Kender du den med kannibalen, som syntes, der var for meget ris og for lidt ‘Otto’ i hans italienske risret?
Vitser om kannibaler er der nok af, og selvom de måske sjældent udløser et latterbrøl, så ved vi alle sammen godt, hvad den ‘sjove pointe’ i dem er.
Forestillingen om den nøgne kannibal, som koger sit menneskekød i en stor sort gryde, har nemlig århundreder på bagen.
Det ved historiker Søren Hein Rasmussen alt om. Han er studieleder og lektor på Institut for Historie og Områdestudier på Aarhus Universitet, og har specialiseret sig i fortidens populærkultur. Han har eksempelvis forsket i tegneserier og ugeblade under Den Kolde Krig – et forskningsområde, hvor han ofte er støt på vittige billeder af kannibaler.
Kannibaler og andre stereotyper
Vittighedstegningerne har inspireret ham til at skrive på en bog om billeder af kannibaler og andre stereotype fremstillinger af fremmede fra middelalderen og frem til i dag.
\ Fakta
»Det slående er, at der har været en række udbredte stereotype forestillinger om ‘de fremmede’, som ser latterlige ud for os, men som alligevel har præget europæisk videnskab helt frem til tiden efter Anden Verdenskrig,« siger historikeren.
Han forsøger nemlig i sin bog at sammenligne de populærkulturelle billeder, som har floreret blandt almindelige mennesker med de forestillinger, som er kommet til udtryk i mere seriøse, men også videnskabelige beretninger om mennesketyper ude i verden.
Kannibal-forestillinger dukkede op i seriøse tekster
Kannibalen er en af de stereotyper om fremmede, som går igen i europæisk kulturhistorie, fortæller Søren Hein Rasmussen.
Men derudover er der også den grumme arabere med krumsablen, den flittige men lumske kineser, eskimoen som dyrker konebytteri, og sheiken med det store harem, som han jævnligt fornyer med bortførte hvide kvinder.
»Ærketypen på en stereotyp er, at det er en fuldstændig indforstået forestilling mellem os. De ligger i et hav af vittighedstegninger fra 100 til 150 år tilbage i tiden. Og går du længere tilbage i tiden, så er det viden, som man opfatter som værende videnskabeligt funderet i for eksempel rejseskildringer,« siger Søren Hein Rasmussen.
Han nævner som eksempel Christoffer Columbus’ rejseskildringer, hvor den opdagelsesrejsende hævder at have hørt om kannibaler på sin rejse.
Dermed mente Columbus, at det var dokumenteret, at der eksisterede kannibaler. En påstand som Søren Hein Rasmussen er stærkt kritisk overfor.
Stereotyper udviklede sig med koloniseringen af verden
I senmiddelalderen begyndte der ifølge Søren Hein Rasmussen at udbrede sig en opfattelse af, at menneskene udenfor Europa var væsentligt mere uciviliserede end europæerne.
En forestilling som blot tog til i takt med, at europæerne begyndte at kolonisere verden og dens forskellige folkeslag.
»I Marco Polos rejseskildringer (1271- 1295) bliver araberne beskrevet som ligemænd, selvom man ikke kan lide dem,« siger historikeren og fortsætter.
»Men i 1600-tallet er man kommet ind i et overlegenhedsforhold til araberne, og der bliver araberne skildret med krumsabler og som værende blodtørstige og grusomme.«
Et andet eksempel er, at englænderne i 1800-tallet fik kontrollen over Kina, hvorefter den lille gule lumske kineser dukker op i populærkulturen.
‘Sandhedsberetning’ udbredte forestillingen om kannibalen
Nøgne kannibaler bliver først en rigtig del af europæisk kultur, da den tidligere sømand Hans Staden udgiver sin bog ‘En Sandfærdig Beretning …*’ i 1558. Bogen handler om, at sømanden i 1552 under en rejse blev taget til fange af sydamerikanske indianere, hvorefter han efter eget udsagn skulle ædes af indianerne.
»Der kommer tre nøgne kvinder ind i hans telt, som fortæller ham, at han skal ædes. De må så formodes at kunne forstå tysk?« siger historikeren tørt, da han er en af de mange forskere, som har svært ved at tro på historien.
Hans Staden fortæller, at han reddede sig selv ved at blive gode venner med indianerne.
Bogen blev udstyret med nogle meget udpenslende træsnit og blev i datidens målestok solgt i et kæmpe stort oplag over hele Europa.
Europæere havde ret til dominere vilde kannibaler
Historikeren siger, at den stereotype kineser, eskimo og haremssheik blev forstærket, da europæerne under deres kolonisering af verden undertvang sig de fremmede folkeslag.
»Spørgsmålet om etnicitet bliver vigtigt i en periode, hvor europæerne bliver mægtige i en fremmed verden. Man ‘vildegjorde’ de fremmede. Kannibaler var nøgne som børn og grusomme som dyrene – uanset om de var fra Afrika eller Sydamerika. Der var ikke noget, der menneskeliggjorde dem, og så kunne man dominere dem,« siger Søren Hein Rasmussen og fortsætter.
»Man kom til at lære dem at kende igennem det filter, man selv havde skabt – eller skal vi sige, de briller man selv havde lavet.«
Stereotype forestillinger påvirkede videnskaben
Fordommene om de uciviliserede og umenneskelige fremmede satte sig siden godt og grundigt fast, ifølge forskeren:
»For eksempel lavede rationalitetens store mand Immanuel Kant (1724- 1804) en afhandling om, hvorfor der var forskel på racerne, som byggede på nogle ret logiske rækker af argumenter om, at negre var dumme, fordi de var påvirket af gasser i jorden. 100 år senere har vi så den videnskabelige racisme.«
Før Anden Verdenskrig var der få som for alvor spørgsmålstegn ved, om menneskerne i de fremmede kultur vitterligt var mindre udviklede, intelligente og menneskelige end os i den vestlige verden.
Kannibaler er en del af vores bevidsthed
Videnskaben undersøgte på den måde ikke grundpræmissen for det, man gerne ville undersøge.
I dag er kannibalen som figur stort set fordrevet fra seriøs litteratur. Den vilde menneskeæder lever mest videre i de kulørte genrer som tegneserier, hollywoodfilm og vittigheder.
Alligevel er det vigtig for os at forstå og være bevidste om, hvorfra en stereotyp figur som kannibalen kommer fra.
Menneskepsyken har nemlig ofte svært ved at skelne mellem informationer fra seriøs og useriøs litteratur, når den skal tage stilling til verden, siger historikeren.
