Forskere har længe vidst, at mennesker bruger medier til at styre deres følelser. Men hvorfor vælger nogen at sætte sørgelige Schindlers Liste på, når man kunne vælge en hyggelig animationsfilm fra Disney?
Et nyt studie, der er blevet publiceret i tidsskriftet Journal of Communication, indikerer, at mange tænder for underholdning, der på den ene eller anden måde er negativ.
Forskerne bag studiet, der er fra University of California i USA, vurderer, at folk gør det for at håndtere negative ting i livet og for at fremhæve de negative følelser.
Det skriver UC Davis i en pressemeddelelse.
I en periode på tre år mellem 2020 og 2023 foretog forskerne eksperimenter, der gik ud på at forstå menneskers beslutningstagen, når det kommer til underholdning.
Flere end 500 forsøgspersoner, som var enten collegestuderende eller voksne, deltog i forsøgene, hvor de skulle svare på et spørgeskema.
De skulle både svare på spørgsmål om, hvilken underholdning de i øjeblikket helst ville se, og hvilket humør de var i.
\ Læs også
Resultatet var, at størstedelen valgte negativ og høj-intenst underholdning, og særligt blandt forsøgspersoner i dårligt humør var negativ underholdning i høj kurs.
»Det viser, at mennesker bruger medier til at regulere følelser, men på en måde, der er helt anderledes, end hvad vi havde regnet med. Nogle gange er mennesker i dårligt humør og bruger medier til at forstærke den følelse,« siger Richard Huskey, der er adjunkt i kommunikation, i pressemeddelelsen.
Studiet viser til gengæld også, at det er lidt anderledes for folk over 50, som virker til at opsøge underholdning med mindre negativitet og mere eskapisme.
jso


































