Den danske krone er under hårdt angreb fra investorer og spekulanter, og Nationalbanken er ude i et historisk forsvar af kronens kurs og den danske fastkurspolitik. Erhvervsmedierne flyder over med historier om, hvordan det vil ramme dansk økonomi hårdt og koste tusindvis af arbejdspladser, hvis Nationalbanken taber kampen og må opgive at fastholde en fast kurs mellem kronen og euroen.
Men hvor meget viser økonomiforskningen om, hvad fastkurspolitikken betyder for Danmarks økonomi? Ifølge økonomiprofessorer, som Videnskab.dk har talt med, er det et område, der kun er forsket meget lidt i, selvom politikken har defineret kronens kurs siden 1982. Flere beskriver området som et tabu, hvor forskere ikke kommer med kritiske udtalelser.
Frygten er blandt andet, at hvis økonomer udtaler sig kritisk om fastkurspolitikken, vil det kunne give spekulanter den idé, at fastkurspolitikken kan blive ændret – og dermed udløse et angreb på kronen, som det, der er i gang i denne tid.
»En række økonomer vil ikke udtale sig i den aktuelle situation, fordi de har den forestilling – i mine øjne overvurderede forestilling – at bare det, at en økonom af en vis anseelse udtaler sig, kan have indflydelse på de finansielle markeder, og når kronen er i søgang, så må alle 'gode' kræfter stå sammen om fastkurspolitikken,« siger Jesper Jespersen, der er professor i økonomi på Roskilde Universitet (RUC).
»Som videnskabsmand siger jeg: 'Nu må I styre jer'. Vores opgave er at etablere det bedst mulige vidensgrundlag. Hvordan det så bliver brugt, det er sådan set ikke vores ansvar. Skal ytringsfrihed og forskningsfrihed undertrykkes, fordi man politisk ikke tør indrette det finansielle system sådan, at ny viden ikke risikerer at løbe os over ende? Der føler jeg, at en række af mine kollegaer svigter, ikke mindst hvis de bruger den argumentation, at det kan have en indflydelse på de finansielle markeder. Ja, men det må ikke holde viden tilbage,« siger Jesper Jespersen.
Konklusionen af forskning var givet på forhånd
Mens det på kort sigt vil være et hårdt slag for dansk økonomi, hvis kronen stiger i kurs, så er de langsigtede fordele ved at holde kronen fast blandt andet, at danske virksomheder let kan handle med euro-området. Mange virksomheder får først betaling flere måneder efter, at de har leveret produkter, og virksomhederne slipper for at bekymre sig om, om betalingen i euro pludselig er blevet mindre værd i kroner, når betalingen engang falder.
Kritikere – heriblandt Jesper Jespersen – peger omvendt på, at fastkurspolitikken fratager Nationalbanken mulighed for at styre for eksempel renten efter behovene i dansk økonomi, da renten skal bruges til at styre valutakursen (se mere i faktaboksen).
Christen Sørensen, der var professor i økonomi på Syddansk Universitet indtil 2013 og var overvismand (formand for De Økonomiske Råd) fra 1985 til 1988, men i dag er folketingskandidat for Socialdemokraterne, fortæller, at han selv afholdt sig fra at kommentere på fastkurspolitikken i sin tid som overvismand.
»For økonomer, der har en tilknytning til den politiske beslutningsproces, er det meget problematisk, især hvis der er risiko for devaluering, at forholde sig til fastkurspolitikken. Da jeg selv var overvismand, afholdt jeg mig fra at sige noget om valutakurspolitikken. Det var en følge af, at man dengang kun kunne understøtte fastkurspolitikken, hvis man ikke ville risikere at udløse et angreb på kronen. Og det var ikke attraktivt at skrive noget, hvor konklusionen var givet på forhånd,« siger Christen Sørensen.
Det var med andre ord ikke interessant at forske i fastkurspolitikken, når det var givet på forhånd, hvad konklusionen skulle være.
Udtalelser kan være »livsfarlige«
Christen Sørensen påpeger dog, at tilbageholdenheden særligt opstår, når dansk økonomi er svag og kronen kan blive presset ned – altså falder i kurs, fordi der er lille efterspørgsel på kronen. I den nuværende situation bliver dansk økonomi set som en sikker havn mellem de usikre europæiske økonomier, og investorer og spekulanter presser kursen op med deres efterspørgsel på kroner.
Christen Sørensen mener heller ikke, tilbageholdenheden omfatter alle økonomer.
