»Vi kører i en Volvo på vej mod Bibel & Missionscenteret i Thisted. Der kører næsten ingen busser herude, så vi er nødt til at køre i bil,« siger Line Jaedicke Nielsen højt i mobilen for at overdøve de to andre studerende i bilen.
Mobilforbindelsen fra Thy i Nordjylland til Videnskab.dks redaktion knitrer lidt.
Området er til gengæld kendt for at have en stærk forbindelse til Gud.
Vi er i Indre Missions højborg, og Folkekirken har et højt medlemstal, så kristendommen har traditionelt stået stærkt på disse kanter.
Men det ser ud til at ændre sig i øjeblikket, siger de på Religionsvidenskab ved Aarhus Universitet.
»Indre Mission lukker deres missionshuse, fordi medlemstallene falder.
Derfor er det nu, vi skal ud og tale med thyboerne om deres religion,« fortæller Line Jaedicke, som er en af de 15 studerende fra religionsvidenskab, der sammen med tre undervisere tilbringer denne uge på et feltarbejde, hvor de skal interviewe over 80 thyboere.
Målet er at kortlægge egnens religiøse aktiviteter og kende beboernes religiøse vaner.
»Vi vil give et snapshot af religiøsiteten i uge 43 i Thy, som man kan tage udgangspunkt i til et større forskningsprojekt. Så kan man sammenligne og se på hvilke ændringer, der er sket, hvis man eksempelvis om fem og ti år igen indsamler data,« forklarer Line Jaedicke Nielsen.
Hun er 22 år og går på femte semester på Religionsvidenskab.
Man må ikke fløjte, når man er på vandet
Line Jaedickes gruppe undersøger en tese om, at folk, der har boet ved kysten, er mere religiøse end de, der bor inde i landet.
»Vi ved allerede, at vækkelsesbevægelserne brød frem herude ved kysterne og blandt andet ændrede fiskerkulturen fra at mange drak til, at det blev et helt 'tørlagt' område. Jeg tror også, man bliver mere religiøs af at have et farligt job. Landmændene, som boede inde i landet, har ikke på samme måde været i fare på deres job, som fiskerne har. Hvis man ikke ved, at om man kommer hjem igen, når man tager på arbejde, tror jeg, man lettere bliver religiøs. Vi undersøger, om det er rigtigt og om det stadig forholder sig sådan,« siger Line.
Gruppen har netop interviewet en fisker på 63 år om hans religiøsitet.
Han stoppede med at fiske i fjor og har boet næsten hele sit liv i Thy.
»Den fisker vi talte med i dag, fortalte ikke meget om religiøsitet på kysten, så det kan jo være vores tese ikke passer. Det ved vi først, når vi har talt med flere. Det mest religiøse, fiskeren fortalte os, var om overtro blandt fiskere på havet. Han fortalte os, at man ikke må fløjte, når man er på vandet. Hvis man gør det, trækker det måske op til stormvejr,« fortæller Line Jaedicke.
Kristne kirker er forskellige
Et af målene i feltarbejdet er at afprøve teori af samfundsteoretikeren Roland Robertson i praksis.
Robertson hævder, at religiøsitet er blevet et marked, hvor vi hver især kan shoppe rundt og danne en religiøs identitet. Teorien bruges mest til at beskrive religion i byerne, så ekspeditionen vil undersøge om lignende tendenser gør sig gældende i et område som Thy.
»Vi vil gerne undersøge om folk i Thy skifter religion i løbet af deres liv,« forklarer Line Jaedicke.
Et af de steder hun forestiller sig, de vil møde religioner, som er eksotiske i Danmark, er i Frøstrup-lejren i Thy, som udsprang af Ungdomsoprøret i 1960'erne. Der har andre studerende fra ekspeditionen blandt andet interviewet buddhister.
Ekspeditionen fra religionsvidenskab ved Aarhus Universitet har besøgt flest folkekirker og andre kristne menigheder i ugens løb.
Feltarbejdets største overraskelse for Line Jaedicke er, at de kristne præster har så forskellige holdninger til religion.
»Nogle præster er meget konservative. De er imod rockmusik i kirken og homoseksuelle vielser, mens andre præster åbner kirken for alt muligt. Thys kirker minder på den måde om kirkerne i Århus. Den største forskel, jeg umiddelbart kan se på landet og byen, er, at præsterne her kender næsten alle, der kommer i kirken,« fortæller Line Jaedicke.
