Dyrkning af fødevarer på en bæredygtig og miljøvenlig måde – mens man på samme tid producerer nok – er i dag én af de mest afgørende udfordringer i USA og resten verden.
COVID-19-pandemien er en påmindelse om, at vi ikke må tage fødevaresikkerheden for givet.
Det kræver både innovative producenter og velfungerende markeder at sætte mad på bordet til en overkommelig pris. Når systemet bliver forstyrret, stiger priserne, fødevaremangel opstår – og så begynder folk at sulte.
Det er en kæmpe udfordring at brødføde klodens 7,8 milliarder indbyggere (inklusiv 332 millioner amerikanere) på bæredygtig manér.
- Landbruget sluger 70 procent af verdens ferskvand.
- Gødning forurener med nitrater og fosfat og skaber algeopblomstringer, som hvert år er skyld i døde zoner i Den Mexicanske Golf.
- Skovene bliver ryddet for at skabe plads til landbrug og kvægfarme. Samlet set mister kloden cirka 125.000 km2 skov hvert eneste år. De vilde dyrs habitater forsvinder, og som følge dør dyrene.
- Landbruget står for cirka 25 procent af den globale drivhusgasudledning.
\ Stort klimafokus på Videnskab.dk
De næste to uger sætter Videnskab.dk ekstra fokus på klimaet og grøn omstilling sammen med hundredvis af prominente, internationale mediepartnere i samarbejdet Covering Climate Now.
Den koordinerede indsats leder op til et online-klimatopmøde 22. og 23. april 2021, arrangeret af USA’s præsident Joe Biden.
Læs mere i artiklen Internationale medier går sammen med Videnskab.dk om stor klimasatsning.
De mange udfordringer gør en balancegang mellem fødevareproduktion og miljøsikkerhed til et hovedspørgsmål for Joe Bidens regering, som arbejder på at adressere både en sultekrise og en miljøkrise i USA.
\ Læs mere
To forskellige tilgange
Jeg er økonom, som studerer fødevaresystemer.
Jeg er meget bevidst om, at forsøget på at levere mad til en overkommelig pris samt sikre en fungerende landsbrugssektor, mens vi på samme tid beskytter miljøet og naturen, kan resultere i mange studehandler og kompromiser.
Bare se på, hvor forskellige strategier USA og Nordeuropa har fulgt:
- USA prioriterer øget landbrugsproduktion
- EU lægger vægt på, at landbruget også tjener miljøet.
I løbet af de sidste 70 år har USA øget afgrødeproduktionen med stadig mere sofistikerede frøteknologier og stærkt mekaniserede landbrugsmetoder, der beskæftiger langt færre arbejdere.
Disse nye teknologier har bidraget til øget landbrugsproduktivitet, hvilket har gjort det amerikanske landbrugsoutput i stand til at stige, uden betydelig vækst i det samlede økonomiske indeks for landbrugsinputtet.
Denne tilgang står i skarp kontrast til den nordeuropæiske strategi, der lægger vægt på at bruge mindre landområder og andre inputs for at skåne miljø og natur.
Nordeuropa har ikke desto mindre været i stand til at holde det samlede landbrugsoutput konstant i løbet af de seneste 30 år ved at opnå en sammenlignelig vækst i landbrugsproduktiviteten.
Fyre op under priserne eller passe på naturen?
USA har også en lang historie med uopdyrket landbrugsjord, der går næsten 100 år tilbage.
Som reaktion på lave priser i 1920'erne oversvømmede landmændene markedet med majs, svinekød og andre produkter i et desperat forsøg på at øge deres indtægter, hvilket kun pressede priserne yderligere ned.
Som følge af Agricultural Adjustment Act (AAA - en amerikansk lov af 12. maj 1933), fik landmændene økonomisk hjælp fra centralregeringen i Washington for at lade en del af deres marker ligge brak for at øge landbrugspriserne. Denne strategi er stadig i brug i dag.
I 1985 lancerede USA et nyt program, der skabte reelle incitamenter til at beskytte miljømæssige sårbare jordarealer.
Landmænd, der tilmelder sig Conservation Reserve-programmet, 'udlejer' miljømæssigt værdifulde områder til det amerikanske landbrugsministerium i 10-15 år.
Fordi markerne ligger brak og ikke indgår i produktionen, mindsker de erosion og forbedrer vandkvaliteten samt leverer føde og ly for organismer, der bestøver planter og afgrøder.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Falder og stiger i takt med afgrødepriserne
Men det er et frivilligt program, så tilslutningen falder og stiger i takt med afgrødepriserne.
Da priserne eksempelvis faldt på majs, soja og hvede i slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne, steg tilmeldingen. Da priserne steg i 2007 kunne landmændene tjene flere penge på at dyrke jorden.
