Ødelægger lommeregnerne vores evne til at regne i hovedet?

Siden 1980'erne har vi brugt lommeregnere. I dag har vi endda også computere og smartphones, som vi har på os 24 timer i døgnet.

Påvirker de allestedsværende lommeregnere vores evne til at regne i hovedet, som man plejede at gøre?

For 30 år siden var lommeregnere noget, som lovede næsten uanede muligheder - muligheder, der skabte meget kontrovers.

Skeptikerne spåede, at elever og studerende snart ikke ville være i stand til at foretage selv de mest simple beregninger i hovedet eller på papir.

Multiplikation, basale færdigheder og viden ville simpelthen forsvinde. Lommeregnerne ville blive 'krykker'.

Lommeregnerne gør ingen forskel på prøveresultaterne

Kontroversen er ikke forsvundet med tiden. Så sent som i 2012 bekendtgjorde den britiske regering, at den havde i sinde at forbyde lommeregnere i indskolingen, da eleverne bruger dem for meget og for tidligt.

De undersøgelser, der blev foretaget i respons, fandt ikke videre forskelle i prøveresultaterne - hvad enten eleverne brugte lommeregnere eller ej.

En tidligere amerikansk undersøgelse fandt det samme - lommeregnerne havde hverken en positiv eller negativ effekt på de basale regnefærdigheder.

Forskerne foreslog en anden indfaldsvinkel.

Hvilke opgaver og aktiviteter egner lommeregnere sig til? Hvordan kan lommeregnere supplere og underbygge metoderne brugt i hovedregning og til skriftlig matematik?

Brug lommeregnere til at underbygge matematikundervisningen

Lærerne havde håbet, at lommeregnerne kunne bruges til at forbedre og udbygge matematikindlæringen.

Man ville stadig undervise i de fire regningsarter (plus, minus, multiplikation og division) og de basale matematikfærdigheder.

Lommeregnerne ville gøre det muligt at studere talmønstre og fritage eleverne for de kedelige og langtrukne udregninger, så de kunne stille, udforme og løse interessante og relevante problemstillinger.

Lommeregnere gør koncepter mere tilgængelige

I stedet for at erstatte hovedregning, gør lommeregnere faktisk udregningen mere effektiv.

Selv den mest enkle lommeregner er et godt redskab, når børn skal udforske en række koncepter, som de ellers ikke ville havde fundet lettilgængelige, når de arbejder selvstændigt.

Talrækken, overspring i talrækken (eksempelvis 4, 8, 12, 16, red.), negative tal, forholdet mellem almindelige og decimalbrøker og andre talmønstre åbner sig op.

Lommeregnere gør eleverne i stand til at efterforske og generalisere talmønstre, som ellers ville være utilgængelige.

Endeløse udforskningsmuligheder med en lommeregner

Fordoblingskonstanten betyder, at børn kan udforske tallene til uendelighed, hvis de har lyst, uden at blive begrænset af tabeller og talrækker. Konstantfunktionen gør også overspring i talrækken mulig.

Multiplikationtabellen er ikke længere begrænset til 12 gange 12. I det viste diagram udforsker et barn det mønster, som dannes ved at taste 11 plus 11 og så forsætte med at trykke 'lig med'-knappen, for at se hvad der sker, når man kommer over 99 gange 11.

Lommeregnere har et stort potentiale i udviklingen af koncepter. Hvad sker der for eksempel, når man ganger eller dividerer et tal med 10 eller 100?

Disse generaliseringer er fremragende demonstreret og åbenbaret med en lommeregner - og det stiller eleverne fri til at stille flere spørgsmål om talmønstrene.

Forældrenes misbilligelse stopper brugen

I 1997 evaluerede man, i hvor stor udstrækning lommeregnere blev brugt på skolerne. I den forbindelse gennemgik man en lang række undersøgelser, der havde indikeret, at brugen af lommeregnere ikke havde en skadelig indvirkning på elevernes matematikfærdigheder.

Desværre viste undersøgelsen, at lommeregnerne stadig blev brugt til trivielle ting - som at tjekke svar - og ikke gjorde nogen egentlig forskel i matematikundervisningen.

Selvom lærerne indikerede, at de støttede brugen af lommeregnere, blev det ikke bevist, at ideerne blev fulgt op og implementeret.

Forældrenes misbilligelse af brugen af lommeregnere blev angivet som en mulig begrundelse for den begrænsede brug.

Lommeregnernes potentiale bliver ikke udnyttet

En undersøgelse fra 2008 kom til det samme resultat.

Forskerne rapporterede, at på trods af undervisernes store forhåbninger om de digitale teknologiers evne til at forvandle matematikundervisnigen, benyttede et skuffende antal sig af muligheden - både i Australien og internationalt.

Manglen på professionel udvikling, som støtter lærerne i planlægningen og implementeringen af læringsmetoder, der benytter teknologien, har haft en stor indflydelse.

Den britiske teknolog Conrad Wolfram sagde i sin TED-talk:

»Fra raketter til børsmarkeder - mange af menneskehedens mest spændende kreationer drives af matematik. Så hvorfor mister børn interessen for det?«

Fra raketter til børsmarkeder - mange af menneskehedens mest spændende kreationer drives af matematik. Så hvorfor mister børn interessen for det?

Conrad Wolfram

Wolfram påpegede, at eleverne verden over brugte 80 procent af deres tid på at lære og øve sig i matematiske procedurer.

Ikke relevant i den virkelige verden

Den tid kunne bruges mere produktivt - hvis den digitale teknologi, der allerede findes i klasseværelserne, benyttes mere effektivt.

Selvom matematik er populært, udfordrende og brugbart i den virkelige verden, mister børnene hurtigt interessen for faget i skolen.

Wolfram giver undervisningen, der fokuserer på udregninger lavet i hånden, skylden - det er både kedeligt og er for det meste irrelevant både i den virkelige verden og for virkelig matematik.

Desværre bliver lommeregnernes potentiale, som et redskab der kan forvandle skolematematikken og forbedre vores evne til at regne i hovedet, ikke opfyldt.

Vi får ikke mulighed for at løse virkelige og interessante matematiske spørgsmål på den mest effektive måde.

Så for at svare på spørgsmålet, om lommeregnere påvirker vores hovedregning, må svaret være: Ikke så meget, som vi gerne vil have.

Jeanne Carroll hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark