Social klasse handler om, hvor du står på samfundets rangstige. Mange penge, høj uddannelse og et prestigefyldt job placerer dig på de øverste trin. Er det skrabet med kontanterne, uddannelsen ikke-eksisterende og jobbet kun lidt respekteret, havner du nede ved jorden.
Men er den fornemme deroppe nævneværdig mere nobel end bundskrabet?
Tværtimod, hvis vi skal tro ikke mindre end syv eksperimenter udført af et team af amerikanske og canadiske forskere.
Alle peger i retning af, at overklassen har en lavere tærskel både for at lyve, snyde og skrabe til sig.
Grunden ser ud til at være, at de velstillede har en større tendens til at mene, som den berygtede aktiespekulant Gordon Gekko i filmen Wall Street:
Grådighed er godt!
Rige har mindre empati
Det er ikke første gang, at forskning har antydet, at folk fra overklassen er villige til at overskride nogle grænser for at sørge for sig selv, skriver Paul K. Piff og hans kolleger i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences.
Sammenlignet med mennesker fra underklassen, er samfundets privilegerede ofte mindre opmærksomme på deres medmennesker og har sværere ved at forstå, hvad andre føler. De har vist sig at være mindre generøse og altruistiske og mere egoistiske i pengespil.
Nationale amerikanske undersøgelser har peget mod, at overklassen donerer en mindre andel af deres indtægter til velgørenhed end husholdninger med lavere status.
Dermed kom resultaterne af de nye undersøgelser måske ikke som nogen overraskelse.
Overklassen testet både i laboratoriet og trafikken
Forskerne gik bredt til værks. De foretog først observationer i naturlige situationer i trafikken, hvor bilisternes sociale klasse relativt nemt lader sig bestemme ud fra hvad slags køretøj, folk kører.
Her viste det sig, at overklassen havde en større tendens til at mase sig foran i kryds eller at ræse forbi fodgængere på vej ud i en fodgængerovergang.
I et andet eksperiment skulle folk fra forskellige samfundslag læse om forskellige scenarier, hvor hovedpersonen tog eller udnyttede nogen, uden at have ret til det. Deltagerne skulle vurdere, om de selv kunne have gjort noget lignende.
Også i disse eksperimenter havde de velstillede en større tilbøjelighed til at favne uetiske valg.
Deltagerne i endnu et forsøg skulle forhandle løn med en jobansøger på jagt efter fast og langvarig ansættelse.
Forsøgspersonerne måtte vælge, om de ville fortælle kandidaten, at stillingen, som var slået op, faktisk ville blive nedlagt relativt snart.
Resultaterne viste, at mennesker fra overklassen oftere ville undgå at fortælle sandheden og dermed snyde jobansøgeren.
I endnu en test skulle folk med forskellig baggrund kaste terninger på en computer og opsamle nogle point. Så skulle de rapportere, hvor mange point, de havde fået. Deltagerne vidste, at en højere pointsum øgede chancerne for at vinde en præmie.
Igen havde overklassefolk en større tendens til at snyde ved at rapportere om flere point, end de egentlig havde fået.
Grådighed er forklaringen
Men hvorfor har de høje klasser en lavere moral?
Det er ikke nødvendigvis sådan, at menneskene på toppen af den sociale rangstige har en indbygget større evne til umoral end de lavere klasser, mener forskerne. De er bare mere tilbøjelige til at omfavne grådighed.
I forbindelse med at forsøgspersonerne foretog forskellige test, målte forskerne i de fleste forsøg også, hvilke holdninger deltagerne havde til griskhed. Det viste sig, at netop overklassefolk havde en større tendens til at mene, at grådighed kunne retfærdiggøres.
I et andet forsøg testede forskerne faktisk, om ændringer i holdninger til griskhed kunne ændre forskellighederne i moral mellem de høje og lave klasser. Og det kunne det.
Når folk fra lavklassen gennemgik forberedelser, hvor de skulle beskrive positive træk ved grådighed, blev de lige så uetiske, som menneskene på de høje trin af den sociale rangstige.
Og dermed kommer vi så hurtigt til det virkeligt interessante spørgsmål: Hvorfor har de øvre lag en tendens til at se det positive i at være grisk?
Overklassen synes, den fortjener det
Flere ressourcer og mindre afhængighed af andre mennesker skaber fokus på en selv, og dette kan igen være ophav til sociale værdier, som fremhæver grådighed som noget positivt, skriver forskerne.
Overklassefolk kan oveni føle, at de har ressourcerne som er nødvendige for at afværge ubehagligheder knyttet til uetiske handlinger.
Det er også muligt, at flere fra overklassen har økonomiuddannelser, som fokuserer på at maksimere egeninteressen.
Desuden har overklassen måske egne fortolkninger af virkeligheden, som giver dem en følelse af at have visse rettigheder, samtidigt med at fokus drejes væk fra, hvilke konsekvenser deres handlinger har for andre.
Ingen regler uden undtagelse
Det er alligevel vigtigt at huske, at der findes mange undtagelser på begge sider, påpeger forskerne.
Kriminal- og voldsstatistikkerne levner ingen tvivl om, at umoral også findes blandt de lavere klasser. Og det er ikke svært at finde eksempler på overklassemennesker, som handler ud fra både generøsitet og høje etiske mål.
Men budskabet er uanset hvad ikke til at tage fejl af:
Tro ikke, at placeringen på den sociale rangstige automatisk giver dig samme position på andre vigtige skalaer.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
