TV-serien ’1864- Hjerter bløder i krig og kærlighed’ er blandt danmarkshistoriens dyreste.
Serien har kostet 170 millioner kroner. For pengene skulle danskerne gerne få en god omgang drama og måske en øget interesse for 2. slesvigske krig, som 1864-krigen hedder i lærebøgerne.
Hos Videnskab.dk har vi også fattet interesse for 1864, og her får du et overblik over de bedste historier om det spændende emne. Først og fremmest en professors bud på, hvorfor det er ok at DR og instruktør Ole Bornedal tilpasser fortiden for at formidle til nutiden.
Professor forsvarer ny 1864-serie mod faghistorikeres kritik
DR’s nye dramaserie er af faghistorikere blevet kritiseret for at være for sort/hvid i sin historiefremstilling og for at være for fokuseret på nutiden i sin fremstilling af fortiden.
I et blogindlæg på Videnskab.dk stiller Ib Bondebjerg op med et stærkt forsvarsskrift for serien. Ib Bondebjerg er professor i film- og medievidenskab på Københavns Universitet, og han mener, det giver rigtig god mening at fokusere på nutiden, når man via fiktion skal formidle historie.
»At dramatisere fortiden og bringe den ind i en nutidig, medialiseret ramme har altså en ganske stor social og kulturel kraft. Det er også derfor, både oplevelsen og diskussionen om fortolkningen af fortiden kan blive så skarp,« skriver professoren i blogindlægget.
»Hvis alle var glade og tilfredse med serien og syntes, at alle faktuelle forhold var helt rigtigt skildret, så skulle man måske for alvor være bekymret. Så ville den være glat og ligegyldig,« konkluderer forskeren.
Læs flere af forskerens argumenter i blogindlægget ‘1864: Når historien bliver til film og drama’.
Skyldtes nederlaget forladegeværet?
Forladegeværet har i folkemunde fået skylden for, at danske soldater ikke kunne hamle op med fjenden fra syd. Men det er en historie, som vi bør tage med et gran salt, ifølge Videnskab.dk’s historieblogger Jens Wendel-Hansen.
Det er dog som udgangspunkt rigtig nok, at danskerne skulle stå op og lade deres gevær og derfor var ekstra udsatte for kugleregnen, mens preusserne havde bagladegevær og kunne ligge ned i dækning, mens de lagde ny ammunition i geværet.
Jens Wendel-Hansen fortæller blandt andet i et blogindlæg, at i alle større infanteritræfninger stod danskerne over for østrigske og ikke preussiske tropper. Og de østrigske tropper havde også forladegevær.
Læs i artiklen ‘MYTE: Var forladegeværet skyld i nederlaget i 1864?’ hvorfor den danske stat havde valgt forladegeværer frem for bagladegeværer.
Hovmod førte til historisk nederlag
Krigen i 1864 kunne Danmark ikke have vundet. Det er historikerne enige om. Men nederlaget havde måske været mindre, hvis vi havde undgået en række fejl, som historikerne mener var fatale.
Sagt på en anden måde, havde man som dansk soldat cirka 95 % chance for at slippe fra krigen med livet i behold og cirka 90 % chance for, hverken at blive dræbt eller såret
Peter Yding Brunbech
Den første og måske største fejl var, at vi brugte vores ressourcer på det gamle forsvarsværk i Slesvig, Danevirke.
»Det var i 1800-tallet, at danskerne opdagede deres oldnordiske fortid. Det var her, man opdagede vikingetiden, og myterne omkring Danevirke fik stor værdi. Måske for stor værdi,« siger ph.d. i historie og museumsinspektør på Tøjhusmuseet i København Jens Ole Christensen.
Danevirke fungerede nemlig overhovedet ikke som forsvarsværk i frostvejr, fordi vådområder blev nemme at forcere for de preussiske styrker.
I artiklen ’1864: Vi tabte krigen på undertal og overtro’, kan du læse mere om de andre fejl, danskerne begik.
Hvor blodig en krig var 2. slesvigske krig?
I DR’s nye dramaserie er der lagt op til en historie om ‘en af danmarkshistoriens mest blodige krige’. Men måske er blodigheden lettere overdrevet.
Historiker og ph.d. fra Aarhus Universitet Peter Yding Brunbech vurderer i hvert fald, at de danske soldater under 1864-krigen havde gode chancer for at overleve.
»Sagt på en anden måde, havde man som dansk soldat cirka 95 procents chance for at slippe fra krigen med livet i behold og cirka 90 procents chance for hverken at blive dræbt eller såret,« skriver historikeren i artiklen ’Var 1864 en meget blodig krig?’
Her kan du også læse mere om, hvor mange døde, sårede og savnede 2. slesvigske krig kostede.
1864 gik ud over danskernes selvforståelse
Efter nederlaget røg Danmark ind i en identitetskrise. Vores land var nu blevet en småstat i en stor og farlig verden. Og hvordan får så lige skruet selvtilliden op til at overkomme udfordringerne?
Det gør man da ved at sige, at det faktisk er det bedste at være en småstat, fortæller virksomhedshistoriker Mads Mordhorst, som er ansat på Copenhagen Business School.
»I England og Tyskland lavede de stor industrialisme, men hvad gør vi i Danmark? Vi går tilbage til vores tradition: Landbruget. Så i efterkrigsårene kommer det hele til at handle om. at ’småt er godt’: Alt skal være småt, lokalt, historisk, dansk landbrug.«
Fokus på den lille hyggelige småstat førte blandt andet til Andelsforeningerne. Læs mere i artiklen ‘1864 gav danskerne mindreværdskompleks’ om, hvordan andelsforeningerne blev til.