\ Fakta
Fastkurspolitikken har siden 1982 bundet kronen til først D-marken og siden euroen, så vekselkursen altid skal være den samme. Nationalbanken har til opgave at sikre, at kursen fast ligger omkring 746,038 kroner per 100 euro. Kursen på kroner i forhold til euro er dog stadig styret af udbud og efterspørgsel. For at fastholde kursen kan Nationalbanken øge udbuddet ved at sælge kroner og i stedet købe for eksempel euro. Og Nationalbanken kan sænke efterspørgslen ved at sænke renten, så man får mindre afkast ved at have kroner stående end ved at have pengene i lande med højere rente. Stiger kronen i kurs bliver udenlandske varer billigere for danske forbrugere. Men danske varer bliver også dyrere for udlændinge, og det bliver dyrere at være turist i Danmark. Det betyder, at danske virksomheder taber konkurrenceevne i udlandet, og det forventes at føre til tab af tusindvis af danske arbejdspladser. I øjeblikket stiger efterspørgslen på kroner fra både danske investorer og udenlandske spekulanter. Efterspørgslen skyldes blandt andet, at dansk økonomi er stærk, mens der er usikkerhed om mange andre økonomier. Det presser kursen op. Danske investorer, der efterspørger kroner, er drevet af at sikre sine investeringer, blandt andet pensionsopspareres penge. Skulle Nationalbanken opgive at fastholde kursen over for euroen, vil kursen på kronen sandsynligvis stige voldsomt. Det betyder, at de store investeringer i udlandet vil blive mindre værd i kroner – og at der dermed er færre penge til investorer og pensionsopsparere. For at forhindre tab sælger de i udlandet og køber i stedet i Danmark, hvor investeringerne vil beholde sin værdi i kroner uanset udfaldet. Købene i Danmark øger efterspørgslen på kroner og presser kursen op. Spekulanter er drevet af håbet om, at Danmark vil opgive fastkurspolitikken. Sker det, og kronen stiger med for eksempel 10 procent, vil investeringer i Danmark med ét slag være 10 procent mere værd. Lykkes det ikke, er investeringen det samme værd. Med lille risiko og mulighed for stor gevinst køber spekulanter op i kroner. Det øger efterspørgslen og presser kursen op.
»Det er vigtigt at sondre mellem økonomer, der er tilknyttet den politiske beslutningsproces, og universitetsøkonomer, der alene skriver ud fra en forskningssynsvinkel. For sidstnævnte gruppe kan jeg ikke se, at en analyse af den førte valutakurspolitik kunne være et tabu,« siger Christen Sørensen.
Torben M. Andersen, der er økonomiprofessor på Aarhus Universitet og var overvismand fra 2001 til 2003, er enig i, at økonomer generelt holder sig tilbage fra at udtale sig om fastkurspolitikken. Men han påpeger ligesom Christen Sørensen, at det først og fremmest er når dansk økonomi er svag, som den for eksempel var i den første del af fastkurspolitikkens levetid.
»I den periode, hvor der var spørgsmålstegn om troværdigheden i Danmarks fastkurspolitik, var det livsfarligt, hvis der kom udtalelser, som kunne tolkes i den ene eller anden retning. For en devaluering kan være selvforstærkende, men nu er situationen er en anden. Der er meget psykologi omkring det, og det er derfor, økonomer normalt afholder sig fra meget kontante udmeldinger om de her ting,« siger Torben M. Andersen.
Kun få forskningsresultater om fastkurspolitikken
Spørgsmålet er, om en tilbageholdenhed med at udtale sig offentligt også har smittet af på forskningen. Jesper Jespersen påpeger, at der kun er ganske få publicerede forskningsresultater om alternativer til den danske fastkurspolitik.
»Mit indtryk er, at research i fastkurspolitikken har været tabuiseret, først og fremmest fordi det var politisk ukorrekt. Valutakurspolitik er et stærkt politiseret emne, blandt andet fordi de fleste regeringer, der må ændre politik som en konsekvens af en valutakurskrise, falder. Forløbet om Anker Jørgensen spøger stadig,« siger Jesper Jespersen om forløbet i 1982, hvor daværende statsminister Anker Jørgensen måtte træde tilbage, blandt andet efter store devalueringer af kronen.
Torben M. Andersen mener ikke, at tilbageholdenheden med at udtale sig smitter af på hvilken forskning, der bliver udført. Han er enig i, at der ikke er forsket meget i området – men han ønsker ikke at motivforske.
»Man kan konstatere, at der ikke er mange analyser af de tre muligheder: Den fastkurspolitik, vi har nu; om vi skal gå med i euroen; eller om vi skal have en flydende valutakurs. Den diskussion har der ikke været meget af. Om det skyldes et politisk tabu eller andre ting, skal jeg ikke kunne sige, men det er i hvert fald en konstaterbar kendsgerning, at der ikke er ret mange, der har beskæftiget sig med det. Det dukker op en gang imellem, men det er ikke noget, der har været intens analyse og diskussion af,« siger Torben M. Andersen.
Unik situation kan føre til ny forskning
Set fra en forskningsvinkel åbner angrebet på kronen dog også nye, spændende muligheder, påpeger Torben M. Andersen. Normalt når en valuta er under angreb er det nemlig et forsøg på at presse den ned og ikke op, som det sker nu i Danmark og skete for nyligt i Schweiz, hvor schweizerfrancen steg voldsomt, da Schweiz opgav sin fastkurspolitik.
»Hvis man havde sagt for 5-10 år siden, at den slags situationer kunne opstå, var man nok blevet stemplet som en landsbytosse - for de historiske erfaringer har været det modsatte. Det her er unikt og helt anderledes,« siger Torben M. Andersen.
Han mener, at de nye situationer åbner muligheder for forskningsprojekter, der kan gøre os klogere på valuta.
»Langt det meste af forskningen har handlet om den modsatte type krise end den nuværende, hvor der har været et brat nedadgående pres og en flugt ud af valutaen og en devalueringsfrygt. Det er der en kæmpe teoretisk og empirisk forskning i. Men den modsatte situation, som Schweiz har været udsat for, og Danmark er udsat for nu, har der ikke været forsket ret meget i,« siger Torben M. Andersen.
