Willerslev på vikingejagt i Cuba: Men findes der spor af vikinger så langt sydpå?

»Det er kæmpestort for at sige det ligeud.«

Sådan siger Rane Willerslev, direktør for Nationalmuseet, da han i en artikel i Jyllands-Posten lufter en vild tanke: Et mystisk skib ved Cubas kyst kan være et vikingeskib.

Sandsynligheden for, at det rent faktisk er et vikingeskib, er lille. Men Nationalmuseet har kendskab til prøver, der muliggør, at det kan være et vikingeskib, nævner Rane Willerslev, som indtil videre ikke vil fortælle, hvad det går ud på.

Derfor skal forskere fra Nationalmuseet undersøge skibet, der blev fundet allerede i 1950’erne.

»Man ville være et skarn, hvis ikke man afsøgte det,« siger Rane Willerslev.

Hvad vi ved er, at vikingerne nåede den canadiske ø Newfoundland for 1.000 år siden. Omkring 500 år før Columbus krydsede Atlanten.

Leif den Lykkelige, søn af vikingehøvdingen Erik den Røde, anlagde ifølge de islandske sagaer vikingebopladsen L’Anse aux Meadows. Bebyggelsen, der bestod af mindst otte huse, blev dog kun brugt i to til tre år. 

Derfor er det en opsigtsvækkende idé, at vikingerne skulle være sejlet helt til Caribien, 4.000 kilometer fra bopladsen i Newfoundland.

Men er det sandsynligt?

Ingen spor af vikinger i Caribien

Der er bred enighed om, at vikingerne tog på smutture syd for vikingebopladsen i Newfoundland. Men det er svært at forestille sig, at de er nået helt til Caribien, siger flere forskere til Videnskab.dk.

»Konsensus blandt forskere er helt klart, at de ikke sejlede så langt ned langs kysten,« indleder Morten Ravn, skibsarkæolog og seniorforsker på Vikingeskibsmuseet i Roskilde:

»Vi har hverken skriftlige eller arkæologiske kilder, der fortæller, at vikingerne er rejst helt til Caribien,« fastslår han.

Der er altså ingen spor, der peger i retning af vikinger i nærheden af Caribien. Bortset fra det mystiske skibsvrag i Cuba, der måske, måske ikke er et vikingeskib.

Det virker dog usandsynligt, at det skulle være et vikingeskib, mener Jan Bill, der er vikingearkæolog og professor ved Universitetet i Oslo.

»Hvis der er et skibsvrag i havbunden ud for Cubas strande, kan det være kommet mange steder fra,« siger han til Videnskab.dk.

»Det var også i senmiddelalderen - fra starten af 1500-tallet - at de store torskefiskerier ved Newfoundland startede, og her deltog blandt andet baskerne,« forklarer Jan Bill, der har forsket i skibsarkæologi og vikingeskibe i over 30 år.

»Så det er måske ikke den mest oplagte mulighed, at det skal være et vikingeskib, når der er vældig få spor af vikingerne syd for Newfoundland.«

Kortene tæt til kroppen

Det er den danske vikingeforsker og museumsinspektør Jeanette Varberg, der leder Nationalmuseets skibsefterforskning i Cuba.

Hun fortæller, at »projektet er meget afhængigt af en stor grad af fortrolighed i et stykke tid endnu«.

Derfor vil hun ikke løfte sløret for de konkrete oplysninger, der sender forskerne på vikingejagt i Cuba.

»Vi holder kortene tæt til kroppen af hensyn til forskningsprojektet, og det ønsker vi fortsat at gøre,« skriver Jeanette Varberg i en mail til Videnskab.dk.

Valnød på afveje

Til spørgsmålet, om der er en seriøs chance for, at vikingerne rejste videre mod syd fra Newfoundland - og måske endda nåede helt til Caribien - henviser Jeanette Varberg til en række små spor.

Ved vikingebopladsen L’Anse aux Meadows er fundet en særlig type valnødder kaldet ‘butternuts’.

Nødden vokser efter sigende syd for Newfoundland. Nærmere bestemt i den canadiske provins New Brunswick, der er mere end 1.000 kilometer fra bopladsen.

Vikingearkæolog og professor Jan Bill fremhæver også den særlige valnød som et af de få spor, der kan sladre om vikingernes færden i Amerika.

»Nødderne er ikke kendt som handelsvarer mellem den oprindelige befolkning og nordboerne, og der er dermed god chance for, at de har hentet den selv. Men derfra er der selvfølgelig langt til Cuba,« pointerer Jan Bill.

Det mytiske Vinland

Så er der vikingernes beskrivelse af det frodige, varme og druebevoksede Vinland.

Der har været debat om vikingernes rejser i Amerika og især om Vinland, siden den danske oldforsker Carl Christian Rafn (1795-1864) samlede gamle efterretninger om nordboernes rejser til Amerika i bogen Antiquitates Americanæ i 1837.

Vinland er de tre områder foruden Markland og Helluland, som Leif den Lykkelige ifølge sagaerne opdagede på sin færd i Amerika.

Men hvor lå dette dejlige Vinland egentlig henne?

Rane Willerslev fortæller ifølge Jyllands-Posten, at vikingernes mulige færd længere sydpå matcher godt med ordet Vinland.

Men der er ikke noget gådefuldt over Vinland ifølge Annette Lassen, der er lektor og sagaforsker ved Københavns Universitet.

