For et par år siden blev jeg kaldt en 'bitch' ved et møde på arbejdet – blot fordi jeg sagde min mening.
Ordet gjorde ondt, ikke kun som en personlig fornærmelse, men som en del af en lang tradition for at kontrollere kvinders adfærd.
Bitch er ét af de mest ladede, kønsbestemte skældsord i det engelske sprog, og alligevel kan det i dag også bruges drillende, for at give kontrol og ansvar – ja, endda fejrende.
Denne modsætning fascinerede mig. Hvordan kan ét ord både blive brugt som våben og som en hæderstitel? Det er det spørgsmål, jeg forsøger at besvare i min bog 'Bitch: the Journey of a Word'.
Et ord med bid
Bitch har mange år på bagen.
Ordet, som første gang blev registreret for over 1.000 år siden som det oldengelske 'bicce' (udtalt 'bitch-eh'), betød oprindeligt blot en hunhund.
Men næsten med det samme blev det brugt i overført betydning som en fornærmelse mod kvinder på samme måde som man i dag kan kalde nogen en 'slut' (tæve, seksuelt løssluppen kvinde, red.). Interessant nok blev det dengang også brugt som skældsord mod mænd.
Springet fra 'hund' til 'bitch' som fornærmelse var ikke stort.
Allerede i det antikke Grækenland og Rom blev ordet for 'hund' brugt som en grov fornærmelse – dog med forskellig betydning afhængigt af køn.
Mod kvinder antydede det ulydighed, uanstændighed eller skamløshed. Mod mænd henviste det til menneskelige laster som grådighed, arrogance og fejhed.
I 1700-tallet var bitch blevet ét af de stærkeste kønsbaserede skældsord i det engelske sprog.
Den britiske leksikograf Francis Grose beskrev det i 'Dictionary of the Vulgar Tongue' (1785) som: »Den mest stødende betegnelse, man kan give en kvinde.«
Og på mange måder forholder det sig stadig sådan.
Bitch er en 'overlever'
I modsætning til samtidige skældsord som 'shrew' eller 'harlot', som stort set er forsvundet, har bitch overlevet.
Ordets overlevelse skyldes dets fleksibilitet: Ordet er blevet brugt til at kritisere kvinder som værende næsvise, manipulerende eller dominerende, men også, i nyere tid, til at rose dem som stærke, ambitiøse og kompromisløse. For eksempel: »Du er en bitch« i modsætning til »Du er en boss bitch«.
Ordets lange liv viser, hvordan sproget både afspejler og former samfundet. Ord kan såre – men de kan også omformes til symboler på styrke.
Et våben mod kvinder
Bitch har som skældsord længe været en samlebetegnelse rettet mod kvinder.
Det bruges oftest mod kvinder, der opfattes som 'ubehagelige' eller 'besværlige', men i praksis kan næsten hvad som helst være årsag til, at en kvinde bliver kaldt en bitch.
Det er påfaldende, at en kvinde kan blive kaldt en bitch ikke blot for negative egenskaber, men også for egenskaber, der anses som positive hos mænd – som selvsikkerhed, ambition, seksuel åbenhed og autoritet. Magtfulde kendisser og politikere er hyppige mål.
Når ordet bruges mod mænd, har det et andet slags 'bid'. Det antyder svaghed, underdanighed eller femininitet – en mand, der ikke 'gør' maskulinitet korrekt.
Inden for LGBTQIA+-miljøer er ordet blevet gentænkt.
Det kan bruges legende eller kærligt som en form for tilnavn. Udenfor disse miljøer har det dog ofte stadig sin oprindelige skarpe kant som en fornærmelse.
Sprog og magt
I 1960’erne begyndte feministerne at tage ordet bitch tilbage og forbinde det med selvstændighed og styrke. Kampagner og popkultur – fra den amerikanske feminist Jo Freemans BITCH Manifesto til sangerinden
Meredith Brooks' hit Bitch fra 1997 – omformede fornærmelsen til et stolt symbol på selvtillid og kraft. Udtryk som 'boss-ass bitch' fører traditionen for at vende stigma til selvstyrkelse videre.
Alligevel er ordet ikke – og bliver måske aldrig – fuldt ud generobret.
Det har stadig en skarp kant og bruges ofte nedsættende. For mange har bitch stadig en negativ betydning. Om det opfattes som stødende eller som en kompliment afhænger af konteksten, tonen og magtforholdet.
Ligesom andre generobrede ord som 'bøsse' eller 'queer' kan bitch både styrke og såre, alt efter hvem der bruger ordet, og hvem det er rettet mod.
Ordet har affødt utallige moderne udtryk, fra 'resting bitch face' til 'life’s a bitch, and then you die', og har udviklet drillende stavemåder som 'biotch' og 'biznatch'.
Ordets udbredelse viser, hvordan sprog afspejler og forstærker holdninger til køn, magt og adfærd. Samtidig rummer det en bredere pointe: Sprog er levende.
Ord udvikler sig konstant i takt med samfundet.
Og kampen om, hvem der ’ejer’ bitch, afspejler kampen for ligestilling. Ordet har potentiale til både at bemyndige, styrke og skade, og det afspejler direkte samfundets behandling af kvinder.
Historien om bitch
Gennem mere end tusind år har bitch overlevet censur, at blive 'bippet over' i medierne, og direkte forbud – kun for at vende tilbage i stadigt nye former. Alligevel er den oprindelige betydning stadig en hunhund.
Alle betydninger eksisterer side om side – fra fornærmelse til kompliment, fra drillende til grov. Ordets overlevelse skyldes dets alsidighed og evne til at provokere.
En egentlig generobring afhænger måske mindre af selve ordet og mere af at forbedre kvinders vilkår i det moderne samfund. Indtil da forbliver 'bitch' et kraftfuldt ord: et redskab til fornærmelse og en afspejling af vores kulturelle værdier.
I sidste ende viser bitch-ordets rejse os, at ord aldrig er neutrale, og i takt med at samfundet forandrer sig, vil dette tusind år gamle ord fortsat røbe meget om os.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
