Nobelkomiteen har lavet en 'omvendt Obama'

I dag blev Nobels fredspris uddelt, og den gik til tre, stærke afrikanske kvinder:

• Ellen Johnson Sirleaf, Liberias præsident
• Leymah Gbowee, fredsaktivist fra Liberia
• Tawakkol Karman, politiker i Yemen og menneskerettighedsaktivist

Ifølge Centerleder for Afrika-studier på Københavns Universitet, Stig Jensen, er det overraskende, at komiteen har valgt at give Ellen Johnson Sirleaf fredsprisen – på nuværende tidspunkt.

»Johnson har bragt Liberia, et af de mest konfliktramte lande i verden, på fode igen, hvilket er ekstremt flot. Men hun blev præsident i 2005 og har været politisk aktiv i hen ved 40 år – så i virkeligheden kan man sige, at komiteen har lavet en omvendt Obama ved at give hende prisen så sent,« siger Stig Jensen, som til gengæld mener, at komiteen har ramt helt rigtigt ved at vælge at fokusere på kvindelige fredsaktivister i år:

»Det er særdeles tiltrængt, at der sker en blåstempling af de ikke-voldelige fredsaktivister. De her folk kæmper altså på en måde, som er helt fantastisk og fuldstændig uden for vores fatteevne.«

Prisvinder er kontroversiel i sit hjemland - og i Vesten

Stig Jensen understreger dog også, at Ellen Johnson Sirleaf er kontroversiel. Der har blandt andet været stor intern kritik af hende i hjemlandet, fordi hun har valgt at stille op til det nye præsidentvalg, som afholdes om en uge. Da hun tiltrådte posten var det blandt andet med løftet om at gøre op med afrikanske ledere, som blev siddende på deres post i alt for mange år.

Derudover har ministre i Sirleafs bagland været under anklage for korruption og nepotisme, og hun er blevet kritiseret for ikke at kunne holde disse folk i skak.

Sidst men ikke mindst, er hun blevet beskyldt for at feminisere det politisk administrative system alt for meget. Og så har hun i øvrigt kritiseret Vesten for dens militære intervention i Libyen.

Gbowee er den oplagte vinder

Når komiteen alligevel har valgt at give Sirleaf prisen, er det nok især, fordi hun komplimenterer de to andre kvinder godt, mener Stig Jensen.

»Hun har virkelig bragt resultater på bordet, som er til at tage og føle på, og så er hun jo kvinde ligesom de to andre, hvilket er en del af det signal, komiteen prøver at sende,« siger han og fortsætter:

»Men denne pris kunne selvfølgelig ikke være kommet mere belejligt for Sirleaf selv, taget i betragtning af, at der er valg i Liberia lige om lidt. Det er jo en mega blåstempling af hendes person,« siger Stig Jensen.

Den anden vinder, Leymah Gbowee, er dog et oplagt valg til prisen, mener Stig Jensen:

»Hun er aktivist med stort a, og hun har virkelig gjort en forskel med sit arbejde. Hun har kæmpet under et af verdens mest repressive systemer uden på noget tidspunkt at ty til voldelige metoder. Med valget af hende hylder komiteen det arabiske forår.«

En hyldest til det arabiske forår

Ifølge Mu’ayyad Mehyar, som er projektleder for ’Arab-European Human Rights Dialogue’ på Institut for Menneskerettigheder, er det arabiske forår også hovedårsagen til, at komiteen har valgt Tawakkol Karman som modtager af prisen.

»Tawakkol Karman har ofret sig selv og sin familie i frihedskampen, og hun bliver set som en helt i sit hjemland. Men der er også en stærk signalværdi i, at hun er fra Yemen, da det er første gang nogensinde, at Yemen modtager denne pris,« siger han og fortsætter:

»Det er med til at sende et stærkt signal om, at der er et stort potentiale i denne del af verden, som endelig er ved at bevæge sig imod demokrati. Dette er en opfordring til alle de mennesker, der kæmper for frihed og retfærdighed som Tawakkol Karman, om at blive ved.«

En nyhed, der kommer til at give genklang

Ifølge Stig Jensen har komiteen med dette års valg af vindere villet sende flere signaler:

• En hyldest til kvinder i ikke-voldelig kamp. De tre kvinder sender et stærkt signal til kvinder – som ofte er dem, det går allermest ud over i undertrykte lande – om, at de selv kan være med til at skabe retfærdighed.
  
• En opfordring til alle lande i den tredje verden om at forbedre kvinders rettigheder i det civile samfund.
  
• En inspiration til andre kvinder om at gå efter magten – og et signal om, at det kan lykkes.
  
• En blåstempling af fredsaktivister i alle undertrykte lande.

Og denne nyhed kommer til at give genklang i hele Afrika, nøjagtig som det gjorde, da Afrika stod for fodbold-VM sidste år, mener han.

»Det her kommer til at blive hypet helt vildt i hele Afrika via sms’er, nyhedskanaler, reklamesøjler, alt. Afrikanerne har altid fået fortalt, hvad de gjorde galt, så de har behov for at blive bekræftet i, når de gør noget rigtigt.«

Valget i år er en positiv overraskelse

Nobelkomiteen uddeler hvert år en pris inden for emnerne: medicin, fysik, kemi, litteratur og fred. Fredsprisen er den mest uforudsigelige af de fem, men anses samtidig også som den mest prestigefyldte.

Komiteen skriver på dens hjemmeside, at Nobels Fredspris uddeles ’til den person, der har gjort mest eller det bedste arbejde for broderskabet mellem nationer, afskaffelse eller reduktion af stående hære og for at fremme fredskongresser.’

Ifølge Mu’ayyad Mehyar er det positivt, men overraskende, at prisen i år er gået til de tre stærke kvindeforbilleder: Præsidenten, fredsaktivisten og menneskerettighedsaktivisten.

»Det er naturligt, at komiteen har valgt at fokusere på Afrika og den arabiske verden nu efter det arabiske forår, men der er utrolig mange mennesker, som kæmper for fred, så det må have været et svært valg.«

»Jeg synes dog, at det er en meget positiv overraskelse, da det er med til at give en international anerkendelse af kvindernes hårde arbejde og opfordre andre til at bruge lignende ikke-voldelige metoder til at skaffe fred,« siger han.

Nobels komite begrunder blandt andet sit valg med kvindernes ’ikke-voldelige kamp for at sikre kvinders sikkerhed og rettigheder til fuld deltagelse i fredsskabende arbejde’.