Olieindustrien har i årevis forsøgt at skubbe klima-ansvar over på forbrugerne
Det kan være med til at bremse afgørende handling på klimaets vegne.
olieindustri_framing ExxonMobil ansvar

Olieselskabet ExxonMobil har i årevis slået på, at klimakrisen er individets ansvar og ikke producenternes, viser et nyt studie. (Foto: Shutterstock)

Olieselskabet ExxonMobil har i årevis slået på, at klimakrisen er individets ansvar og ikke producenternes, viser et nyt studie. (Foto: Shutterstock)

Engang brugte olieselskabet ExxonMobil milliarder på at forsøge at få dig til at tvivle på, at menneskeskabte klimaforandringer finder sted.

Nu har de skiftet taktik: Godt nok påvirker salget af fossile brændsler klimaet og øger Jordens temperatur, men det er op til dig som forbruger at sørge for at optimere dit energiforbrug.

Klimaet er dit ansvar: Skylden ligger ikke hos firmaet, der sælger fossile brændsler som olie eller naturgas, lyder olieselskabets retorik. 

Det viser et nyt studie, som er blevet publiceret i tidsskriftet Cell. Her har forskerne lavet en sproglig analyse af godt 180 dokumenter fra olieselskabet ExxonMobil, der italesætter klimaforandringerne fra 1977 til 2014. 

»Studiet dokumenterer et diskursivt skifte på tekstniveau, og hvordan det skifte viser sig i ExxonMobils offentlige kommunikation. Det viser tydeligt, hvordan virksomheden arbejder offensivt på at påvirke offentlighedens sproglige italesættelse af klimakrisen,« siger Mikkel Fugl Eskjær, lektor på Institut for Kommunikation og Psykologi ved Aalborg Universitet, til Videnskab.dk.

Og sproget er i høj grad med til at forme vores måde at forstå og få ny viden om klimakrisen på, uddyber forskeren:

»Derfor er italesættelsen af komplekse fænomener som klimaforandring og den økologiske krise afgørende, og studiet her viser, at oliebranchen selv er opmærksom på dette forhold.«

De 180 dokumenter tæller både intern kommunikation, fagfællebedømte publikationer og 'advertorials' – reklamer, der er udformet til at ligne artikler, og som blandt andet er offentliggjort i The New York Times. 

ExxonMobil flytter fokus over på individet

I studiet identificerer forskerne fire retoriske strategier, som ExxonMobil bruger til at aflede opmærksomheden - også kaldet frame - og forme debatten om virksomhedens rolle i klimakrisen: 

  1. Alt om menneskeskabte klimaforandringer er usikkert: Olieselskabet kalder sandsynligheden for, at mennesket påvirker klimaet, en »risiko« i modsætning til en realitet.
  2. Olieselskaber er passive leverandører, der reagerer på forbrugernes energibehov.
  3. En fortsat dominans af fossile brændsler er: A) uundgåelig i betragtning af manglen på grønne teknologier, B) rimelig og ansvarlig, fordi fossile brændstoffer giver tydelige fordele og kun tvetydige, usikre klimarisici.
  4. Forbrugerne er medskyldige i brugen af fossile brændstoffer og vælger bevidst at værdsætte fordelene ved fossile brændstoffer over deres risici for at påvirke klimaet. 

Det er særligt omkring år 2000, at ExxonMobil drejer retorikken over på forbrugerne og indrykker flere annoncer med ordlyden: »Be smart about electricity use« (Vær fornuftig med energiforbruget). 

»De taler om energibehov, de taler om brug, og de bruger udtrykket ’forbrugere’. Dette er dybest set en måde at flytte ansvaret fra producenterne - det vil sige dem, ExxonMobil - over på forbrugeren,« siger førsteforfatter Naomi Oreskes, som er professor i videnskabshistorie på Harvard University, til mediet Business Insider.

Naomi Oreskes understreger, at forbrugerne spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling - og at man heller ikke skal tro, at det var olieindustrien, der opfandt ‘strategien’ om at lægge ansvaret over på forbrugerne.  

Professorens pointe er, at olieselskaberne helt bevidst forsøger at forhale og nedtone deres ansvar ved at lægge ansvaret for brugen af fossile brændstoffer, som, vi ved, bidrager til globale temperaturstigninger, over på forbrugeren. 

I forbindelse med artiklen i Business Insider har ExxonMobil udsendt en erklæring, der beskriver, at de arbejder hårdt på at nedbringe deres klimaaftryk, og at forskningsresultaterne er en del af en strategi mod virksomheden - det kan du læse mere om i boksen længst nede i artiklen. 

Debatten har rykket sig

I dag fylder samtalen om den videnskabelige usikkerhed af klimaforandringerne ikke så meget, som den tidligere har gjort, mener lektor og retoriker Esben Bjerggaard Nielsen.

Han ser i højere grad, at to andre 'frames', som olieselskaber gør brug af til at aflede opmærksomheden, er dominerende:

1) Hvor placerer man ansvaret? Hos individet eller strukturelt?
2) De teknologiske løsninger; italesættelsen af, at der er brug for at finde teknologier, som kan rense luften, så vi kan fortsætte vores brug af fossil-baserede løsninger.

Påvirker vores verdenssyn

Forskerne bag studiet har lavet en framinganalyse, hvor de har kørt bunken af ExxonMobil-dokumenter gennem et computerprogram, der analyserede både sprog og specifikke ord. 

Grundtanken i framing er, at de valgte ord i en samtale afspejler et særligt livssyn og forsøger at påvirke modtagerens måde at se verden på, særligt hvis budskabet gentages over en lang periode. 

Her viser resultaterne en uoverensstemmelse mellem den måde, ExxonMobil har talt om klimaforandringerne internt, og den måde, de har præsenteret det for offentligheden.

I deres interne kommunikation nævner olieselskabet ikke meget om forbrugernes efterspørgsel og energieffektivitet.

Men når olieselskabet kommunikerer offentligt - for eksempel med betalte reklamer i The New York times - tegner der sig et andet billede.

Ved at lade en computer kværne dokumenterne fandt forskerne blandt andet, at der i annoncerne fra ExxonMobile ofte blev anvendt ord som 'emissioner', 'risiko', 'energi', 'energieffektive', 'opfylde', 'efterspørgsel', 'brug' og 'behov'.

Anderledes står det til med de interne dokumenter, som nævner kuldioxid mere end 1.000 gange. Derudover var flittigt anvendte interne ord 'atmosfære' 'fossilt brændstof', 'forbrænding af fossilt brændstof' og 'kilde'.

Forsker: Klar tendens i deres kommunikation

Professor Olaf Corry kalder analysen et »grundigt« studie, der tegner et tydeligt billede af, hvordan olieselskabet har kommunikeret helt anderledes i offentligheden, end de har gjort på de indre linjer. 

»Det centrale i studiet er, at man kan se, at det er ikke en tilfældig framing, ExxonMobil har valgt. Det er en, der tjener deres interesser, og det er en strategi, der leder opmærksomheden over på, at det er forbrugerne, der er de hovedansvarlige, og det er forbrugernes beslutninger at bruge deres produkter,« siger Olaf Corry, der er professor i globale sikkerhedsstudier på University of Leeds, hvor han blandt andet forsker i international klimapolitik.

Han indskyder, at vi som forbrugere – men endnu mere som demokratiske borgere - har et ansvar og kan være med til at skabe forandring.

Men det bliver stærkt problematisk, når den dominerende fortælling bliver, at klimakampen mest af alt er et individuelt ansvar, fordi det kan aflede opmærksomheden fra strukturelle forandringer.

»Det er ikke sådan, at ExxonMobil har siddet i en mørk kælder og helt alene opfundet den måde at frame klimasnakken på. De spiller på eksisterende ideologier om det frie individ og markedet. Men det er dokumenteret, at der har været en systematisk kampagne fra dele af industrien, og studiet her tyder på, at det har været en bevidst afværgestrategi.« 

Kan sløre for strukturelle ændringer

Resultaterne kommer ikke bag på lektor Mikkel Fugl Eskjær, som er enig i, at det er et veludført studie.

Studiet dokumenterer, hvordan olieindustrien besidder den fordel, at de kan spille videre på et allerede velkendt narrativ, forklarer lektoren. 

»Det drejer sig for eksempel om forestillingen om et ‘teknologisk fix’ - at der nok skal findes en teknologisk løsning på klimakrisen; og at frivillige og markedsbaserede løsninger er bedre end politisk regulerede (ufrivillige) tiltag. Eller tanken om, at man ikke bør handle overilet, og at vi bør afvente entydig videnskabelig viden, før der iværksættes klimahandlinger.«

Pointen med studiet er ikke, at olieindustriens framing nødvendigvis er forkert. Det er indlysende, at vi allesammen har et ansvar, pointerer Mikkel Fugl Eskjær.

Lektor Esben Bjerggaard Nielsen, der forsker i klimaretorik, istemmer og tilføjer: 

»Det bliver et problem , når framingen af individ-ansvar bliver alt for ensidigt. Forbrugerne har en klar magt, og den skal man anerkende. Men fokuserer man kun på deres ansvar, så skjuler det andre magtforhold, som for eksempel at politiske tiltag kan skabe forandring, hvordan forsyningssektoren skal se ud, og hvordan energi-produktionen foregår,« uddyber Esben Bjerggaard Nielsen, der forsker i klimaretorik ved Aarhus Universitet.

Historisk framing

Olaf Corry peger på et stort studie i Nature Climate Change, der ser på, hvordan forskellige klimamål er blevet framet rent historisk.

I studiet viser forskerne, hvordan sproget - og framingen af klimaforandringer - ændrer sig, så snart verden sætter et nyt klimamål; nye begreber som Carbon Capture Storage og CO2-budgetter tages i brug.

Studiet konkluderer, at hver gang der kommer et nyt klimamål, bliver løfter om nye spekulative teknologier ført frem, som udskyder handling.

Tidligere blevet problematiseret

Den amerikanske klimaforsker Michael Mann har dedikeret et helt kapitel til den strategi i sin nye bog The New Climate War.

Han har døbt strategien ‘deflection’ - på dansk 'afledning'. En strategi, der trækker tråde helt tilbage til tobaksindustrien, som bruger retoriske strategier til at lægge ansvaret for rygning over på individet. 

Olaf Corry bemærker i den sammenhæng, at klimapolitik ikke kun er noget, der foregår i Folketinget eller hvert femte år på et COP-møde; den finder også sted i sproget og former den måde, vi tænker om klimakrisen på.

»Klimapolitik er også kampen om sproget og kampen om, hvilke begreber vi skal bruge, og hvilken målestok vi skal bruge. Og det er det nye studie også med til at understrege og rejse opmærksomhed omkring,« lyder det fra Olaf Corry.

Sproget spiller afgørende rolle

Et tidligere studie har vist, at olieindustrien og andre klimaskeptikere i flere årtier har framet klimaforandringer med henvisning til simple - sågar forsimplede - årsagsforklaringer, påpeger Mikkel Fugl Eskjær.  

»Det er præcis, hvad der sker, når olieindustrien fremhæver energiforbrug frem for energiudvinding, eller efterlyser energi-effektivisering frem for omstilling af energikilder.«

»Så sker der en forskydning fra systemisk til individuel handling. Det er nemmere at forstå på et både individuelt og politisk plan, og samtidig undgår det behændigt at forholde sig til oliebranchens omfattende bidrag til klimakrisen.«

Kan ændre vores tankemønster

Esben Bjerggaard Nielsen uddyber, at framing fungerer som en måde, hvor sproget er med til at afspejle en tankegang - et verdenssyn - og på den måde ekskluderer det et andet verdenssyn, fordi vores sprog ikke kan indfange hele virkeligheden.

»Så hver gang vi beskriver og snakker om ting - herunder klimakampen - laver vi både et udvalg og et fravalg af virkeligheden. Og i det sker noget vigtigt, så man kan godt sige, at klimakampen også ligger i sproget.« 

Det centrale er, forklarer Esben Bjerggaard Nielsen, at den sproglige kamp er med til at bane vej for en kulturel forandring.

Når man for eksempel begynder at snakke om klima på en anden måde - det kan være ved at kalde det en ‘klimakrise’ i stedet for ‘klimaforandringer’ -  klæber ordet sig til vores bevidsthed. I sidste ende kan det have indflydelse på vores valg ved køledisken og måde at handle på.

»På den måde ændrer man et tankemønster via sproget. Det tankemønster - lidt længere nede ad vejen - er jo det tankemønster, der kommer til at forme, hvilke handlinger man tager. Hvis man rent faktisk benævner en krise igen og igen, så begynder man også at tænke det som en krise.« 

Og studiet et klart eksempel på, hvordan de retoriske manøvrer rent historisk er blevet brugt af olieindustrien:

»Man kan i virkeligheden sige, at det, studiet viser, er, at det har olieselskaberne været pinagtigt vidende om siden starten af 90’erne og gjort til en koncentreret indsats. Jo længere, man kan forhale den forandring i kulturen, i sproget og i bevidstheden hos forbrugere og borgere, jo bedre for deres sag.«

ExxonMobil har kommenteret de nye resultater

Til Business Insider skriver ExxonMobil i en erklæring, at, de mener, at Naomi Oreskes har en interessekonflikt baseret på et ekspertudsagn i en klimarelateret retssag sidste år. 

De skriver, at det er en del af en retssagsstrategi mod ExxonMobil og andre energiselskaber med det formål at skade virksomheden. 

Som modsvar gør forskerne det klart, at de har tjent som eksperter flere steder og i flere grupper, som er involveret i at bekæmpe klimaforandringerne.  

»De bestræbelser udgør ingen interessekonflikt,« lyder det fra forskerne, som uddyber, at det er en naturlig måde at bringe deres ekspertise i spil på. 

Selv skriver ExxonMobil, at de arbejder på at reducere virksomhedens CO2-emissioner – blandt andet med ny teknologi, og at de er fortaler for effektive politikker. 

Tobaks- og sukkerindustriens drejebog

Det er ikke første gang i verdenshistorien, at en milliardindustri har sat alt ind på at påvirke national og international politik ved at fremhæve usikkerhederne i videnskab.

Forskerne bag rapporten skriver, at olieselskabernes strategi er »taget lige ud af tobaksindustriens drejebog.«

I dag er det velkendt, at tobaksindustrien i 1960’erne og 70’erne forsøgte at lægge låg på den forskning, der viser, at tobaksrygning er kræftfremkaldende og sundhedsskadelig.

Her brugte industrien samme strategi som olieselskaberne: de fremhævede usikkerheden ved de videnskabelige resultater, selvom billedet var ret tydeligt – rygning giver kræft. Og så forsøgte de at udsætte handling på området, til videnskaben var mere sikker.

Noget lignende er set med sukkerindustrien, som Videnskab.dk også har omtalt tidligere

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.