Selvom begivenhederne i forskningsverdenen i 2013 har været mange, er der nogle få, som ifølge tidsskriftet Nature for alvor skiller sig ud fra mængden.
En sejr i kampen mod virksomheders patentering af menneskelige gener, udvinding af patientspecifikke stamceller, opdæmning for et udbrud af fugleinfluenza, en baby der er blevet kureret for HIV og et fokus på global opvarmning, er nogle af de ting, som Nature valgte at fremhæve efter at have taget et tilbageblik på året, der er gået.
Ifølge Kristian Hvidtfelt Nielsen, der er lektor på Center for Videnskabsstudier ved Aarhus Universitet, kan man genkende temaerne for Natures udvalgte begivenheder i de indsatsområder, som forskningen rundt om i verden i øjeblikket har fokus på.
»Det er svært at sige, om de har valgt ‘rigtigt’, men når man kigger på Natures liste, er der nogle trends inden for genetic engineering, energi og klima, astronomi og epidemier som fugleinfluenza og HIV, som alle er emner, man vil kunne genfinde som strategiske indsatsområder for mange forskningsinstitutioner,« siger han.
Fokus skaber resultater
Kristian Hvidtfelt Nielsen understreger dog, at der er en vis selvbekræftende effekt fokuseret på disse områder:
»Det er også nogle af de felter, hvor man i øjeblikket satser og bruger mange forskningsmidler, og som mange har deres opmærksomhed rettet mod. Derfor er det heller ikke overraskende, at det er inden for de områder, at mange af de store forskningsbegivenheder er, og at det også er dem, man lægger mest mærke til,« forklarer han.
Mange af temaerne, som er repræsenteret på Natures liste, er ifølge Kristian Hvidtfelt Nielsen ikke nogen, som er dukket op i år ud af det blå – det er områder, som har været på forskningsdagsordenen i mange år, og som derfor nyder ekstra meget fokus og opmærksomhed.
-
Biolog redigerer DNA
Nature har i alt udvalgt 10 begivenheder, som, de mener, virkelig har sat deres præg på forskningsåret 2013.
Blandt dem er udviklingen af en teknik til at skræddersy DNA, som har vist sig at virke på eukaryote celler, det vil sige i alle planter og dyr, og som har et stort potentiale for forskningen i sygdomme og potentielle behandlinger.
Med inspiration fra en mekanisme hos bakterier, som skærer DNA i stykker for at beskytte sig mod virus, har biologen Feng Zhang fra Massachusetts Institute of Technology været med til at udvikle teknikken, som er billigere og nemmere at håndtere end lignende metoder, og som meget præcist kan redigere i genomet.
Teknikken bygger på et system kaldet CRISPR/Cas, som kan programmeres til at skære et hvilket som helst specifikt DNA-mål i stykker. Ved at kunne styre, hvordan DNA’et efterfølgende bliver repareret igen, kan man redigere i et gen ved at tilføje, fjerne eller bytte om på dele af DNA’et.
-
Kampen om generne vundet
Opgøret med virksomheders patentering af menneskelige gener, kommer også med på Natures liste over de mest betydningsfulde begivenheder for forskningen i det forgangne år.
Gennem knap 30 år havde det amerikanske Patent and Trademark Office udstedt patenter på menneskelige gener til virksomheder. Blandt andet havde en virksomhed fået patent på to gener, der forbindes med brystkræft.
Den amerikanske videnskabspolitiske ekspert Tania Simoncelli fra American Civil Liberties Union tog kampen op mod en praksis, som, hun mener, står i vejen for forskeres adgang til at forske i genernes eventuelle forbindelse til sygdomme.
I juni 2013 var hun med til at omstøde virksomhedens patent og give fri adgang for alle til generne.
LÆS OGSÅ: Kan man eje et gen?
-
HIV hos babyer kan kureres
I marts kom meddelelsen om, at en baby, der var født med HIV og lige efter fødslen havde fået en stor dosis antiretrovirale lægemidler, var testet virusfri knap et år efter at være stoppet i behandling.
Det var dog ikke første gang, at sådan en besked gik ud – hele 40 gange tidligere er det blevet rapporteret, at en baby var blevet kureret for HIV, men alle gangene viste det sig alligevel ikke at være sandt.
Derfor gennemtestede den amerikanske virolog Deborah Persaud fra Johns Hopkins Children’s Center og hendes to kolleger babyen – og fandt intet spor af virus.
Ifølge virologen kan der ikke være andre forklaringer på, at virussen er forsvundet, end at det var den store dosis medicin lige efter fødslen, der har udslettet den. Det giver håb om, at andre børn født med HIV en dag kan stoppe deres medicinske behandling og være kureret for sygdommen.
-
Forskere finder jordlignende exoplanet
I 2013 fandt forskere frem til planeten Kepler-78b. Selvom holdet bag fundet har opdaget hundredvis af exoplaneter gennem de seneste to årtier, var der noget helt specielt ved denne opdagelse: Kepler-78b’s densitet og størrelse gør den til den af de kendte planeter, som minder mest om Jorden.
Der er langt fra tale om et perfekt match mellem de to planeter – Kepler-78b kredser så tæt om sin moderstjerne, at dens overflade er flydende.
Men den schweiziske astronom Michel Mayor fra Universitetet i Geneve, der er en af forskerne på holdet bag opdagelsen, mener, at det bare er et spørgsmål om tid, før man finder en rigtig tvillingeplanet til Jorden.