»Alt tyder på, at Vinland beskriver bosættelsen i Newfoundland. Der er ikke noget mismatch mellem de to steder. Faktisk er det et af de steder, hvor de skriftlige og arkæologiske kilder passer forbavsende godt sammen,« siger Annette Lassen til Videnskab.dk.

»Vi har en tendens til at tro, at Newfoundland er super nordligt. Men så nordligt ligger det altså heller ikke.«

Newfoundland er på samme breddegrad som Tyskland og Frankrig. Annette Lassen minder desuden om, at vikingerne levede før den lille istid, der løb fra 1300-tallet til 1850’erne. Så klimaet må have set anderledes ud end i dag.

Annette Lassen fortæller til gengæld, at der i sagaerne findes beviser for, at vikingerne drog ud på opdagelse syd fra Newfoundland.

»Vikinger har taget rekognosceringsture for at samle og jage. Det var jo et nysgerrigt folkefærd, og de har bevæget sig rundt langs kysterne i Nordamerika,« siger Annette Lassen.

Er der noget i sagaerne, der peger på, at vikingerne nåede til Caribien?

»Nej, det er der ikke noget, der peger på.«

Norsk mønt i Maine

Et andet lille spor er en vikingemønt fundet på en boplads, som var del af et handelsnetværk i det, der i dag er den amerikanske stat Maine. Mønten er fra Norge og er præget med den norske konge Olav Kyrre (1067-1093).

Men mønten er ikke i sig selv et bevis på, at vikingerne er nået til Maine, forklarer Jeanette Varberg.

»Den kan være handlet sydpå af de store befolkninger, som boede langs kysten. Vi ved at vikingerne havde kontakt med de lokale folk, som vikingerne kaldte skrællinger.«

Jan Bill anfører også, at »mønten nok er blevet handlet eller samlet op af stammer i området, hvor nordboerne drev fangst og jagt«.

»Udover mønten er der ikke noget, som tyder på, at dette netværk omfattede skandinaver,« siger Jan Bill også.

Amerika blev opgivet efter et par år

Og det leder til en anden pointe, der taler imod, at vikingerne skulle være nået meget langt syd for bopladsen i Newfoundland: Vikingerne slog sig kun ned i Amerika i to til tre år.

»Ifølge sagaerne var nordboerne ikke bosat så lang tid i Amerika, og de nyeste analyser af bopladsen i Newfoundland understøtter dette,« siger Morten Ravn fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde.

Samme pointe kommer fra arkæolog og vikingeforsker Søren Sindbæk:

»Jeg tror simpelthen ikke, at de nåede videre. Jeg tror, at de gik i stå der. Men de har sikkert haft flere idéer og planer, og det er ret sandsynligt, at der har været nogen længere ned ad kysten,« siger Søren Sindbæk, der prodekan på Aarhus Universitet, til Jyllands-Posten.

Til avisen fortæller Søren Sindbæk også, at der især i USA har været en mangeårig drøm at finde spor efter vikingerne andre steder i Amerika end Newfoundland.

Amerikansk arkæolog: Ekstremt usandsynligt

Én af de amerikanere, der har ledt efter vikinger i Amerika, er Douglas Bolender, der er arkæolog og seniorforsker ved University of Massachusetts Boston.

Han var en del af et hold håbefulde arkæologer, der i 2016 mente, at de havde udgravet en mulig vikingeboplads ved Point Rosee på Newfoundland, der ligger hele 600 kilometer fra L'Anse-aux-Meadows. En idé, der siden er blevet tilbagevist.

Til Videnskab.dk fortæller Douglas Bolender:

»Jeg tror ikke, at nogen tror på, at vikingerne nåede helt til Caribien. Jeg finder idéen ekstremt usandsynlig.«

»Både de arkæologiske kilder og sagaerne er enige om, at bosættelsen i Vinland aldrig blev rigtig etableret. Så det er uklart, hvorfor de skulle udforske så langt uden for grænsen oppe i Newfoundland,« siger den amerikanske vikingeforsker.

Hvis vikingerne endelig var nået helt til Caribien, ville det også være så stor en præstation, at det virker mærkeligt, at det ikke skulle være noteret i nogen skriftlige kilder overhovedet, bemærker Douglas Bolender.

»Man kan selvfølgelig ikke helt udelukke, at et skib blev blæst voldsomt af kurs og endte med at forlise i Caribien,« siger han også.

»Men det ville være langt, langt fra kursen. Selv hvis det skete, hvad er så sandsynligheden for, at nogen ville finde beviser for denne utroligt usandsynlige begivenhed?«

Spændende og prisværdigt

Trods en vis skepsis overfor tanken om vikinger i Caribien bakker skibsarkæolog Morten Ravn op om Nationalmuseets ekspedition til Cuba.

»Jeg synes, at det er positivt, at Nationalmuseet drager ud i verden og undersøger historiske skibe, der kan have en nordisk oprindelse. Hvis det skulle vise sig, at det ikke er et vikingeskib, men et andet historisk interessant skib, de finder, så er det jo også spændende og prisværdigt,« siger han.

Er det teknologisk muligt for vikingerne at være sejlet til Caribien?

»Ja, det er absolut muligt. De havde fremragende skibe, og deres sømandskab var i top. Men først må det skibsvrag, der er fundet ved Cuba, undersøges, så vi kan få svar på, om det er resterne efter et vikingeskib eller ej.«

»Så vi må jo vente og se, hvad Nationalmuseet finder ud af,« slutter Morten Ravn.