For borgerne i udkantsdanmark er situationen uholdbar. Arbejdspladserne forsvinder, velfærdsydelserne flytter langt væk, og de små samfund affolkes.
Men løsningen er faktisk lige foran næsen på politikerne. Det eneste, det kræver, er, at de er villige til selv at tilbringe tid i udkanten af Danmark.
»Hvis politikere virkelig mener, det er et problem, som skal løses, så kan de over en 10-årig periode at placere fire ministerier i mellemstore byer i udkantsdanmark,« siger professor i regionsudvikling Henrik Halkier fra Aalborg Universitet.
Nye vækstcentre
»Selv om mange embedsmænd vil søge andre stillinger, så betyder det ikke alene, at 4.000 højtuddannede i ministerierne kommer til området, men også at deres 4.000 kærester og ægtefæller og 3.000 delebørn slår sig ned, og det vil skabe en diversitet af arbejdskraft, der kan tiltrække det private erhvervsliv,« siger professoren.
Han understreger, at ministerierne ikke skal ligge i byer som Århus og Odense, men nærmere Hjørring eller Slagelse. Med de byer som nye vækstcentre vil omegnskommunerne blive bosættelseskommuner for folk med attraktive skatteindtægter.
\ Fakta
LÆS OGSÅ
Det vil skaffe kommunerne penge nok til at betale velfærdsydelserne.
Uddannelsestilbud dur ikke
Andre forskere peger på, at problemet kan løses med flere uddannelsestilbud i småsamfundene. Men det tror Henrik Halkier ikke rigtig på.
»Den største hindring i forhold til at løse problemerne i udkantsdanmark er, at folk må bo, hvor de vil. Så selv om man placerer flere uddannelsesinstitutioner i udkanten, så er hele ungdomskulturen stadig orienteret mod byaktivitet, så de unge flytter alligevel,« siger han.
Tidligere har man talt om, at Danmark er splittet af en rådden banan. De kommuner, der bliver dækket af bananen, klarer sig dårligt, mens de kommuner, der går fri af bananen, er i vækst.
Tre rådne bananer
Men ny forskning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at det snarere drejer sig om tre rådne bananer.
»Nordjylland, hele Syddanmark og Vestsjælland udgør de rådne bananer i Danmark. Kommunerne i de områder befinder sig alle langt fra vækstcentrene, og det kan aflæses direkte i uddannelsesniveau, levetid, sundhed, demografi og antal førtidspensionister,« siger Jonas Schytz Juul, der står bag undersøgelsen.
Det ser værst ud på Lolland og Langeland. Her er alle parametre helt i bund. På velfærdsindekset, som dækker over indkomst, arbejdsmarked, uddannelse, sundhed og demografi, er Lolland nederst med scoren 4. Til sammenligning er Allerød helt i top med scoren 91.
18 af de bedst stillede kommuner befinder sig omkring København.
Uafhængig af tid og sted
Seniorrådgiver ved Skov & Landskab på Københavns Universitet Hanne W. Tanvig er kvinden bag udtrykket den rådne banan.
Hun mener ikke, at løbet er kørt for udkantsdanmark. Det, vi ser nu, er nemlig ikke resultatet af en lang deroute. Der har været mange op- og nedture for de yderste regioner.
Den største hindring i forhold til at løse problemerne i udkantsdanmark er, at folk må bo, hvor de vil.
Henrik Halkier
»I 60’erne så det meget slemt ud, men med kommunalreformen i 70’erne blev det en del af hele samfundets holdning, at man ville skabe vækst i yderområderne. Man satte virkelig noget ind på det, og det førte til, at det begyndte at gå godt,« siger Hanne W. Tanvig.
Hun mener, at den nuværende udvikling kan vendes ved at fokusere på, at der rent faktisk er mange mennesker, der gerne vil bo i yderområderne.
»Hvis vi bliver ved med at sige, at det hele er dødt og irreversibelt, så bliver det en selvopfyldende profeti. Forskningen viser, at vi kan revitalisere arbejdsmarkederne med nytænkende entreprenuership. Vi er ikke længere afhængige af tid og sted.«
»Hvis vi nytænker arbejdsmarkedet begavet, så kan man forestille sig, at folk i kreative fag gerne vil flytte på landet, hvor de både kan arbejde hjemmefra og mødes med andre i sammenhænge, hvor de hverken er virksomheder eller det modsatte, men noget nyt,« siger Hanne W. Tanvig.
Udkantsdanmark skal selv på banen
Henrik Halkier mener, at de løsningsforslag, som bedre adgang til videreuddannelse og udflytning af statslige institutioner, som debatten har medført, måske kan redde landdistrikterne.
»Men man skal ikke underkende, at det også er udkantsdanmark selv, der skal overbevise os andre om det gode liv på landet. Hvis der er så fantastisk i Brønderslev, så må de jo vise os det,« siger Henrik Halkier.
