Det giver god mening, at avisartiklerne fra Galathea 3 var blottet for eventyr og i øvrigt ikke gav nye billeder af forskere og forskning, som en frisk analyse har vist. Hverdagen ombord var nemlig gennemsyret af, at arrangører og videnskabsfolk ikke lod journalisterne deltage i planlægningen, og dermed blev formidlingen kørt ud på et sidespor.
Det mener Peter Lund Madsen, der reagerer på et par artikler på videnskab.dk ved at fortælle om sine erfaringer som formidler på skibet Vædderen, hvor han var ombord ad to omgange.
»Det var lavet på den måde, at Søværnet og specielt forskningsverdenen bestemte over det projekt. De to parter holdt møde om morgenen og bestemte, hvad der skulle ske i løbet af dagen, og så blev journalisterne informeret. Det ville være fint for et rent forskningsprojekt, men når man vil lave forskning OG formidling for blandt andet at få drenge og piger ind på naturvidenskab, skal formidlerne med. Det er dem, der kan tilføre projektet viden om, hvordan man løser den opgave,« mener Peter Lund Madsen.
En barriere af mistroDen lægeuddannede hjerneforsker deltog i ekspeditionen i sammenlagt to måneder, hvor han fungerede som journalist for Jyllands-Posten. Sammen med sin bror, entertainer og journalist Anders Lund Madsen, skulle han lave andre vinkler på stoffet.
Peter Lund Madsen oplevede paradoksalt nok, at barrieren mellem journalister og forskere på Vædderen var skarpere, end han selv er vant til fra dagligdagen, hvor han ofte har kontakt til pressen. Og han fik ingen ekstra opmærksomhed eller goodwill, fordi han selv er forsker.
»Jeg blev klart opfattet som journalist, og det kunne betyde, at når jeg kom ind et sted, så forstummede samtalen, fordi man var bange for, at jeg ville skrive grimme ting. Især på det første togtben, jeg var med på – ved Grønland – var der en mistro, som virkelig undrede mig,« siger Peter Lund Madsen.
Peter Lund Madsen faldt over en mulig forklaring på, at journalister blev holdt lidt fra livet af forskerne, da han så en vejledning i presseomgang, som forskere fra Københavns Universitet havde fået omdelt hjemmefra.
»Det var den, man giver til folk, når de skal udsættes for kritisk journalistik: Husk at lave klare aftaler, se manuskriptet igennem og den slags. Det skulle jo slet ikke være den indgangsvinkel, for det skaber en unødig afstand,« mener Peter Lund Madsen.
Skolemesteragtig faconPeter Lund Madsen fortæller, at han specielt på den første afdeling af sin tur oplevede den mistroiske stemning mellem forskere og formidlere. Den blev grundlagt allerede på det første møde, der blev indkaldt til.
»Vi formidlere blev på en ret skolemesteragtig facon gjort opmærksom på en masse regler. Vi skulle banke på, inden vi gik ind på forskernes laboratorier, vi skulle ikke bare citere frit fra samtaler, vi overhørte og den slags. Det var selvfølgeligheder, der blev afleveret, som var det en overlæge, der talte til nyuddannede reservelæger. Magtfordelingen og tonen i samarbejdet blev meget klart defineret på det møde,« mener Peter Lund Madsen.
Oplevelsen af den skrappe opdeling mellem presse og forskere satte sig for Peter Lund Madsens vedkommende spor i andet end formidlingen. Det påvirkede hele stemningen ombord.
»Da jeg gik ombord, troede jeg naivt, at jeg var en del af projektet og ikke bare en journalist fra Jyllands-Posten. Men det blev der lavet om på. Jeg må indrømme, at jeg blev i dårligt humør af det første togtben,« siger Peter Lund Madsen.
Ingen plads til eventyrPeter Lund Madsen mener, at kommunikationen omkring Galathea 3 i det hele taget var for dårligt gennemtænkt. Der var ikke formuleret et klart overordnet projekt, som man eksempelvis havde gjort med Galathea 2 for 50 år siden, der skulle ud at finde liv på verdenshavenes dybeste sted. Derfor manglede udenforstående noget at relatere sig til.
Det blev ifølge Peter Lund Madsen ikke bedre af, at ekspeditionen ikke havde plads til impulsivitet og eventyr. Da man for eksempel havde lagt til ud for det eventyrlige Great Barrier Reef i Australien eller forsøgte at løse gåden om det forliste skib Hans Hedtoft ved Grønland, skulle ekspeditionen hurtigt videre til næste forskningsprojekt, fuldstændig som det var planlagt hjemmefra.
Af samme årsag måtte besætningen takke nej til en usædvanlig invitation til julefest på en stillehavsø, som sjældent blev besøgt af fremmede.
Ifølge Peter Lund Madsen gjorde det, at ekspeditionen aldrig til det eventyr, som Galathea 2 var – og som Galathea 3 skulle have været for at blive en formidlingsmæssig succes.
Indlysende fejlFordi Peter Lund Madsen mener, der er begået så mange »indlysende fejl« i formidlingen af Galathea, undrer det ham, at undervisningsminister Bertel Haarder – i en artikel på videnskab.dk som kommentar til analysen af Galatheas mediedækning – fremstiller hans bror som en drivende kraft i den dårlige mediedækning: »Jyllands-Posten gjorde det dummeste, de kunne gøre – at sende Anders Lund Madsen ombord, som manglede enhver interesse og indlevelsesevne, så Jyllands-Posten fik heller ikke noget ud af det,« lød det fra Bertel Haarder.
