Rester fra Harald Blåtands julegilde måske fundet

Omkring år 975 sad kong Harald Blåtand og 700 andre rigtige mandfolk ved et langbord. De var samlet i et kæmpe festarrangement: Harald Blåtands julegilde i Jelling. De indtog store mængder mad og drikke og kastede feststemte om sig med knogler fra svin, som de havde fortæret alt kødet på. Kong Harald havde ladet otte og fyrretyve velfedede oldensvin slagte til lejligheden.

Sådan lyder beretningen i hvert fald i romanen ’Røde Orm’ af Frans G. Bengtsson (1894-1954) fra 1940’erne.

Og måske har vi nu fundet en af de mænd, som var til stede til julemiddagen – vi tager et spring frem til nutiden:

Ved udgravningen af en vikingegravplads i Næsby i Nordjylland har arkæologer fundet underbenet, eller mere præcist skanken, af en cirka to år gammel gris i graven hos en adelig rytter med tætte bånd til Harald Blåtand.

Se en video fra udgravningen af vikingegravpladsen

Det var ikke kutyme at begrave vikingerne med madgaver. Derfor var det en noget overrasket Bjarne Henning Nielsen, som er arkæolog og museumsinspektør på Vesthimmerlands Museum, der fandt resterne af den unge gris.

»Det var ikke normalt at begrave folk med madgaver i yngre vikingetid. Sommetider så man, at folk blev begravet med en hest eller en hund som en slags rejsekammerat, men ikke som her, noget der decideret peger på en madgave,« siger Bjarne Henning Nielsen, som har stået i spidsen for udgravningen – som netop er afsluttet.

Rytteren var begravet med pomp og pragt, og fordi griseskank var noget nær kongespise på daværende tidspunkt, understreger det kun rytterens høje status, at han er begravet med sådan én.

Vikingerne åd sig ihjel

Vi har ikke reelt overleveringer om, hvordan Harald Blåtands julegilde løb af sig – og der er ingen garanti for, at det rent faktisk har fundet sted.

Men hvis det har, er det ikke usandsynligt, at rytteren fra Næsby kan have spist sig ihjel til Harald Blåtands julegilde. Arkæologerne arbejder med en teori om, at rytteren og Harald har været tæt forbundne.

»Rytteren bosatte sig øjensynligt på et tidspunkt i yngre vikingetid i Næsbyområdet nær Aggersborg. Vi mener, at det er muligt, at rytteren fik området som tak for tjenester i forbindelse med Blåtands erobring af ’danernes mark og Norge’. Siden fik han en begravelse, der næsten var en konge værdig, ligesom hans slægtninge blev fornemt begravet ligeledes på Næsbygravpladsen,« fortæller Bjarne Henning Nielsen.

Man kan sagtens forestille sig, at rytteren har været indbudt til julegildet – men ikke nødvendigvis har forladt stedet ved godt helbred.

Et uddrag fra Røde Orm beskriver, hvordan en fuldvoksen mand kan have spist og drukket sig ihjel til kong Haralds julegilde:

»Thi om julen, når mad og drikke var rigeligst og stærkest, hændte det ofte, at gamle mænd døde hurtigt i sengen eller på drikkebænken; sådan var det gået Gorm, der efter en overdådighed af juleflæsk havde ligget målløs i to dage, og som derpå var død.«

Skal man tro fortællingen, var den eneste grund til, at Haralds søn, Sven Tveskæg, overhovedet dukkede op til julegildet, at han håbede, at hans far ville lide samme skæbne som gæsten Gorm som følge af for meget festivitas.

»Og kong Sven ville være der, hvor skatkisterne fandtes, når hans fader faldt fra,« lyder det i ’Røde Orm’.

Harald må have været kristen ved gildet

Røde Orm er ikke skrevet af en historiker, og i virkeligheden ved vi ikke ret meget om, hvordan vikingerne fejrede jul, fortæller Bjarne Henning Nielsen.

Vi ved dog, at hvis Harald Blåtand har holdt et julegilde, har det været på et tidspunkt, efter at han selv er blevet kristen og i øvrigt har erklæret danerne for kristne. Derfor kan vi fastsætte tidspunktet til efter år 965 – kristningen fandt sted i årene 961-965. Skal man i øvrigt tro ’Røde Orm’, der fortæller, at julegildet fandt sted på Haralds gamle dage, må det ifølge Bjarne Henning Nielsen have foregået efter 975.

