Ny liste: 29 danske forskere er blandt »verdens mest indflydelsesrige«

Listen over verdens mest citerede videnskabsfolk er netop blevet offentliggjort.

Bag den står det amerikanske analysefirma Clarivate Analytics, som har fundet frem til de godt 3.500 internationale forskere inden for natur- og samfundsvidenskab, der på verdensplan har fået flest omtaler af deres arbejde i kollegaernes udgivelser.

Fra Danmark er i alt 29 forskere fra henholdsvis Københavns Universitet, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Copenhagen Business School og Kræftens Bekæmpelse repræsenteret.

Når man ser nærmere på de dansk forankrede forskere, er særligt de naturvidenskabelige fag repræsenterede, og her løber de fysiske fag af med en førsteplads:

• Fysiske fag som energiteknik, klimavidenskab og ingeniørfag: 16 forskere
• Biologiske og sundhedsvidenskabelige fag: 10 forskere
• Økonomiske fag: 3 forskere

​Forskernes navne kan du se i bunden af artiklen.

​Nye forskere får en chance

Det er nu fjerde år i træk, at Clarivate Analytics stykker en liste sammen over de mest citerede forskere.

Clarivate Analytics har defineret de mest citerede forskere som dem, der har været medforfattere til de 1 procent mest citerede videnskabelige artikler på forskningsdatabasen Web of Science.

Forskerne er udvalgt fra 22 brede felter inden for natur- og samfundsvidenskaberne, på baggrund af det de har publiceret i perioden 2005 til 2015.

Det, at listen måler på 10 år, hvilket er en relativt kort periode sammenlignet med tidligere års opgørelser, gør det ifølge Clarivate Analytics nemmere for yngre eller nyere forskere at ende på listen, fordi de ikke skal konkurrere med erfarne forskere, der har 'samlet' citationer ind over flere årtier.

Forsker: Antal citater er kun indikator for indflydelse

Men selvom årets liste forsøger at være mere fair, kan der sås tvivl om Clarivate Analytics' måde at opgøre de mest indflydelsesrige forskere.

Ifølge lektor i videnskabsteori Mikkel Willum Johansen fra Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet skal man være forsigtig med at bruge citationer som et mål for, hvor indflydelsesrig en forsker man er.

»De bytter spørgsmålet: 'Hvem er de mest indflydelsesrige forskere?' ud med et andet spørgsmål: 'Hvem er mest citerede?' - og det er altså to forskellige spørgsmål, skal man bare være klar over,« forklarer han.

Han fortæller, at antallet af citater udelukkende er en indikator for, hvor indflydelsesrig en forsker er, men mange faktorer kan ligge bag tallene.

»Vi mangler endnu ordentlige tal på det, men da vi indførte BFI-indekset (pointsystem til fordeling af forskningsmidler, red.), steg antallet af publikationer til mere end det dobbelte,« siger han og hentyder til, at mængden af publikationer i sig selv skal tages med et gran salt, fordi kvantitet ikke nødvendigvis er ensbetydende med kvalitet.

BFI-indekset er desuden blevet kritiseret for at have uklare retningslinjer og forfordele nogle forskningsfelter. Den problematik kan du blive klogere på i artiklen Aktindsigt afslører: BFI's egne folk forstår ikke selv systemet.

Citationer kan være tilfældige

Selvom et højt antal citationer ifølge Clarivate Analytics giver et praj om, at mange har fundet de citerede forskeres arbejde relevant og vigtigt at bruge, kan der ifølge Mikkel Willum Johansen være mange andre grunde til, at en forsker vælger at citere en anden forskers arbejde.

»Måske har du lige mødt en forsker til en konference, eller det kan være nogen, du er gode venner med, eller nogen, der har fagfællebedømt dine artikler,« siger Mikkel Willum Johansen og tilføjer:

»Og så kan der være kontroversielle forskere som Bjørn Lomborg. Jeg har på fornemmelsen, at mange, der i tidens løb har citeret ham, ikke har gjort det, fordi de synes, det er et fantasitsk stykke arbejde, han har præsteret, men tværtimod, fordi de har ønsket at kritisere ham.«

Listen glemmer andre mål for indflydelse

Der kan ifølge Mikkel Willum Johansen desuden være mange andre mål for indflydelse, som listen slet ikke tager højde for.

»Citationer er selvfølgelig vigtige, men der er andre måder at være indflydelsesrig på,« understreger han.

Det kunne være:

• At forskeren har skrevet den lærebog, som alle bruger
• At forskeren har mange ph.d.-studerende og uddanner en hel ny generation af forskere
• Eller at forskeren er god til at lave konferencer

»Det kan have en social dimension, som slet ikke er med i denne slags undersøgelser,« siger Mikkel Willum Johansen.

Ændrer forskernes adfærd

Ifølge Mikkel Willum Johansen oplever forskerne generelt, at de bliver målt på deres citationer i både løn og professionel anseelse.

Det betyder, at forskerne er under kæmpe pres for hele tiden at udgive videnskabelige artikler med det resultat, at kvaliteten daler, hvilket vi har skrevet om i artiklen Forskere advarer: Grundforskningsboblen er på bristepunktet.

Set med de briller kan en liste som den nye blive til et mindre uskyldigt indslag end som så.

»I det omfang, det får forskere til at ændre deres adfærd, er det ikke længere bare sjov og spas,« mener Mikkel Willum Johansen.