Middelalderlæger helbredte spedalskhed med kviksølv
Ny dansk forskning viser, at man brugte kviksølv til behandling af spedalskhed allerede i 1100-tallet. Det viser, at datidens læger langtfra var magtesløse overfor den alvorlige sygdom

Spedalskhed ødelagde de yderste led i tæerne, så de sygdomsramte havde svært ved at gå. (Foto: Flikr.com)

Spedalskhed ødelagde de yderste led i tæerne, så de sygdomsramte havde svært ved at gå. (Foto: Flikr.com)

Kviksølv blev brugt til behandling af spedalskhed helt tilbage til 1100-tallet. Det viser nye undersøgelser udført af en gruppe danske forskere på skeletter fra to kirkegårde fra den tidlige Middelalder.

Historikerne har ud fra skriftlige kilder længe vidst, at kviksølv har været brugt som medicin mod syfilis i den sene middelalder. Men at kviksølv blev brugt hele 400 år tidligere mod datidens store plage, spedalskhed, kommer som en kæmpe overraskelse.

»Fundet viser, at kviksølvholdig medicin også blev brugt som behandlingsform i tidlig Middelalder, og det vender op og ned på vores billede af, hvordan datidens læger taklede spedalskhed dengang. Det fortæller os, at lægerne ikke stod magtesløse og at patienterne ikke var prisgivede,« siger kemiker Kaare Lund Rasmussen fra Institut for Fysik og Kemi på Syddansk Universitet, der har ledet den nye undersøgelse.

Sammen med kollegaer fra Århus Universitet og Retsmedicinsk Institut i Odense har Kaare Lund Rasmussen målt kviksølvindholdet i skeletter fra middelalder-kirkegårde tæt ved klostre, der lå i henholdsvis Odense og Øm (på Silkeborg-egnen).

De skeletter, der ligger her, er typisk fra 1100-1300-tallet, og begge steder har retsmedicinerne fundet individer med tydelige spor efter spedalskhed - langt størstedelen heraf havde samtidigt en høj koncentration af kviksølv i knoglerne.

 

Kviksølv var et stærkt våben

Spedalskhed er en stærkt invaliderende sygdom, der nedbryder knoglerne i næsen, fingrene og tæerne, og som derfor efterlader et tydeligt 'fingeraftryk' på skeletterne. Det er derfor nemt for forskerne at udpege de individer, der har været ramt af sygdommen.

 

På de to kirkegårde fandt forskerne 14 mennesker, der har haft spedalskhed, dengang de levede. Kviksølvindholdet i de spedalskes knogler sammenlignede forskerne med en kontrolgruppe på 12 raske individer fra de samme kirkegårde.

Det viste, at 11 af de spedalske havde høje niveauer af kviksølv i knoglerne, mens der ikke var en eneste i kontrolgruppen, der var forurenet med kviksølv. I kontrolgruppen lå kviksølvindholdet i knoglerne typisk på omkring 30 nanogram per gram knogle. For de 11 spedalske lå værdierne på mellem 200 og 550 nanogram per gram knogle. Det viser, at mange syge mennesker på den tid har været i behandling med kviksølv.

Opdagelsen vender op og ned på vores billede af, hvordan datidens læger taklede spedalskhed. Lægerne stod ikke magtesløse og patienterne var ikke prisgivede.

Kaare Lund Rasmussen

 

Ikke så dumme endda

Datidens læger - de højt uddannede munke i klostrene - har altså haft betydeligt stærkere medicin i skabet, end man hidtil har vidst. Kviksølvforbindelser er nemlig yderst giftige, og de er særdeles effektive til at slå bakterier ihjel¨med. Og da spedalskhed netop skyldes et angreb fra en bakterie, har kviksølv rent faktisk været i stand til at hjælpe de syge.

 

Det er almindeligt kendt, at nogle byer, f.eks. Odense og Malmø, med stort held forebyggede epidemier af spedalskhed ved at isolere ofrene i et af byens klostre, så de ikke smittede andre omkring sig. Og skulle en spedalsk alligevel forvilde sig ud i byerne, var de udstyret med en lille klokke, der med sin karakteristiske lyd advarede byboerne, så de kunne nå at komme over på den anden side af gaden.

»De nye resultater viser, at lægerne også har haft kviksølv som et våben mod spedalskhed, der kunne komme ofrene til undsætning. Kunsten var at dosere den kviksølvholdige medicin rigtigt, så man kun slog bakterierne ihjel og ikke patienten. Givet i de rigtige doser har kviksølv uden tvivl kunnet hjælpe, og måske ligefrem helbrede, mange af de syge,« siger Kaare Lund Rasmussen.

Syfilis afløste spedalskhed

Spedalskhed var den store folkesygdom i tidlig Middelalder. Sygdommen, som var stærkt invaliderende og smertefuld, ramte skævt. Den ramte typisk de fattige, som havde dårlig hygiejne - men levede man godt og sørgede for at holde sig ren, så var risikoen for smitte mindre. Blev man ramt af sygdommen var det dog ikke den visse død, for på trods af den stærkt invaliderende sygdom kunne man alligevel leve mange år.

Efter 1492 blev spedalskheden snigløbet af den seksuelt overførte sygdom syfilis, der formodentlig blev bragt med tilbage til Europa af Columbus' mænd. Der er godt nok ikke nogen direkte beviser for den påstand - men det er en almindeligt accepteret teori, da syfilis udbredte sig meget voldsomt i Europa i årene efter Columbus' hjemkomst. Samtidigt er der ikke fundet spor af syfilis i Europa fra tiden før.

Syfilis udfyldte så at sige den plads, som spedalskheden før havde haft, som i løbet af en ganske kort årrække blev mindre udbredt.

Syfilis blev, ligesom spedalskhed, behandlet med kviksølv.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.