en stor faktor, hvor længe folk har haft retten til at indlægge sig selv. Det tager måske 1-2 år at lære at bruge det ordentligt, fordi man skal vænne sig til, at man ikke behøver at have det helt så ekstremt dårligt, som man skulle før,« siger hun.

Så måske havde resultatet været anderledes, hvis man havde målt efter to eller tre år.

Ifølge Michael Benros, ph.d. og forskningsleder på Psykiatrisk Center København, er det en rigtig god pointe. Han var med til at lave studiet, som viste, at de patientstyrede indlæggelser ikke mindsker tvang.

»Det er selvfølgelig en mulighed, som ikke kan udelukkes,« siger han.

Der er dog ikke umiddelbart noget i forskernes data, der tyder på det. Studieperioden var mellem 2013-2016, og alle patienterne blev fulgt i minimum et år.

Sociale, praktiske og finansielle problemer

Trine Ellegaards forskning viser, at for 50 procent af de patienter, som indlagde sig selv, var de psykiske problemer den primære årsag til indlæggelsen. De resterende 50 procent blev indlagt på grund af andre problemer, som gjorde, at de fik det mentalt dårligt.

Primært sociale problemer, praktiske problemer og finansielle problemer.

Er en indlæggelse i psykiatrien så det rigtige sted for dem at få hjælp? Det kan det være, mener Anne Lindhardt, som er formand for Psykiatrifonden.

»Det er en gruppe mennesker, som er meget syge. De har en svær psykisk sygdom, og en meget stor andel af dem har sociale problemer. Problemerne vil flyde sammen, og så er det positivt, at de i hvert fald kan få hjælp et sted,« siger hun.

Ifølge Trine Ellegaard var det vigtigt for mange af patienterne, at de kender personalet og omvendt, og at personalet ved, hvordan de kan støtte dem, når de kommer ind.

For Helene Egvang har indlæggelserne ofte handlet om at kunne komme ind og få noget ro og måske hjælp til at styre søvnen bedre.

»Det at være i rolige omgivelser, hvor der er hjælp lige om hjørnet, har hjulpet mig. Det er svært at finde den samme ro derhjemme, hvor man skal tænke på at købe ind og lave mad og støvsuge. Hvis jeg har aftaler, jeg ikke kan overskue, er det også nemmere at sige, at jeg er indlagt lige nu,« siger hun.

Aflastning et andet sted end psykiatrien

Efter Michael Benros’ mening bør man overveje, om disse meget syge og udsatte patienter kan få hjælpen et andet sted end ved indlæggelse i psykiatrien, hvor man konsekvent mangler sengepladser.

»Man kunne overveje, om det ville være mere hensigtsmæssigt i et andet regi end på hospitalet med tilbud om akutte aflastningspladser til patienter, der ikke har behov for en decideret indlæggelse, hvor de skal tilses af en læge,« siger han.

Den type pladser kunne også bruges til patienter, der er klar til udskrivelse fra hospitalet, men fortsat har et ekstra behov for hjælp, inden de kan komme hjem i egen bolig, eller mens de venter på afklaring af boligsituation.

Her er det ifølge Michael Benros vigtigt at sikre, at patienterne har samme høje grad af tilfredshed, som de har med de patientstyrede indlæggelser, hvilket i hans øjne også er et vigtigt mål.

Helene Egvang ville være meget ked af at miste retten til at indlægge sig selv. Selv om hun ikke umiddelbart er blevet mere rask af det. Hun tager samme mængde medicin, er indlagt nogenlunde lige så meget og er i gang med at søge om en førtidspension.

»Jeg har fået mere livskvalitet, fordi jeg ikke skal bekymre mig om, om jeg kan blive indlagt, når jeg har brug for det. Jeg er rigtig glad for det, og jeg har været bange for, at de ville lukke det ned,« siger hun.

Sådan fungerer patientstyrede indlæggelser

Det var Sundhedsstyrelsen, som – inspireret af gode erfaringer og mindre forskningsresultater i Norge – ønskede at afprøve patientstyrede indlæggelser i Danmark.

I 2013-2016 kørte et satspuljeprojekt i samtlige danske regioner, hvor i alt 21 senge blev reserveret til brugerstyret indlæggelse. Hver seng havde 15-35 patienter tilknyttet.

Patienterne var alle kendt i psykiatrien. Det var patienter med lang sygdomshistorie og mange indlæggelser. Mere end halvdelen havde en skizofrenidiagnose.

Sammen med deres psykiater underskrev patienterne en kontrakt, som sikrede dem en seng på et psykiatrisk afsnit, når de selv kunne mærke, at de havde brug for det. Sengen står tom og venter på dem.

Når de er indlagt, er de indlagt på samme vilkår som alle andre. De får altså hverken mere eller mindre hjælp og behandling end ved en almindelig indlæggelse.

En patientstyret indlæggelse kan vare maksimalt fem døgn undtagen i Region Sjælland, hvor man kan være indlagt syv døgn. Efter de fem døgn bliver man udskrevet eller overført til en almindelig indlæggelse, hvis man er for dårlig til udskrivelse.

Efter satspuljeprojektet sluttede i 2016 har alle regioner kørt videre med ordningen. Region Syddanmark er den eneste region, som ikke har gjort ordningen permanent endnu.

I Region Hovedstaden har man udvidet de patientstyrede senge, så alle psykiatriske centre kan tilbyde patientstyrede indlæggelser. I alt 16 senge står til rådighed for patienter med ret til at indlægge sig selv.


Ugens Podcast

Lyt til vores ugentlige podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.