Harsk kritik af regeringsgrundlag: Ingen prioritering af forskning

Danmark har netop fået en ny regering, men indtil videre er det uklart, hvad regeringen ønsker for forskningen i Danmark.

Flere forskningsaktører ærgrer sig over, at regeringsgrundlaget ikke fremviser ambitioner på forskningsområdet.

»Der står ikke meget om forskning i regeringsgrundlaget. Det er jo et statement i sig selv, at det har man ikke fundet vigtigt nok,« siger professor ved DTU Fysik Jens Kehlet Nørskov, som også er bestyrelsesformand i Grundforskningsfonden.

Kun 7 gange bliver ordet forskning nævnt i det 63 sider lange dokument, som beskriver regeringsgrundlaget - se mere i faktaboksen.

Formand for interesseorganisationen Danske Universiteter, Brian Bech Nielsen, mener, at »det falder i øjnene, at forskningspolitikken ikke har fået sit selvstændige afsnit«.

»Det fremstår ikke, som om man har de store ambitioner på forskningsområdet. Vi ser forskningen som et ekstremt vigtigt aktiv og synes, det fortjener en langt mere central plads,« siger Brian Bech Nielsen, der også er rektor på Aarhus Universitet.

Den nye regering, der består af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, har også udnævnt en ny uddannelses- og forskningsminister i form af Christina Egelund. Hende kan du læse mere om i artiklen 'Christina Egelund bliver 10. forskningminister på 11 år'.

Savner ambitioner

Hos interesseorganisationen Dansk Erhverv lyder meldingen, at »der ikke er så meget at sige« til regeringsgrundlaget, hvis man spejder efter ambitioner på forskningsområdet:

»Det er vi selvfølgelig ærgerlige over. Vi havde gerne set nye, ambitiøse og konkrete målsætninger på forskningsområdet. Det er noget, vi har kæmpet for i flere år,« siger Mads Eriksen Storm, uddannelses- og forskningspolitisk chef hos Dansk Erhverv, til Videnskab.dk.

Samme melding kommer fra Dansk Industri, som også ærgrer sig over, at forskning ikke er prioriteret i regeringsgrundlaget.

»Det er trist, for det er forskningen, vi skal leve af i Danmark. Vi halter allerede bagefter mange af de lande, vi plejer at sammenligne os med i forhold til den offentlige forskningsfinanisiering,« siger underdirektør i Dansk Industri Mikkel Haarder til Videnskab.dk

RUC-rektor ser på regeringsgrundlag med »optimisme«

På Roskilde Universitet ser rektor Hanne Leth Andersen på regeringsgrundlaget med en vis optimisme, fortæller hun til Videnskab.dk:

»Selvom det ikke bliver fremlagt tydeligt, så er der mange udviklingsområder og ambitioner, som lægger op til, at forskning kan komme til at spille en vigtigt rolle,« siger hun og nævner blandt andet digitalisering og klimaområdet.

»Så på trods af at det er 20 år siden, vi sidst har haft en virkelig ambitiøs forskningspolitik med globaliseringsrådet, og selvom regeringsgrundlaget ikke beskriver regeringens ambitioner for forskningen, så jeg vil stille mig forhåbningsfuld og nysgerrig,« fortæller Hanne Leth Andersen.

»Jeg kan ikke udtale mig på vegne af universiteterne, men jeg kan i hvert fald sige, at Roskilde Universitet vil gerne i spil og levere forskning, der kan bidrage til samfundsudviklingen. Hvis vi virkelig skal være ambitiøse, så lad os være det på et solidt vidensgrundlag og udvikle videre på det.«

Ønske: Flere penge til forskning

Hos Dansk Industri understreger Mikkel Haarder, at organisationen længe har »kæmpet for at hæve ambitionerne for dansk forskning,« blandt andet ved at løfte det offentliges investering i forskning fra 1 til 1,5 procent af BNP.

Også hos Dansk Erhverv lyder juleønsket, at der kommer flere penge på bordet til dansk forskning.

»Vi har den konkrete målsætning, at vi skal have øget forskningsinvesteringerne, så vi kommer over 1 procent af BNP. Vi har et ambitiøst mål om, at offentlige og private forskningsinvesteringer skal nå op på 4 procent af Danmarks BNP i 2030,« lyder det fra Mads Eriksen Storm.