I virkeligheden tog Harald Blåtand nok bare æren for en bevægelse, der havde været i gang i flere år, men kristendommen er i hvert fald essentiel for, hvornår vi begyndte at fejre jul.

»Kong Harald siger selv, at det er ham, der gjorde danerne kristne. Og hvis ikke de havde været kristne, havde de stadig været asa-troende, og så havde de ikke holdt et julegilde, men derimod et solhvervsgilde, hvor de ofrede til guderne. Fest skal der til,« siger Bjarne Henning Nielsen.

Grisen burde slet ikke være der

Da Bjarne Henning Nielsen fandt knogleresterne fra et lille dyr i ryttergraven, var hans første indskydelse, at rytteren havde haft en hund med som rejsekammerat til efterlivet. Han blev dog meget forvirret, da knoglerne viste sig at stamme fra en gris og endda kun udvalgte dele af den.

»Jeg er virkelig overrasket over det her fund – det burde slet ikke være der. Sommetider finder man mærkelige ting i de samtidige grave på Sjælland, men det sker sjældent her i hovedlandet og derfor er det et højst mærkværdigt fund,« fortæller arkæologen.

Vi ved ikke, hvorfor rytteren havde griseskank med i graven. Men vi ved, at vikingerne slagtede mange svin op til jul, og at griseskank var en festspise for de adelige. Derfor er det ikke utænkeligt, at griseresterne på den ene eller den anden måde hænger sammen med julen – hvordan aner vi dog ikke.

Endnu flere spændende fund i graven

Ryttergravstedet er i sig selv et ekstraordinært fund, fordi det i alt optager mere end 100 kvadratmeter. Graven var indhegnet af et omfattende plankeværk med mindst én indgang, og det synes indtil videre at være et unikt træk blandt tidens fornemme grave.

Selve graven blev første gang udgravet i 1951, men efter at Bjarne Henning Nielsen og hans kollegaer begyndte at grave i den igen, har de gjort endnu flere fund.

»Vi ved, at undersøgelsen i 1951 blev foretaget under de dårligst tænkelige vejrforhold, og der var dengang virkelig tale om en redningsgravning i al hast. Det er derfor ikke så mærkeligt, at der var genstande, som ikke blev fundet. Det var en del af grunden til, at vi tog sagen op igen,« siger Bjarne Henning Nielsen.

Siden Videnskab.dk sidst skrev om graven, er der fundet og føjet yderligere 10 centimeter til rytterens sværd, som nu i alt måler 92,5 centimeter og har et smukt stempel på klingen. Udsmykningen er ikke længere synlige med det blotte øje, men er blevet afsløret ved hjælp af røntgenbilleder.

»I det tilbagekastede fyld har vi også fundet 39 andre genstande af jern, heraf mange beslag til hesteudstyret. Desuden er jeg ret sikker på, at der må være i hvert fald én spore mellem genstandene,« siger Bjarne Henning Nielsen.

Da gravens bund var blevet renset, fandt Bjarne Henning Nielsen også sporene fra nedbankede, tilspidsede, lodrette planker. Ud fra det kunne han konstatere, at der har været bygget en kammergrav for den døde – endnu et fornemt træk, kun for de få.

»Denne type gravkammer er ellers meget sjældent set, så det bekræfter bare, at der her har været tale om en meget fornem mand,« fortæller han.

Alt er gætterier

Hvem rytteren var, og hvorfor han er blevet begravet med nogle af de fineste stykker på en ung gris, forbliver et mysterium.

Kristendommen var officielt indført længe før hans død. Og hvis Kong Harald virkelig holdt sit store julegilde, er der meget, der taler for, at denne adelige rytter har været inviteret til festen:

»Hvis der virkelig har siddet 700 mennesker med til julegildet – og uden trængsel, hvis man skal tro fortællingen om Røde Orm– vil jeg slet ikke afvise, at rytteren har været inviteret med. Men dybest set er det alt sammen gætterier. Det eneste, vi ved, er, at vi har fundet det, vi har,« siger Bjarne Henning Nielsen.