Instrumenterne til at lede efter en sådan planet bliver hele tiden bedre, og derfor vil man ifølge forskeren højst sandsynlig finde en jordlignende planet, der kredser langt nok fra sin moderstjerne til at huse flydende vand og liv, inden for de kommende fem år.
LÆS OGSÅ: Jordlignende lavaplanet burde ikke kunne eksistere
-
Meteorstumper samlet efter russisk nedslag
Fredag morgen den 15. februar vågnede russerne op til en noget usædvanlig begivenhed: Landet blev ramt af den største meteor, der har ramt Jorden gennem de seneste 100 år.
Selvom meteoren oplyste den russiske morgenhimmel, havde ingen astronomer på forhånd set den komme, fordi den nærmede sig fra en del af himlen, som teleskoper på Jorden ikke kan observere.
Meteoren eksploderede i tusindvis af stumper over Rusland, og det fik den russiske forsker Viktor Grokhovsky fra Ural Federal University, der har studeret meteorer i mere end 30 år, til at drage på meteorjagt.
Ved at beregne meteorens bane og regne på, hvor stumperne af kæmpeobjektet kunne være landet, lykkedes det ham at finde frem til over 700 stykker af meteorsten, der tilsammen vejer 5,5 kilo samt den største af stumperne, en meteorsten på 570 kilo, der var endt under isen på en sø i den vestlige del af byen Chelyabinsk.
Laboratorier verden over er i gang med at undersøge stenene.
LÆS OGSÅ: Hvad blev der af den russiske meteor?
-
Udbrud af Influenza A tøjlet i Kina
Advarselslamperne begyndte for alvor at blinke i Kina i april, hvor en ny type fugleinfluenza begyndte at smitte fra inficeret fjerkræ til mennesker og forårsage alvorlig sygdom og flere dødsfald.
Derfor gik den kinesiske virolog Hualan Chen og hendes kollegaer på Kinas nationale laboratorium for fugleinfluenza straks i gang med at tage prøver fra jord, vand, fjerkræopdræt og -markeder i Shanghai og naboprovinserne, hvor sygdomsudbruddene var sket.
Ud fra prøveresultaterne fik de lukket markeder med smittede fjerkræ ned, og antallet af nye smittede med influenzatypen H7N9 bedre kendt som influenza A faldt med det samme. Fra maj til november er der kun registreret en håndfuld nye tilfælde.
-
Stamceller udvundet fra klonet menneskefoster
En personlig reservebank med stamceller, der kan bruges til at kurere en række af sygdomme, lyder måske lidt som science fiction, men ikke desto mindre er det, hvad biologen Shoukhrat Mitalipov fra Oregon Health & Science University har fået et gennembrud inden for i 2013.
I flere år har han arbejdet på at udvinde patientspecifikke stamceller fra fostre, der er klonet fra en persons egne hudceller. I år lykkes det ham så at skabe de første fire stamcellelinjer fra et klonet menneskefoster ved at overføre cellekerner til donoræg.
Dermed har han nået en vigtig milepæl, på vej mod at personlige stamceller kan bruges til at kurere en række sygdomme.
LÆS OGSÅ: Menneskelig kloning er en realitet
-
Solceller gjort mere effektive
Solceller baseret på perovskit-halvledere har hidtil været mindre effektive og dyre. Mens de mest almindelige solceller med silicium kan omdanne omkring 17-25 procent af det lys, de når dem, til elektricitet, har perovskit-solceller haltet en del efter.
I år lykkedes det den engelske fysiker Henry Snaith fra University of Oxford at få de ellers lav-effektive solceller til at passere en effektivitet på 15 procent, hvilket anses for den magiske grænse for solceller. Han mener, at solcellerne ved at finjustere teknikken kan nå op på 29 procent.
Solcellerne baseret på perovskite materialer er både nemmere og billigere at bygge end traditionelle solceller, og med den forbedrede effektivitet kan de skabe en hel ny basis for udbredelsen af solceller.
-
Filippiner sætter fokus på klimaforandringer
I november 2013 ramte tyfonen Haiyan Filippinerne som en af de kraftigste, der nogensinde er registreret.
I kølvandet på den hængende tyfon lykkedes det den filippinske diplomat Naderev Saño ved FN’s klimakonference i Warszawa at sætte massivt fokus på de skader, klimaforandringerne kan forårsage.
Selvom forskere er forsigtige med at tilskrive den globale opvarmning specifikke vejrfænomener, er der generel enighed om, at opvarmningen af verdenshavene vil føre til kraftigere storme. Naderev Saño bad derfor om solidaritet i kampen mod klimaforandringer.
De delegerede nåede på klimakonferencen frem til en fælles beslutning om at holde forhandlingerne om en klimaaftale kørende frem mod klimakonferencen i Paris i 2015.
-
Antropolog sætter fokus på sexchikane
En undersøgelse af kvindelige antropologers oplevelser under feltarbejde viste tidligere i år, at op mod 59 procent har oplevet upassende seksuelle kommentarer, mens 18 procent har været udsat for psykisk chikane eller overgreb fra mandlige kolleger under feltarbejde.
Spørgeskemaundersøgelsen med 124 deltagere blev sat i søen af den amerikanske antropolog Kathryn Clancy fra University of Illinois, som fik the American Anthropological Association til at udsende en erklæring om nultolerance for sexchikane.
Mange andre professionelle sammenslutninger er senere fulgt efter med en lignende erklæring.