Hos Danske Universiteter har de også en opfordring til regeringen:

»Konkret vil jeg gerne have, at der var en ambition om, at man over tid øgede de offentlige forskningsinvesteringer, så de kan følge med de private fonde,« siger formand Brian Bech Nielsen.

Øget forskning i forsvaret

Læser man regeringsgrundlaget, er det især under afsnittet om Forsvaret, at ordet 'forskning' bliver nævnt.

Her hedder det blandt andet, at regeringen vil »styrke forskning i f.eks. cybersikkerhed i samfundet og fortsat grøn omstilling af Forsvaret.«

»På forsvarsområdet står der lidt om forskning i regeringsgrundlaget. Men her er det vigtigt, at de øgede udgifter til forskning i Forsvaret ikke bliver fjernet fra de øvrige midler til forskning. Det er noget af det, vi kommer til at kæmpe for,« siger Mikkel Haarder fra Dansk Industri.

Opfordring: Invester i rummet

Når det gælder dansk rumforskning, stod en række aktører for nyligt frem med en skarp kritik af, at politikerne igen og igen har investeret for lidt i europæisk rumfart - og at Danmark dermed potentielt går glip af ordrer, arbejdspladser og indflydelse på rumområdet.

Professor og rumforsker John Leif Jørgensen påpeger, at rumfarten »udvikler sig med rivende hast i disse år«, og at »Danmark ikke har råd til at lade være med at deltage«.

»Der eksisterer et vindue for, at dansk industri og vidensproduktion kan komme med på denne vækstproces, men vinduet lukker, når alle pladser er blevet taget,« siger John Leif Jørgensen, som er professor og afdelingsleder på DTU Space.

»Så kære regering, tag nu fat på at give Danmark en proces, som sikrer vores retmæssige plads i rumfartsmarkedet,« lyder opfordringen til den nye regering.

Handler om klimaet og vores fælles fremtid

En gennemgående kritik går på, at forskningens rolle ofte hives frem som svar på klimakrisen- og energikrisen, omstillingen af landbruget, udfordringer på sundhedsområdet og andre politiske arbejdsopgaver, der handler om vores fælles fremtid.

Men når det kommer til de politiske prioriteringer, skubbes forskningspolitikken ofte i baggrunden. Det er regeringsgrundlaget endnu engang et eksempel på, lyder det fra Dansk Erhvervs Mads Eriksen Storm.

»Vi vil gerne have større fokus på, hvordan forskning skaber relevans for samfundet, og hvordan forskningens rolle tænkes med i tidens store udfordringer inden for den grønne omstilling og sundhedsområdet, hvordan vi kan styrke ‘live science’, som er en af vores vigtigste eksportvarer,« siger han og fortsætter:

»Det er regeringen allerede opmærksomhed på. Det ved vi. Men det er ikke noget, de nævner i regeringsgrundlaget overhovedet.«

Forskning skal sikre vores fremtid

Professor John Leif Jørgensen havde også håbet på, at den nye regering ville lægge op til langsigtede, bæredygtige investeringer i forskning og uddannelse.

»Hele ideen med en midterregering er vel, at man ikke konstant skal kæmpe om særstandpunkter fra fløjene, der sjældent tjener en større del af befolkningen,« siger John Leif Jørgensen.

»Forskning og alle længere uddannelser er en investering i fremtidens Danmark, hvilket må siges at være netop det, en midterregering burde have sig klart for øje. Men det er klart ikke, hvad regeringsgrundlaget lægger op til.«

Jens Kehlet Nørskov fra Grundforskningsfonden peger ligeledes på, at der er behov for en prioritering af alle forskningsområder, »for eksempel hele klima- og energiforskningen.«

»Spørgsmålet er, om vi gør nok for at sikre Danmarks fremtid på forskningsområdet. Det spørgsmål, synes jeg, alle burde interessere sig for, for det gælder vores fælles fremtid,« siger Jens Kehlet Nørskov.

\ Læs mere

»På kanten af det respektløse«: Christina Egelund bliver 10. forskningsminister på 11 år