I denne uge mødes internationale eksperter for at diskutere Niels Bohrs vision om en åben verden, hvor videnskab og teknologier deles mellem stormagter og lande. Det sker på konferencen 'Bohr: An Open World', der afholdes på Københavns Universitet til og med fredag 6. december.
Du kan læse mere i artiklen: 'Bohr inspirerer til debat om droner og rumvåben'
Åbningstalen blev holdt af journalisten og historikeren Richard Rhodes, som er bedst kendt for sin 900-siders gennemgang af atombombens tilblivelse, 'The Making of the Atomic Bomb', der vandt en Pulitzerpris i 1987.
Videnskab.dk mødte Richard Rhodes umiddelbart inden konferencen begyndte for at høre hans tanker om Niels Bohrs ideer om en åben verden – heriblandt Niels Bohrs mere eller mindre kontroversielle opfordring til Roosevelt og Churchill om at fortælle russerne om atombomben.
Richard Rhodes, Niels Bohr mente, at teknologi og videnskab ikke skulle holdes hemmelig – heriblandt at atomhemmelighederne skulle deles med Sovjetunionen. Var Bohrs idé egentlig specielt god?
»Ja. Men folk misforstår Niels Bohrs egentlige intentioner tilbage i 1944. Selv Churchill misforstod det.
Bohr foreslog jo ikke at give Stalin hemmelighederne bag atombomben, han foreslog blot, at vestens ledere lod Sovjetunionen vide, at de var i gang med at arbejde på det her våben – så Sovjetunionen ikke blev overrasket senere.
Selve grundtanken var dyb og fundamental i den forstand, at du ikke kan gøre fremskridt i videnskaben uden at dele ideer. Det er sådan, videnskaben virker! En forsker gør sin forskning offentlig, og så er alle andre i stand til at tage den nye viden og bruge den til at bevæge sig fremad. Videnskab er en form for gaveudveksling.
Hvad, Bohr mente, var, at den samme idé om at dele viden skulle gælde inden for kulturer og samfund. Hvis Vesten og Sovjetunionen åbnede politisk op for hinanden som modsvar på den universelle trussel fra atomkrig og atomvåben, ville de samtidig afsløre over for hinanden, hvor langt de var i våbenprocessen, og hvor godt det virkede, i stedet for at det hele tiden var et kapløb om at have mest og bedst.
Bohr var overbevist om, at det automatisk ville føre til større sikkerhed.«
Men det vil vel kræve, at landene stoler på hinanden, og det er vel ikke nemt, når de alle har arsenaler af atomvåben støvet af vejen i kælderen. Hvordan skal stormagterne nogensinde komme ud over deres umiddelbare mistro til hinanden i stedet for blot at optrappe?
»Der er bestemt et meget kraftfuldt intertimoment (så meget fremdrift, at det kan være svært at stoppe igen, red.) i forsvarssektoren i de lande, som gør det meget svært.
Og som vi stadig ser i dag – specielt med tankerne på NSA-afsløringerne – så synes den generelle tankegang for regeringer stadig at være: Jo mere de ved om dig, desto mere magt har de. Ikke kun private borgeres hemmeligheder, men også andre nationers vel at mærke.
Bohrs pointe var, at det ikke nødvendigvis er sandt. Men i dagene efter krigen var folk nok ikke klar til den tanke endnu, fordi minderne om død og ødelæggelse stadig stod så klart i erindringen.
Og hvad skete der så? Tre år efter krigens afslutning lykkedes det Sovjetunionen at konstruere deres egen atombombe. Så skete det, som Bohr havde indset allerede inden, at den første atombombe blev færdiggjort: Bomben ville vende fuldstændig op og ned på magtforholdene.
Altså, jeg er overbevist om, at de fleste videnskabsfolk, der arbejdede på bomben, indså, at den mere eller mindre ville eliminere risikoen for en ny verdenskrig.
Men Bohr så længere end det. Han forstod, at ét lands besiddelse af atomvåben ville føre til, at andre lande også måtte have dem – og at det ville føre til et atomkapløb, som uundgåeligt måtte føre til en atomkrig.
Det var nok kun to supermagter, der kunne begå så meget hybris at tro, at det var en god idé at bygge flere og flere bomber.«
Hvis nationerne åbent fortæller, hvilke våben de hver især har gemt af vejen, hvad forhindrer dem så i at kopiere hinandens teknologier og på den måde skabe et nyt våbenkapløb?
»Men det vil ske under alle omstændigheder. Det er en illusion, at du på en eller anden måde kan dominere markedet ved at have eneret på en teknologi.
Lige nu føler USA sig fri til at angribe folk på deres suveræne territorier, fordi USA har dronerne. Men der kommer ikke til at gå lang tid, før andre udvikler samme teknologi.
Vi tror, at vi bare kan trække vores soldater tilbage og bruge de her automatiserede fly, men det er et ekstremt kortsigtet fremtidssyn.
Og i den nærmeste fremtid, så kommer det tilbage og hjemsøger os. Ligesom vores internetkrig, hvor Kina nu er begyndt at prikke tilbage til os.
Men USA har ofte været blændet af denne her illusion om, at der er hemmeligheder, som kan holdes. Videnskab kan ikke holdes hemmelig.
Bohrs overbevisning var, at det er bedre at tale om de her ting, før man begynder at bombe med dem, så de andre ikke tror, du er i gang med at bedrage dem.«
Er der et større behov for åbenhed i vores verden i dag sammenlignet med Bohrs verden?
»Man kan sige, at vores verden i dag ér langt mere åben, end den var på Bohrs tid, hvilket man i stort omfang kan tilskrive internettet og vores moderne informationsteknologier.
Men samtidig så er der også sket noget andet. Den selvsamme åbenhed, som internettet har skabt, har givet for eksempel efterretningsselskaber mulighed for at misbruge åbenheden i al hemmelighed.
Hvilket et eller andet sted er et ret fascinerende eksempel på, at teknologi og viden altid medfører nogle uforudsete konsekvenser. Med internettet havde vi intentionen om at dele viden, og samtidig fik vi efterretningsselskaber, som holdt viden hemmelig.
Men så kommer der en person som Edward Snowden, som afslører alle hemmeligheder med de præcist samme metoder, som efterretningsselskaberne brugte til at indsamle dem.
Og efterdønningerne af de afsløringer viser jo, at folk stadig ønsker åbenhed.
Jeg tror, at på længere sigt, så vil åbenheden sejre. Der er ganske enkelt for mange derude, som tror på, at alt skal deles.
Og en af dem var Bohr.
Hans vision var en form for videreførelse af grundprincippet i videnskab. Videnskab er en åben verden, og det er sådan den virker. Hvis ikke videnskaben var åben, så ville den ikke virke.
Så han tog det her grundprincip fra det lettere utopiske samfund kaldet videnskaben og forsøgte at udbrede det over hele den store verden, som vi alle lever i.«