Peter Lund Madsen er lodret uenig.
Af sted med største velvilje»Anders har tidligere leget med tankerne om sådan en ekspedition, og vi er begge meget glade for videnskabsformidling og var helt vundet for sagen. Vi synes, naturvidenskab er vigtigt og vil gerne have, at drenge og piger bliver ingeniører. Vi tog af sted med den største velvilje, og både Anders og jeg har inden afrejsen opfattet det som, at vi var én stor familie, og at det her projekt var fint og godt. Så viser det sig, at tingene er lidt anderledes, og Anders skriver en kritisk kronik – jeg synes, han bruger for store bogstaver, men faktuelt har han fuldstændig ret i sin kritik. Det er jo siden også blevet bekræftet flere gange fra andre sider,« siger Peter Lund Madsen.
»Alligevel er han siden blevet udpeget som projektets onde ånd. Og selvom han ikke har ytret sig i debatten siden ekspeditionens afslutning, så fortsætter man med at hamre løs på ham. Og når landets undervisningsminister nu mere end halvandet år efter fortsætter med at beklikke hans personlighed og klassificerer hans deltagelse som ‘det dummeste, man kunne gøre’, så synes jeg ærligt talt, at det begynder at blive pinligt. Nu må det være nok,« mener Peter Lund Madsen.
Forstemmende resultatPeter Lund Madsen ser det som symptomatisk for formidlingen omkring Galathea, at man ikke har formået at få mere ud af at have folk som netop ham selv og hans bror med ombord på Vædderen.
»Anders og jeg har lavet teaterforestillinger om naturvidenskab, som har været særdeles velbesøgte, og jeg synes i al beskedenhed, at det er underligt, at man ikke kan få mere ud af et samarbejde. I stedet endte det i mit tilfælde med en oplevelse af ligegyldighed, mens man åbenbart fra officiel side mener, at det var den største fejltagelse, at min bror var med. Det er muligvis alle parters skyld, men det er simpelthen forstemmende, at noget, der blev født i så stor velvilje, kan ende så langt fra intentionerne,« siger Peter Lund Madsen.
Det ombyggede inspektionsskib Vædderen sejlede af sted 11. august 2006 fra København på verdensomspændende ekspedition, Galathea 3.
Formålet med den 8½ måneder lange ekspedition var at lade journalister og dermed den danske befolkning kigge forskerne over skulderen, mens de indsamlede data fra Nuuk i nord til Hobart i syd.
Derudover skulle Galathea 3 sætte kød og blod på forskerne og på den måde udfordre de gængse forestillinger, så forskerne kunne fremstå som spændende og fascinerende i stedet for nørdede.
Vædderen sejlede med skiftende besætninger af søfolk, forskere og journalister fra især Jyllands-Posten, Politiken, Berlingske Tidende, Ingeniøren og TV 2.
Brødrene Madsen var ombord på Vædderen ad to omgange. Peter Lund Madsen havde 1. togtben i august-september 2006, 2. togtben i december 2006. Anders Lund Madsen havde 1. togtben i september-oktober 2006, 2. togtben i december 2006. Begge skrev for Jyllands-Posten.
Allerede i løbet af sine 257 dages sørejse blev Galathea-ekspeditionen mødt med kritik fra især den journalistuddannede entertainer Anders Lund Madsen. Efter at have været ombord på skibet erklærede han, at han »så den ekspedition forbløde på grund af idioti, inkompetence og alment pladder«, og at forskerne ombord bedrev »børnehaveklasseforskning«, som ingen ville gide interessere sig for, med mindre de fik »en ladt pistol for panden«. Selv da ekspeditionen var overstået i 2007, fortsatte kritikken, endda gennem stemmer fra egne rækker. En rapport fra initiativtageren til ekspeditionen, Morgenavisen Jyllands-Posten, berettede om heftig druk, besøg hos prostituerede og flirt i upassende stor stil fra søfolkenes side, især i betragtning af, at der var skolebørn med ombord.
De deltagende forskere har dog generelt udtryk for tilfredshed med udbyttet af turen.
Galathea 3 har fået sit navn, fordi Danmark tidligere har været på to store forskningstogter til vands.
Korvetten Galathea 1 var af sted fra 1845 til 1847 for blandt andet at undersøge Nicobarerne og overdrage kolonierne Trankebar og Frederiksnagore i Indien til Det Britisk-Ostindiske Kompagni.
Godt 100 år senere, i 1950, drog Galathea 2 på en meget populær dybhavsekspedition. 20.000 danskere mødte op på Langelinie, da fregatten vendte hjem 1952.
Da 50-året for Galathea 2’s afsejling nærmede sig, opstod ideen om at lave en tredje ekspedition. Morgenavisen Jyllands-Posten udviklede konceptet, der er støttet af en lang række fonde og ledet af Dansk Ekspeditionsfond, hvis medlemmer kommer fra bl.a. Videnskabsministeriet, Undervisningsministeriet og Nationalmuseet.
Mere på www.galathea3.dk
