Arbejdsløshed er ikke alene tæt på at være den største trussel mod den enkelte danskers velfærd, det er også en alvorlig trussel mod velfærdsstaten generelt.
Derfor er det afgørende, at politikere træffer beslutninger, der mindsker arbejdsløsheden mest muligt.
Men rigets politikere risikerer at træffe forkerte beslutninger med store uforudsete konsekvenser.
For de analysemodeller, som embedsmænd og politikere udarbejder lovene ud fra, er ikke længere tidssvarende og tager ikke højde for en række kendsgerninger, der præger virkeligheden i dagens Danmark.
Bedre politikredskaber
Derfor har en gruppe forskere fra Økonomisk Institut på Aarhus Universitet fået bevilget 10 millioner kroner til at udvikle mere tidssvarende modeller, der skal forudsige et mere realistisk billede af politiske tiltag.
Blandt forskerne er årets Nobelprismodtager i økonomi, Dale T. Mortensen, der netop fik Nobelprisen for sin udvikling af en ny model til at forklare arbejdsløshed.
Professor Bent Jesper Christensen fra Økonomisk Institut er i spidsen for projektet, og han er meget glad for, at Dale T. Mortensen medvirker i projektet.
»Formålet med projektet er at analysere udviklingen i arbejdsløsheden og lønspredningen igennem op- og nedture i økonomien, herunder hvad der sker i de mest dramatiske tilfælde så som den internationale finanskrise. Det er vigtigt at udvikle bedre politikredskaber i fremtiden, og Dale Mortensen vil deltage i hele forskningsforløbet,« skriver professor Bent Jesper Christensen og docent Henning Bunzel i en kronik i Jyllands-Posten.
\ Fakta
Dale T. Mortensen, der har en dansk far, fik Nobelprisen for sin udvikling af en model, der forklarer, hvorfor der er arbejdsløshed, samtidig med at der er ledigt arbejde.
Modellen kan overføres til store dele af samfundet fra boligsalg til ægteskabet og tager højde for selve søgeprocessen i forbindelse med at finde arbejde, boligkøber eller ægtefælle.
Mere nuancerede modeller
De nuværende analyser af arbejdsløshed gennem lav- og højkonjunktur overser væsentlige hensyn.
De tager for eksempel ikke hensyn til, at lønspredningen, forskellen mellem højt- og lavtlønnede, er vokset de senere år.
På samme måde tager analyserne af forskellen mellem lavt- og højtlønnede ikke hensyn til konjunkturerne.
Det vil sige, at to forudsætninger, der påvirker hinanden, ikke er samlet i en fælles analysemodel.
»Målet for de kommende års forskning er at gennemføre en række samlede analyser af disse forhold med henblik på at forbedre mulighederne for at forudsige større, økonomiske udsving i samfundet generelt, samt for at påvirke disse i tide gennem politiktiltag,« skriver professor Bent Jesper Christensen.
Arbejdsløshedstruslen
Forskerne frygter, at den nuværende stigning i arbejdsløshed kan få langsigtede konsekvenser for en hel generation.
Den større forskel mellem højt- og lavtlønnede risikerer at fastholde folk i arbejdsløshed, fordi utilstrækkelige lønninger i den lave ende af skalaen kan skade incitamentet til at søge arbejde.
Det kan give en risiko for, at en større gruppe i samfundet marginaliseres.
Forskerne mener, at det er afgørende med bedre analysemodeller, fordi de økonomiske udsving udsætter både familier, firmaer og samfundet for risiko.
Finanskrisen har med al ønskelig tydelighed vist, at det er vanskeligt at afskærme sig fra internationale problemer.
Det er en udfordring for Danmark at bevare konkurrenceevnen, og regeringen har et gældsproblem efter at have holdt hånden under en del af finanssektoren og kan samtidig se frem til en øget økonomisk byrde på grund af de stadig flere ældre på efterløn og pension i forhold til beskæftigede.
Forskningsenhedens analyser vil blive gennemført inden for rammerne af en såkaldt “strukturel ligevægtsmodel”.
Modellen skal analyseres ved hjælp af detaljerede danske data, der matcher virksomheder og ansatte, og ny teori og metode skal udvikles for at muliggøre simulationer og realistiske politikanalyser.
