Danskerne må vænne sig til, at der i fremtiden ikke vil være fri og lige adgang til velfærdsydelser.
Velfærd handler ikke kun om rettigheder men også om pligter i vores nuværende situation, og derfor er vi nødt til at reformere vores opfattelse af medborgerskab. Det mener en dansk forsker:
»Vi bliver nødt til at gøre op med den hidtidige form for universel adgang til velfærdsydelser. Den var i orden dengang, der var en oplevelse af gensidighed omkring de ydelser, vi modtog.«
»Men i dag har vi forkælet middelklassen, som har vænnet sig til at sige, at de og de ydelser er noget, vi kan gøre krav på. Den forvænthed er den største hindring for at lave større reformer af vores velfærdssystem,« siger Michael Bøss til Information.dk.
Han er lektor i historie og samfundsforhold ved Aarhus Universitet. I den kommende måned udkommer forskeren med debatbogen ‘Republikken Danmark – oplæg til en ny værdipolitisk debat’.
Uden ny solidaritet bryder systemet sammen
Michael Bøss mener, at vi er nødt til at forandre vores velfærdsdiskussion til ikke kun at handle om rettigheder. Vi bør nemlig også tale om de pligter, vi har overfor fællesskabet. Politikerne kan ikke tage ydelser fra middelklassen uden en sådan diskussion, mener forskeren:
»Hele vores velfærdssystem er afhængigt af, at middelklassen føler sig solidarisk med den gruppe, der er i nød. Hvis først middelklassen uden videre bliver meldt ud og kan gå på private ordninger i stedet for, så forsvinder den solidaritet, og så risikerer hele systemet at bryde sammen,« siger han til Information.dk.
Udvikling har været undervejs i lang tid
Professor i Velfærdsstatsforskning på Syddansk Universitet Jørn Henrik Petersen er enig i, at vi står overfor en fremtid, hvor systemet ikke længere vil give alle adgang til alle velfærdsydelser.
Forskeren mener dog, at vi har bevæget os i den retning i lang tid, da vi i dag er blevet kunder i velfærdssystemet, og han henviser eksempelvis til de private arbejdsmarkedspensioner, private sundhedsforsikringer, individuelt opsparet efterløn, tillægsforsikringer i tilfælde af arbejdsløsning samt de frie valg på eksempelvis skole og sundhedsområdet, som er kommet til siden 80’erne.
Reformerne har medført, at danskerne har fået en mere individualistisk tilgang til velfærd, siger han.
»Så udfordringen er ikke, hvordan vi fastholder solidariteten. Det er mere et spørgsmål om, hvordan vi får vendt den tidsånd, at det hele først og fremmest handler om mig selv. Hvordan vi får revitaliseret et godt gammelt begreb som ‘fællesskab’.«
Jørn Henrik Petersen og Michael Bøss efterlyser begge en mere nuanceret politisk debat uden tomme slagord om, hvordan vi skal forny og finansiere velfærdsstaten i fremtiden.