Andelen af beskyttede arealer faldt mere end 40 procent i løbet af 2019, hvilket gjorde det af med mange af de miljømæssige fordele, der var opnået.
Prisen for at leje landbrugsjord i USA svinger meget, og de mest produktive landområder kan afkræve den højeste leje.
Nuværende lejepriser under Conservation Reserve Program 2021 spænder fra 243 dollars per acre (1 acre er cirka 4.000 m², red.) i Cuming, Nebraska til kun 6 dollars i Sutton, Texas.
Prisen på mad uoverkommelig for verdens fattigste forbrugere?
EU begyndte også at henligge landbrugsjord for at begrænse overproduktionen i 1988. I dag fokuserer programmet imidlertid stærkt på miljøkvalitet.
Politiske reformer i 2013 krævede, at landmændene henlagde fem procent af deres jord som beskyttede fokusområder for miljøet. Målet er at skabe langsigtede miljøfordele ved at prioritere naturen. Dette program understøtter både produktion og bevarelse.
Både oprindelige planter og afgrøder har gavn af de vilde organismer, der bestøver planter og afgrøder i denne blanding af naturlige og opdyrkede landarealer.
Fugle, insekter og små rovdyr holder skadedyr i skak. På denne måde fremmer 'rewilding' (engelsk begreb for genetableringen af den vilde natur, red.) biodiversiteten og forbedrer samtidig afgrødeudbyttet.
Hvad ville der ske, hvis USA, som er en vigtig eksportør af landbrugsprodukter, fulgte EU-modellen og trak jordområder permanent ud af produktionen for at forbedre miljøkvaliteten?
Ville det gøre prisen på mad uoverkommelig for verdens fattigste forbrugere?
Investering i lokalt landbrug og nye teknologier
I forbindelse med et studie, som jeg udførte i 2020 med kolleger ved Purdue University og det amerikanske landbrugsministerium, United States Department of Agriculture (USDA), producerede vi en computermodel for at svare på dette spørgsmål.
Vi ønskede at kortlægge, hvad der ville ske med fødevarepriserne i hele verden til og med år 2050, hvis USA og andre rige økonomier fulgte de nordeuropæiske bevaringsstrategier.
Vores analyse fokuserede på den region i verden, som oplever den største fødevareusikkerhed: Subsaharisk Afrika.
Vi opdagede, at en ændring af fødevareproduktion ville få fødevarepriserne i regionen til at stige med cirka seks procent.
Prisudviklingen ville imidlertid kunne vendes ved at investere i lokalt landbrug og nye teknologier for at øge produktiviteten i Afrika. Kort sagt indikerer vores forskning, at bevarelse af miljøet i USA ikke behøver at medføre fødevareusikkerhed i andre lande.
Konsekvenser for den amerikanske landbrugspolitik
Mange eksperter i sult og landbrug er enige om, at verdens fødevareproduktion skal øges markant i de næste par årtier for at kunne brødføde en voksende global befolkning.
På samme tid er det klart, at landbrugets miljøpåvirkninger skal mindskes for at beskytte det naturlige miljø.
Efter min mening vil opfyldelse af disse to målsætninger kræve fornyede offentlige investeringer i forskning og formidling af nye teknologier.
Det er afgørende at vende det fald i forskningsfinansieringen, som har fundet sted i løbet af de seneste 20 år.
Landbruget er i dag en videnbaseret industri, drevet af nye teknologier og forbedret forvaltningspraksis.
Mere forskning og naturbeskyttelse
Offentlig finansieret forskning har lagt grundlaget for disse fremskridt.
For at kunne se miljømæssige fremskridt tror jeg, at det amerikanske landbrugsministerium, United States Department of Agriculture, vil blive nødt til at modernisere og stabilisere Conservation Reserve-programmet, så det er økonomisk levedygtigt, og tilslutningen ikke svinger i takt med markedsforholdene.
Trump-adminstrationen reducerede incitamenterne og udlejningsraterne, hvilket mindskede tilslutningen.
Biden-administrationen har allerede taget et lille skridt fremad ved at forlænge den årlige tilmelding til programmet på ubestemt tid.
Som jeg ser det, vil USA ved at følge Nordeuropas model, som beskytter sårbare områder, mens man samtidig investerer i videnbaseret landbrugsproduktivitet, blive bedre i stand til at bevare dyrelivet og dets naturlige miljø for fremtidige generationer og samtidig holde forsyningen af fødevarer på et overkommeligt prisleje.
Thomas Hertel modtager støtte fra National Science Foundation, USA's Department of Agriculture og Department of Energy. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Red Verden
I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.
Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.
- Bør vi sætte alt ind på at begrænse overbefolkning?
- Virker det at købe CO2-aflad?
- Er cirkulær økonomi en løsning?
- Hvordan kan jeg handle anderledes i hverdagen?
- Og har verden overhovedet brug for at blive reddet?
Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?
Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.
