Lønforskel kan skyldes kvinders angst for konkurrence

Mænd tjener muligvis generelt mere i løn end kvinder, fordi mænd i højere grad opsøger job med høj kollegial konkurrence, mens kvinder foretrækker en fast løn, der ikke er til forhandling.

Det konkluderer professor i økonomi John List fra University of Chicago, og forsøget kan måske forklare lønforskellen mellem mænd og kvinder i Danmark.

I et forsøg oplyste han godt 7000 mænd og kvinder, der havde søgt to stillinger, at en lille del af lønnen var baseret på en præstationsbonus.

Det fik kvinderne til at falde fra i stor stil, selv om den sikrede grundløn faktisk var højere end normallønnen for en tilsvarende stilling, og bonussen derfor netop blot var en ekstra bonus oven i.

»Når en del af lønnens størrelse afhang af en individuel konkurrencebaseret præstation, så var mænd 94 procent mere tilbøjelige til at søge jobbet end kvinder,« siger John List.

John List mener, at forklaringen kan være vores socialisering i barndommen, hvor mænd i langt højere grad bliver tilskyndet at konkurrere, og at kvinders manglende konkurrencementalitet kan være årsag til lønforskelle.

Ingen lønforhandling i det offentlige

Det ville passe godt til danske forhold, hvor hovedårsagen til, at mænd gennemsnitligt tjener mere end kvinder, er, at hele 72 procent af offentligt ansatte er kvinder.

Heraf arbejder 51 procent af kvinderne mindre end 37 timer om ugen, hvilket naturligt sænker kvinders gennemsnitsløn, hvorimod flere mænd end kvinder i både det private og offentlige er chefer, hvilket naturligt hæver mænds løngennemsnit.

En af forskellene på det offentlige og private er, at lønnen i det offentlige bygger på kollektive aftaler, mens lønnen i det private dybest set er alles kamp mod alle om den sum penge, der er til rådighed til løn på arbejdspladsen.

Dermed ville John List måske forklare overrepræsentationen af kvinder i det offentlige med, at de, der er på sikker afstand af de individuelle lønforhandlinger og den præstationsbestemte løn som kvinderne, flygter fra i hans undersøgelse.

»Der er store grupper af offentlig ansatte, der aldrig kommer til en individuel lønsamtale,« bekræfter professor Anette Borchorst fra Aalborg Universitet, der i øvrigt heller aldrig selv har forhandlet løn

»Generelt kan man sige, at kvinder er mere skeptiske over for nye lønsystemer og mere kollektivt orienterede end mænd,« siger hun.

Hendes kollega fra Aalborg Universitet professor Henning Jørgensen er både enig i Anette Borchorst umiddelbare skepsis til den amerikanske undersøgelse og i, at kvinder generelt holder sig væk fra individuelle lønsamtaler, hvor ens personlige lønforhøjelse i sagens natur går ud over kollegaernes potentielle lønstigning

»Kvinder er generelt mere solidarisk indstillet og har en større kollektiv bevidsthed end mænd, mens mænd er langt mere konkurrenceorienterede. Derfor er kvinder ikke interesserede i, at alt skal ud i konkurrence, hvor man vinder på bekostning af andre,« siger Henning Jørgensen.

Hvor stor er lønforskellen?

Både Anette Borchorst og Henning Jørgensen taler om en generel lønforskel mellem mænd og kvinder på 18-20 procent.

En stor del af den lønforskel er dog helt naturlig. Lønkomissionen fastslog sidste år, at når man tager højde for forskelle som arbejdstid, uddannelseslængde, anciennitet og arbejdsopgaver, så er forskellen på mænd og kvinders løn helt nede på 0-3 procent i det offentlige.

Det skinner dog igennem, at de to arbejdsmarkedsforskere mener, at kommissionens arbejde lader noget tilbage at ønske.

»Uanset hvor meget man renser tallene, så bliver der ved med at være en uforklarlig lønforskel tilstede,« siger Anette Borchorst.

Henning Jørgensen taler om, at kommissionens arbejde byggede på fire forskellige metoder til udregning af løn, og i tre af metoderne var det tydeligt, at kvinder tjente mindre.

Han har ikke nogen forklaring på, hvad det skyldes, da han mener, der mangler valid forskning.

Men Anette Borchorst har en teori om, at da lønniveauet for en lang række fag blev fastlagt i slutningen af 60'erne, blev kvindernes arbejde stadig betragtet som et supplement til det egentlige arbejdsmarked, hvorfor deres arbejde blev værdisat lavere.

Generelt kan man sige, at kvinder er mere skeptiske over for nye lønsystemer og mere kollektivt orienterede end mænd

Anette Borchorst

Det kan være forklaringen på, at kvindefag i det offentlige aflønnes lavere end andre fag i det offentlige, hvor medarbejderne har en tilsvarende uddannelseslængde.

Dyr lønstigning

Men måske er forklaringen på lønforskellen langt mere konkret.

Nemlig hvor mange penge samfundet har til rådighed. I bogen "Den dag jeg opdagede jeg var undertrykt" undersøger journalisten Leny Malacinski, om der er ulige løn i Danmark for lige arbejde.

Efter samtaler med forskere og gennemlæsning af en lang række rapporter og afhandlinger kommer hun frem til, at mænd og kvinder i samme stillinger får det samme i løn. Det velkendte problem er, at arbejdsmarkedet er ekstremt kønsopdelt og deraf lønforskellen, og når 72 procent af offentlige ansatte er kvinder, så vil det være næsten uforståeligt dyrt at hæve lønnen, selv om over halvdelen er på deltid.

I bogen siger ligelønskonsulent i LO Jette Lykke med henvisning til sosuassistenternes og sygeplejerskernes storstrejke i 2008:

»Prøv at forestille dig, hvor meget mere vi skulle betale i skat, hvis man skulle give en lønforhøjelse på 12 procent til ansatte i den offentlige sektor. Problemet er, at kvinderne ikke kan tage deres arbejdskraft hen i den private sektor. Kvindefagene har ikke et alternativt arbejdsmarked.«

Henning Jørgensen er enig i, at det ville koste samfundet en hel del at hæve lønnen i kvindefag, selv om han ikke nødvendigvis mener, at det forklarer lønforskellen.

»Det er klart, at hvis samtlige 600.000 kvinder, der er ansat i kommunerne, skulle have en lønforhøjelse på 10 procent, så ville det være en enorm skatteinddragelse, der skulle dække det. Den offentlige sektor er så løntung, at de kommunale budgetter ikke kan klare en lønstigning til store personalegrupper,« siger han.

De steder i det offentlige, hvor der er såkaldt decentral løn, som betyder, at noget af lønnen forhandles på plads decentralt, har mænd hevet større lønstigninger hjem end kvinder.