Radarskanning antyder hemmeligt kammer i Tutankhamons grav
Radarskanninger tyder på, at der gemmer sig et hemmeligt rum i den egyptiske kong Tutankhamons berømte grav. Arkæolog mener rummet kan skjule dronning Nefertitis gravkammer.

Spændingen stiger i jagten på den ikoniske dronning Nefertitis grav.

I sommer fremlagde den anerkendte britiske arkæolog Nicholas Reeves en teori om, at den egyptiske dronning måske kunne være begravet i et skjult kammer bag den berømte kong Tutankhamons grav.

Nu har japanske specialister udført radar- og infrarøde skanninger af Tutankhamons gravkammer, og skanningerne tyder på, at der virkelig gemmer sig et hulrum bag den nordlige væg i den egyptiske kongegrav.

»De er nu blevet ret sikre på, der er et hulrum skjult bag væggen. Men ingen kan vide, hvad der er derinde. Måske er det bare et tomt rum – måske er det virkelig Nefertitis grav. Det bliver rigtig spændende at følge med i det videre arbejde,« siger Tine Bagh, som er museumsinspektør ved den egyptiske samling på Glyptoteket i København.

Ikonisk dronnings grav aldrig fundet

Tutankhamon kom til tronen i Egypten i år 1333 før vor tidsregning, og mange arkæologer mener, at dronning Nefertiti havde magten før ham.

Nefertiti (til venstre) opnåede politisk og kultisk ligestilling med sin mand, og efter hans død overtog hun måske magten frem til 1333 f.v.t. under navnet Smenkhkare. Hendes buste står på Neues Museum i Berlin. Kong Tutankhamon kom til magten som cirka otte-årig efter Nefertiti og hendes mand. Tutankhamon dødsmaske (billedet til højre) står på det egyptiske museum i Cairo. (Fotos: Philip Pikart og Bjørn Christian Tørrissen)

Nefertiti var gift med Tutankhamons far, kong Akhnaton, og hun er især kendt af nutiden som et skønhedsikon. Hendes grav er imidlertid aldrig blevet fundet.

Baseret på observationer af malerierne og materialet på den nordlige væg i Tutankhamons gravkammer fremlagde den britiske arkæolog Nicholas Reeves tidligere i år en teori om, at Nefertitis grav kunne være skjult bag Tutankhamons gravkammer.

En række særtræk på den nordlige væg kunne nemlig tyde på, at væggen i gravkammeret i sin tid var blevet pudset op og malet henover mere end én gang.

Nicholas Reeves teori fik stor opmærksomhed og førte til, at de japanske radarspecialister blev hentet til Egypten for at tjekke, hvorvidt der kunne være noget skjult bag væggen.

»Der er ingen tvivl om, at der er et tomt rum bag væggen baseret på radarundersøgelserne, som er meget præcise. Men på dette tidspunkt kan vi ikke sige noget om størrelsen på rummet bag væggen. Så vi har data, men vi er nødt til at analysere dem for at kunne forstå dem. Men vi arbejder i Kongernes Dal, så vi forventer at finde antikviteter bag væggen« lød det ifølge ABC News fra den japanske radarspecialist Hirokatsu Watanabe under et pressemøde om undersøgelserne.

90 procent sikre på hulrum

Fakta

Tutankhamon blev egyptisk konge som cirka otte-årig i år 1333 før vor tidsregning.

Han var søn af Kong Akhnaton og en sidehustru og søster, hvis navn er ukendt.

Tutankhamon døde af ukendte årsager uden efterkommere som 17-18-årig.

Tutankhamons berømmelse i nyere tid skyldes, at man i 1922 fandt hans urørte grav i Kongernes dal i Egypten.

Graven indeholdt rigt gravudstyr og gyldne kister med kongens mumie.

Kilde: Gyldendals Den store danske

Egyptens minister for antikviteter udtrykte på pressemødet også stor optimisme i forhold til at gøre et fund i berømte kongegrav.

»Vi har tidligere sagt, at vi var 60 procent sikre på, at der var noget bag væggene. Men efter de første analyser af skanningerne er vi nu 90 procent sikre på, at der er noget bag væggene,« udtalte ministeren Mamdouh al-Damaty på pressemødet ifølge ABC News.

Arkæologen Nicholas Reeves teori om, at dronning Nefertiti måske gemmer sig i Tutankhamons grav bygger blandt andet på hans studier af tegningerne på væggen. Han argumenterer for, at nogle af tegningerne på væggen godt kunne forestille Nefertiti frem for Tutankhamon, fordi de har Nefertitis særlige træk ved munden.

Herudover bygger Nicholas Reeves teorier blandt andet også på studier af arkitekturen af Tutankhamons grav. Her mener Reeves, at graven adskiller sig fra øvrige kongegrave – måske fordi den oprindeligt er bygget til dronning Nefertiti.

Kan få betydning for historien

Hvis det viser sig, at Neferititis jordiske rester virkelig gemmer sig i Tutankhamons grav, kan det få stor betydning for vores forståelse af den ikoniske dronning og hendes tid, mener Tine Bagh.

Fakta

Den egyptiske dronning Nefertiti var hustru til kong Akhnaton (1353-1335 f.Kr.).

Under Akhnaton og Nefertiti gennemgik Egypten en religiøs og kunstnerisk revolution – en tid kendt som Amarna-perioden.

Regenterne antog blandt andet solskiven Aton som rigsgud på bekostning af de traditionelle guder og flyttede Egyptens hovedstad til al-Armana.

Nefertiti opnåede politisk og kultisk ligestilling med sin mand, og efter hans død mener flere forskere, at hun overtog magten frem til 1333.

Kilde: Gyldendals Den store danske

»Det er en del af historien, som vi ikke ved så meget om. Der er rigtig mange spørgsmål, som vi gerne vil have besvaret. Nogle mener for eksempel, at hun tog navneforandring og regerede Egypten efter sin mands død. Andre mener, der er tale om en anden person. Vi ville kunne lære en masse mere, hvis vi virkelig fandt hendes grav,« siger Tine Bagh.

Hvis den nøjere granskning af radarskanningerne tyder på, at der vitterligt er et hulrum bag væggen, kan man imidlertid ikke bare vælte væggen og se, hvad der gemmer sig.

»De har snakket om, at de vil vove sig ind i hulrummet via et lille hul fra siden – så de ikke ødelægger malerierne på væggen. Man vil kunne bore sig derind fra et andet kammer, som kaldes skatkammeret. Men man kan ikke bare bore et hul, så der kommer luft ind i hulrummet, for hvis det har  været hermetisk lukket i tusinder af år, vil ilten kunne ødelægge eksempelvis træting, der måtte gemme sig derinde. Så man skal være meget omhyggelig og kan ikke bare bore et almindeligt hul,« siger Tine Bagh.

Holdet bag undersøgelserne regner med at have analyseret radarskanningerne færdigt om en måneds tid og derfra beslutte, om der skal åbnes for Nefertitis potentielle hvilested.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk