Øjenkontakt, mens du vipper hovedet let nedad, kan få dig til at virke mere dominerende

Hvis du vil fremstå mere dominerende, skal du se direkte på en person, imens du vipper hovedet en lille smule nedad og har et neutralt ansigtsudtryk.

Uanset om personen, der står overfor dig, er dansk, afrikansk eller asiatisk, vestlig- eller ikke-vestlig, er der en vis sandsynlighed for, at de vil opfatte hovedvippet på samme måde.

Sådan lyder konklusionen i et nyt studie i Nature Scientific Reports, hvor forskere har fundet evidens for, at hovedvippet kan være et universelt tegn på dominans.

»Det er interessant, at vi muligvis tolker forskellige ansigtsudtryk eller kropssprog meget ens på tværs af kulturer, og det tyder på, at der kan ligge en evolutionær forklaring bag,« siger neuropsykolog Ro Julia Robotham, der forsker i, hvordan hjernen bearbejder visuel information.

Ro Julia Robotham har læst studiet for Videnskab.dk. Hun mener, at resultatet giver en vis støtte til teorien om, at der er en samling ansigtsudtryk, som har universel betydning, fordi de har været kritiske for menneskets overlevelse tidligt i historien.

\ Læs mere

Forskere opdager universelt ansigtsudtryk kaldet 'not face'

Hovedvippet opfattes dominerende i en ikke-vestlig kultur

Forskerne har undersøgt hovedvippets betydning ved at teste det på mayangna-folket - et oprindeligt folk, der lever i små landsbysamfund i Nicaragua med begrænset kontakt til vestlig kultur.

Forskerne har vist 119 mayangna’er to billeder af en mand, som ser direkte på beskueren, men som på det ene billede vipper hovedet let nedad. De har samtidig givet en instruktion om at vælge det billede, hvor manden med størst sandsynlighed er leder, fordi han er villig til at bruge aggression til at få sin vilje.

Over 70 procent valgte billedet af manden med det nedadbøjede hoved.

Forskerne har også undersøgt, hvor påvirkede mayangna’erne er af vestlig kultur, ved at vise dem billeder af blandt andet Donald Trump, Barack Obama, Will Smith, Brad Pitt, Cristiano Ronaldo, Elvis Presley og Abraham Lincoln.

I gennemsnit identificerede mayangna’erne færre end en af de i alt 13 vestlige kulturikoner. Det bekræftede forskerne i, at deltagerne kun havde haft begrænset kontakt til vestlig kultur og giver dem grund til at tro, at hovedvippet opfattes ens på tværs af vestlige- og ikke vestlige kulturer.

»Fordi mayangna’erne sandsynligvis ikke forbinder et nedadvendt hovedvip med dominans på grund af tværkulturel læring, tyder resultatet på, at opfattelsen af dominans (...) er et bredt generaliserbart og muligvis universelt træk ved menneskelig psykologi,« skriver forskerne i studiet.

Står på skuldrene af forskning i ansigtsudtryk og følelser

Det er ikke første gang, forskere har fundet evidens for, at mennesker opfatter et nedadvendt hovedvip som et tegn på dominans.

Teorien har rødder i 1970’erne, hvor den amerikanske psykolog Paul Ekman i en række studier opdagede, at de seks kernefølelser glæde, sorg, vrede, frygt, afsky og overraskelse i høj grad er universelt genkendelige i både i både vestlige og ikke-vestlige kulturer.

I de seneste årtier er det videnskabelige fokus skiftet mere over til kropssprog, og her har flere forskere fundet, at et let foroverbøjet ansigt, mens man har direkte øjenkontakt, typisk opfattes som et tegn på dominans i de vestlige lande USA (her, her og her) og Portugal (her).

At et ikke-vestligt folk som mayangna’erne afkoder hovedvippet på samme måde som mennesker fra vestlige lande, giver forskerne grund til at formode, at hovedvippet nok er universelt på tværs af vestlige og ikke-vestlig kulturer.

Den del af konklusionen er Ro Julia Robotham dog ikke helt enig i. Selvom mange af mayangna’erne ikke kunne identificere vestlige kulturikoner, angav hele 30 procent nemlig at have set en amerikansk film. Endnu flere har sandsynligvis set nicaraguanske film, som man må formode har et vestligt præg, lyder det.

»Derfor kan vi ikke udelukke, at mayangna’erne har tillært hovedvippets betydning fra vestlig kultur, men fundet er alligevel interessant. For alt andet lige har de stadig begrænset kontakt med andre kulturer, så det er nærliggende at tænke, at det er en opfattelse, de er født med,« siger Ro Julia Robotham, som er adjunkt ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet.

Forskere skal være varsomme med at bruge oprindelige folk

Ro Julia Robotham har også et andet kritikpunkt til forskernes undersøgelsesmetode.

Selvom forskerne har fundet ret god evidens for det nedadvendte niks signalværdi i ikke-vestlige kulturer ved at undersøge mayangna-folket, burde de have brugt en anden fremgangsmåde, mener hun.

»Det er en ekstrem forskningsmetode, de har brugt. Det er selvfølgelig derfor, de mener at have fået meget ret klar evidens for, at nikket opfattes dominerende på tværs af alle kulturer og samfund, men jeg tænker samtidig, at det virkelig skal være et vigtigt videnskabeligt spørgsmål, man prøver at få svar på, for at lave den slags,« siger Ro Julia Robotham.

Problemet er, at forskere normalt skal indhente informeret samtykke fra deltagere i videnskabelige forsøg, men den slags samtykke kan være svært at opnå, når man undersøger et isoleret oprindeligt folk, lyder det.

»Selvom forskerne har spurgt mayangna’erne om lov, er det tvivlsomt, om de egentlig har grundlag for at tage stilling til, om de vil være med. Både på grund af den ringere magtposition, de er i, fordi de ikke har indflydelse på, hvordan de bliver beskrevet, og fordi de ikke har den samme skolegang som vesterlændinge,« siger Ro Julia Robotham.

Forskere bør kun forstyrre oprindelige folk, hvis det videnskabelige spørgsmål er tilstrækkeligt vigtigt og kun kan besvares på den måde. Men her kunne forskerne have undersøgt hovedvippets universalitet i for eksempel en sibirisk landsby, hvor der er stor afstand til omverdenen og begrænset adgang til internet og fjernsyn, mener hun.

Hjernen er programmeret til at opfatte kanter

Man kan klandre, hvordan forskerne er kommet frem til resultatet, men ikke, at de har frembragt en vis evidens for, at et nedadbøjet hovedvip kan betyde det samme på tværs af forskellige kulturer.

Deres teori om, hvorfor hovedvippet kan være universelt afkodeligt, går på, at mennesker er udviklet til automatisk at forbinde den skarpe og kantede form, øjenbrynene får, når vi bøjer hovedet let forover, med dominans.

Den teori stemmer overens med forskning i hjernens opfattelse af kantede former, fortæller Ro Julia Robotham.

»Det første din hjerne gør, når den skal tolke sine omgivelser, er, at finde ud af, om der er steder i synsfeltet, hvor der er stor forskel på lysintensiteten. Hvis der er et sted, hvor der er store kontraster, er det fordi, der er kanter,« siger hun og fortsætter:

»Hjernen er altså generelt sindssygt god til at opdage store kontraster, der formes af kanter, så spørgsmålet er, om hjernens opfattelse af kanter hænger sammen med, hvordan vi afkoder andre menneskers kropssprog,« lyder det.

Der er med andre ord et stykke vej igen, før forskere kan sige præcis, hvorfor vi mennesker lader til at have en universel forståelse af bestemte ansigtsudtryk og kropssprog, men det er svært at benægte logikken i, at den fælles forståelse kan have hjulpet os med at afkode umiddelbare trusler.

\ Læs mere

Er øjet virkelig ‘sjælens spejl’?

\ Læs mere

Vores kommunikation er blevet ’emojionel’