Mediernes negative dækning af EU påvirker dit kryds

Når vi sætter vores kryds i stemmeboksen, er det meningen, at det skal være et udtryk for vores indre, personlige overbevisning.

Men spørgsmålet er, om det også er en afspejling af mediernes dækning af den seneste måneds valgkamp?

En undersøgelse, der netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Political Communication, viser nemlig, at mediernes skildring af EU, i måneden forud for valget, faktisk påvirker støtten til EU-skeptiske partier.

»Gennemsnitligt kan vi se, at jo mere positive vurderinger af EU en vælger udsættes for, jo mindre tilbøjelig er vedkommende til at stemme på et EU-skeptisk parti,« fortæller Joost van Spanje, der er adjunkt ved universitetet i Amsterdam, til Videnskab.dk.

Uvidenhed gør os mere påvirkelige

Joost van Spanje har sammen med den danske forsker Claes de Vreese, professor ved Universitetet i Amsterdam, undersøgt, hvordan cirka 14.000 vælgere i 21 EU-lande ville have stemt før valgkampen til Europa-parlamentsvalget i 2009, og hvordan de så endte med at stemme til selve valget.

Forskerne har samtidig lavet en omfattende indholdsanalyse af EU-dækningen i udvalgte medier i de 21 lande, og de oplysninger har de sammenholdt med oplysninger om, i hvor høj grad de enkelte personer har været udsat for forskellige medier - og konklusionen er altså, at den måde, EU beskrives i medierne, har en betydning for vælgernes tendens til at skifte parti i løbet af den sidste måned inden valget.

Effekten er ifølge Joost van Spanje ikke stor, men den er signifikant og særligt interessant, fordi forskerne specifikt har fokuseret på den mest dramatiske form for partiskifte, hvor en vælger skifter fra et EU-begejstret parti til et EU-skeptisk parti eller omvendt.

Ifølge professor Mark Ørsten fra Roskilde Universitet, der selv har undersøgt mediernes dækning af EU i en ph.d.-afhandling fra 2004, bekræfter studiet de indikationer på mediernes påvirkning af vælgerne, som en række mindre studier allerede har givet.

»Det er nok ved et EU-valg, at man har den største sandsynlighed for at finde tegn på, at vælgerne påvirkes af pressens dækning, fordi man jo nok må sige, at vi generelt ikke ved særligt meget om, hvordan EU fungerer,« forklarer Mark Ørsten.

Dansk presse er en af de mest kritiske

Joost van Spanjers og Claes de Vreeses forskning viser, at Danmark var blandt de lande i Europa, hvor mediedækningen af valget i 2009 var mest EU-skeptisk, og samtidig viser studiet, at Danmark var et af de lande, hvor de EU-skeptiske partier vandt flest stemmer i måneden før valget.

Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt den skeptiske presse er årsagen til de skeptiske partiers høje tilslutning, eller det måske omvendt er de stærke EU-skeptiske partier, der er skyld i den negative dækning af EU.

»Det er altid vanskeligt at skelne mellem årsag og virkning,« siger Joost van Spanje.

»Men vi har foretaget forskellige test af konklusionens holdbarhed, hvor vi for eksempel har udeladt de mest EU-skeptiske lande, og her kan vi stadig se, at mængden af negativ dækning, du er udsat for som vælger, påvirker din tendens til at stemme på et EU-skeptisk parti. Dette tyder jo på, at effekten virkelig skyldes mediernes dækning.«

Ifølge Mark Ørsten er der ikke umiddelbart tegn på, at den danske presse har været mindre EU-skeptisk i valgkampen i 2014.

»Uden at jeg har undersøgt det, så vil jeg sige, at det skeptiske billede har fået lov at dominere endnu mere den her gang. Medierne planlægger ofte dækningerne af et EU-valg i god tid. Men denne gang tyvstartede debatten som følge af børnepengesagen, og samtidig er sagerne om Se og Hør og Lars Løkke Rasmussen faldet sammen med valgkampen, og det kan betyde, at der bliver mindre plads til at dække valget. Konsekvensen vil ofte være, at de lidt mere nuancerede historier falder ud.«

Har medierne et ansvar?

Det kan ifølge Mark Ørsten også betyde, at mediernes indflydelse måske vil være endnu større i denne valgkamp.

Både Mark Ørsten og Joost van Spanje mener da også, at studiets konklusioner bør få medierne til at overveje, om den måde de dækker EU på er hensigtsmæssig.

»Tidligere spejlede medierne i vid udstrækning de dominerende aktørers positive syn på EU. Men ved valget til Europa-parlamentet i 2009 var det nærmest modsat. Her indtog de EU-skeptiske partier i lande som Danmark og Holland en meget fremtrædende plads i dækningen af valgkampen, selvom de kun tiltrak sig et mindretal af vælgerne,« siger Joost van Spanje.

Derfor bør vi ifølge Joost van Spanje overveje. om medierne skal være bedre til at gøre opmærksom på, at de EU-skeptiske partier kun deles af et mindretal af samfundet.

Ifølge Mark Ørsten er kravet om alsidighed en integreret del af de fleste danske mediers selvforståelse eller etiske retningslinjer, og derfor har medierne også en forpligtigelse til at nuancere de politiske budskaber.

»Man har tidligere kritiseret Folketingsvalgene for at være præsidentvalgkampe, fordi man kun fokuserede på rød og blå blok og derfor glemte, at Folketinget består af otte forskellige partier. På samme måde kan sige, at det heller ikke nytter noget, at man bare interviewer en EU-tilhænger og en -skeptiker, og så tror, at man har lavet en repræsentativ dækning af EU-valgkampen.«

Synlighed og evaluering af EU-skeptiske partier ligegyldigt

Selve dækningen af de EU-skeptiske partier lader dog ifølge studiet ikke til at have den store betydning.

»I vores studie lader synligheden af de EU-skeptiske partier i mediernes dækning af valgkampen ikke til at være afgørende, ligesom det heller ikke har den store betydning, om pressen vurderer dem negativt eller positivt,« siger Joost van Spanje.

Han mener, at det kan skyldes, at de fleste mennesker allerede har dannet en idé om, hvad de EU-skeptiske partier står for.

Den fortolkning deler Mark Ørsten.

»Det er relativt nemt at forholde sig til EU-skeptikernes budskab. De vil grundlæggende have mindre EU, og det behøver man ikke få serveret særligt mange gange for at forstå. Samtidig er der også nogle generelle tendenser, blandt andet som følge af den økonomiske krise, som generelt gør folk mere skeptiske.«