Det giver hverken mindre tvang, færre indlæggelser, kortere indlæggelser eller mindre medicin, når patienter med svære psykiske sygdomme kan indlægge sig selv.
Det viser et nyt dansk studie, som står i modsætning til en række mindre studier og forskningsgennemgange fra Norge og Sverige. Hvorfor nu det? Og hvad er mest rigtigt?
\ Forskning søger løsninger
Mere og mere forskning går ud på at udvikle og teste tiltag, som skal løse samfundets problemer.
Interventionsforskning kaldes det.
Videnskab.dk sætter i en artikelrække fokus på den type forskning, der skal gavne velfærdssamfundet.
Følg med i temaet her.
Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives.
Læs mere om aftalen her.
Mattias Strand er ph.d.-studerende på Karolinska Instituttet i Stockholm og overlæge i psykiatri. Hans ph.d.-projekt handler også om patientstyrede indlæggelser.
Han har blandt andet lavet en forskningsgennemgang, et såkaldt review, af tidligere forskning i effekten af patientstyrede indlæggelser. Det viste, at patienter, som kunne indlægge sig selv, var udsat for mindre tvang og var indlagt kortere.
»Vores review fra 2015 var en gennemgang af tidligere norske pilotprojekter med lovende resultater, men gennemgående lavt evidensniveau,« siger han.
I den tidligere forskning har man undersøgt, hvor meget patienterne var indlagt, før og efter de fik ret til at indlægge sig selv. Hvor meget de var udsat for tvang, og hvor meget medicin de tog.
Resultaterne af før og efterundersøgelserne i studierne viste nedgang i medicin, tvang og indlæggelser. Men man har ikke sammenlignet med en kontrolgruppe.
Det almindelige tilbud er lige så godt
Det nye danske studie er større og har en kontrolgruppe med. Ph.d. Christoffer Thorgaard Thomsen har i sin forskning både undersøgt patienterne før og efter, de fik ret til at indlægge sig selv og sammenlignet dem med en kontrolgruppe.
»Når vi sammenligner patienterne før og efter, finder vi faktisk det samme, som nordmændene. De er udsat for mindre tvang og har færre indlæggelsesdage,« siger han til Videnskab.dk.
Problemet med den slags sammenligninger er, at det er svært at være sikker på, at det var kontrakten på patientstyret indlæggelse, der gjorde forskellen.
Derfor sammenligner man med en kontrolgruppe med samme sygdomshistorier og diagnoser, men uden ret til patientstyret indlæggelse.
Det giver et bedre billede af, hvordan det var gået patienterne, hvis de ikke havde kunnet indlægge sig selv og dermed, om patientstyret indlæggelse reelt har en effekt.
Det nye danske studier er både det største og på et højere evidensniveau end tidligere forskning.
Kontrolgruppe er også udsat for mindre tvang
Som en interessant krølle har de danske forskere også undersøgt, hvordan det gik i kontrolgruppen i løbet af de i alt to år, man har fulgt dem. Og de var faktisk også udsat for mindre tvang i løbet af det sidste år.
Efter Mattias Strands mening er det nye danske studie meget vigtigt i en diskussion af, om patientstyrede indlæggelser er den rigtige vej at gå.
»Hvis patienter med ret til at indlægge sig selv har samme udfald som dem uden den ret, er det meget vigtigt at vide, ikke mindst fordi patientstyrede indlæggelser er blevet en slags 'hot topic' i psykiatrien i Skandinavien. Man skal måske være forsigtig med bare at indføre det bredt,« siger Mattias Strand fra Sverige.
Han hæfter sig især ved, at kontrolgruppen også oplevede at være udsat for mindre tvang.
»Kontrolgruppen klarer sig overraskende godt i forhold til tvang. Det, synes jeg, er interessant. Det kunne være interessant at dykke ned i, hvad årsagerne er til det,« siger han.
