»Er du en stjerneforsker i udlandet uden at vide det?«
»Undgå at blive årets medarbejder i den russiske efterretningstjeneste.«
Begge de her tekster er forsøg på også at bekæmpe spionage med humor. Sådan lyder det fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), som i dag lancerer en ny kampagne i samarbejde med de største danske universiteter.
»Vi håber, at vi med vores nye kampagne kan få forskerne til at stoppe op eller måske endda grine lidt,« siger Karen Lund Petersen, leder af Center for Innovations- og Videnssikkerhed hos PET, til Videnskab.dk.
»Og så får de forhåbentlig lyst til at starte en mere seriøs samtale om national sikkerhed.«
Kampagnen går under navnet ‘Sikker Forskning’ og benytter sig helt bevidst af »ironi«, fortæller hun. Det handler om at råbe vagt i gevær om en stigende trussel fra udenlandske spioner – og gøre det på en opsigtsvækkende måde.
Derfor vil man i den kommende tid blive mødt af tekster om spionage på universiteternes hjemmesider samt på bannere, plakater og foldere på de forskellige campusser i hele landet.
Stigende spionagetrussel fra især Rusland og Kina
Det er ikke første gang, at danske myndigheder advarer om spionage i den danske universitetsverden.
I 2022 udkom den såkaldte URIS-rapport med retningslinjer for, hvordan forskere, virksomheder og universiteter bedre beskytter deres viden.
Desuden henviser Lund Petersen til PETs seneste trusselsvurdering fra 2023, hvor der står, at »der er en markant, bredspektret og vedvarende trussel fra fremmede staters efterretningsvirksomhed mod Danmark«.
»Truslen udgår først og fremmest fra Rusland og Kina,« lyder det.
\ 4 sager om forskerspionage i Norden
- Den mest omtalte sag fra Danmark drejer som om den russiske forsker Alexey Nikiforov. I 2022 blev han dømt for at have spioneret mod Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og den nordjyske virksomhed SerEnergy.
DR afslørede mere om forløbet i en artikel, der udkom i 2023.
- I 2012 blev den finske professor Timo Kivimäki fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet tiltalt efter straffelovens paragraf 108 – også kaldet ’den milde spionparagraf’.
Straffen fik han, efter at han ved flere lejligheder var mødtes med diplomater fra den russiske ambassade i København.
Senest har der været flere lignende sager om mulig spionage i de nordiske nabolande:
- I 2022 anholdt det norske politi en gæsteforsker ved Tromsø Universitet. Manden har udgivet sig for at være brasilianer, men han er ifølge den norske efterretningstjeneste en russisk spion.
- Og så sent som i januar 2024 kom det frem, at det svenske politi også har anholdt en mand mistænkt for at være russisk spion, denne gang med tilknytning til Uppsala Universitet.
Lektor forudser udskamning af forskere
Spionagetruslen er altså stigende, vurderer PET. Men netop derfor er den nye kampagne en »mærkværdig« måde at starte en samtale på.
Det mener Dorte Schiøler, lektor i kommunikation ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX), hvor hun underviser i kampagner, der adresserer samfundsmæssige problemstillinger.
Hun hæfter sig især ved den humoristiske tone, som PET anvender i sine bannere.
»Det er et pudsigt valg at bruge ironi i en kampagne om et meget seriøst og alvorligt emne som en trussel om spionage,« siger Dorte Schiøler.
»Særligt når det i det her tilfælde kan læses, som om man udskammer forskerne for at have forsømt at tage truslen alvorligt.«
Konsekvensen kan være, at man »skubber dem væk, man gerne vil have i tale« og gør »udenforstående unødigt bekymrede for, at der ikke er styr på sikkerheden,« siger hun.
Schiøler henviser til de studerende og tilfældige forbipasserende på universiteterne, som også kommer til at se PET's kampagne.
\ 3 kampagner med humor
Der findes flere eksempler på, at danske myndigheder – mere eller mindre heldigt – har forsøgt sig med humor i en kommunikationskampagne.
Det fortæller Dorte Schiøler, lektor i kommunikation ved DMJX og forfatter til lærebogen 'Problemløsende kampagner' (Samfundslitteratur 2022).
- Vikingerne kommer – spænd hjelmen - Rådet for Sikker Trafik:
»Her laves sjov med en fælles fortid, ingen nulevende eller sårbare grupper hænges ud. Man anvender humor til at spejle velkendte ulogiske begrundelser for ikke at bruge cykelhjelmen.«
- Red en idiot – Sikkerhedsstyrelsen:
»Her anvender man en nedgørende humor, der peger fingre af de risikovillige og fyrværkeriglade.«
»Det sker formodentlig i et forsøg på at få venner og familie omkring de fyrværkeriglade til at sætte en dæmper på udfoldelsen. Men det er et tvivlsomt greb, der må kalde på en evaluering af, om det faktisk lykkedes at mobilisere de pårørende.«
- Vi kan godt – Sundhedsstyrelsen:
»Her ser vi en selvironisk humor, hvor den alvorlige sundhedsstyrelse et godt stykke inde i coronatiden bliver til 'Jeg-tror-det-er-fedest-jeg-bliver-hjemme -i-dag-styrelsen' og lader direktør Søren Brostrøm tone frem med løftede øjenbryn som i en dårlig gyserfilm.
»Det er udtryk for et selvironisk greb, som i udgangspunktet er afvæbnende, fordi det får modtageren til at grine af afsenderen.«
»Debat er godt«
Efterretningstjenesten er godt klar over risikoen for en negativ modtagelse. Faktisk er det en del af strategien, at den nye kampagne skal skabe debat, fortæller Karen Lund Petersen.
»Debat er godt,« siger hun.
»Det er sikkert ikke alle, der kommer til at synes, at vores måde at kommunikere på, er sjov. Men håbet er, at den i det mindske skaber en bevidsthed om den trussel, vi står over for.«
Samtidig understreger centerlederen, at kampagnen ikke er et forsøg på at »skubbe ansvaret for sikkerheden nedad på universiteterne«.
»Det er stadig ledelsen, der har ansvaret for at risikovurdere de enkelte sager og sikre sig bedst muligt mod spionage,« siger hun og kommer med endnu en understregning:
At PET vil bistå universiteterne og forskerne med viden og uddannelse. For eksempel med den nye hjemmeside:
