Ligestilling er ikke kun for unge og midaldrende. Der kan også være store forskelle på mænds og kvinders oplevelser, når de træder ind i livets senere kapitler.
Det viser et nyt, sjældent studie i ligestilling blandt samfundets ældre medlemmer.
I studiet har forskere forsøgt at vurdere forskellene på mænds og kvinders leveforhold i 18 OECD-lande.
Danmark er med i undersøgelsen og indfinder sig blandt de lande med størst forskel på ældre mænd og kvinder på en række punkter, navnlig hvad angår tilknytning til arbejdsmarkedet.
Danmark har gode forhold, men store skel
Forskerne har set på data fra Verdensbanken og OECD, indsamlet fra 2015 til 2019, og opstillet et pointsystem til at måle forhold for mænd og kvinder på 55 år og derover.
Forholdene vurderes på fem hovedpunkter:
- Velvære: Forventet levetid og generel tilfredshed i livet
- Produktivitet: Deltagelse på arbejdsmarkedet, frivilligt arbejde, pensionsalder og så videre.
- Lighed: Fordeling af ressourcer såsom mad, penge og uddannelse
- Socialisering: Hvor meget social støtte ældre har, om de bor alene og andet.
- Sikkerhed: Ældres indkomst, pension, hvor sikre de føler sig og lignende.
På disse fem punkter får hvert land point fra 0 til 100 for at indikere, hvor godt mænd og kvinder nyder af de forskellige fordele.
Nordeuropæiske lande som Danmark får høje point for begge køn.
Østeuropæiske lande (Ungarn, Polen og Slovenien) har generelt lave point for begge køn, mens USA sammen med Storbritannien og Tyskland ligger på et middelniveau.
Fælles for alle lande er dog, at kvinder ligger lavere end mænd med gennemsnitligt 9 point.
Danmark er, sammen med Holland, Østrig og Italien, et af de lande, hvor forskellen er størst henover alle 5 punkter: 70 point for mænd, 59 for kvinder.
Mænd ligger forrest i produktivitet og socialisering
Studiet, udgivet i tidsskriftet The Lancet Healthy Longevity, indikerer, at danske mænd primært har bedre forhold på især punkterne produktivitet og socialisering.
Mænds højere tilknytning til arbejdsmarkedet (produktivitet) i de senere år er en trend på tværs af de undersøgte lande.
Da socialiserings-punktet inkluderer, om ældre bor alene eller ej, kan forskellen have noget at gøre med, at mænd generelt lever kortere end kvinder, som ofte går en ene-tilværelse i møde efter deres mands død.
Inden for sikkerhed og velvære er forskellen ganske lille, og hvad angår lighed, ligger kvinder forrest.
Dansk professor: Resultatet giver mening
Resultaterne giver god mening for Anette Borchorst, professor på Institut for Politik og Samfund, Aalborg Universitet, der har læst studiet igennem for Videnskab.dk.
Hun har forsket meget i ligestillingspolitik med fokus på Danmark og erklærer sig blandt andet enig med forskerne bag studiet i, at vi som land har en del at lære endnu.
»Danmark har generelt høje point og er god til mange ting, men vi fokuserer ikke på kønsforskelle i lovgivning på samme måde som for eksempel Sverige.«
Netop Sveriges ældrepolitik, der forsøger at tage højde for kønsforskelle hos den aldrende befolkning, peger forfatterne til den videnskabelige artikel på som god lovgivning.
»Når Sverige laver en lov, er der generelt altid en ligestilling-paragraf i den et eller andet sted, men det kan man ikke være så sikker på i Danmark,« påpeger Anette Borchorst.
Et studie med mangler og forbehold
Anette Borchorst påpeger også, at man bør tage visse forbehold, når man læser studiets resultater:
»Deres arbejde med de fem hovedpunkter ser lidt sjovt ud en gang imellem.«
»Det er mest forskere fra USA, der står bag studiet, og det afspejler sig lidt i det, at de bare skriver, at alle de europæiske lande har sundhedssikring og ikke går i detaljer med forskellene på den fra sted til sted.«
»På sikkerhed-punktet betegner de også ældres pension som ‘Net pension’, men i et system som for eksempel Danmarks ved man ikke, om det både inkluderer arbejdsmarkedspension og folkepension.«
Generelt ser Anette Borchorst dog positivt på studiet, da der ikke i forvejen er forsket meget i kønsforskelle i samfundet og slet ikke på ældreområdet.
»Studiet er en god lille øvelse i den slags forskning, og jeg respekterer, at de prøver noget nyt. Fremtidig forskning kan måske gå mere i dybden med forskellige lande og politikker.«
Kønsforskelle bør ses nærmere på i lovgivning
Forskerne bag studiet påpeger selv, at det har visse begrænsninger.
Blandt andet kan det ikke vise tendenser over tid, og det kan heller ikke pege på konkrete grunde til de forskelle, som det påviser.
Ikke desto mindre mener forskerne, at det støtter op om idéen om, at kønsforskelle skal inddrages i udformning af ældrepolitik - især med en verdensbefolkning, der konstant bliver ældre.
»At gennemføre succesfuld lovgivning som Sveriges er vigtigt for at sikre en produktiv, aktiv og sund tilværelse for både mænd og kvinder senere i livet,« påpeger John Rowe, professor ved Columbia University og hovedforfatter til den videnskabelige artikel, i en pressemeddelelse.
Den konklusion er Anette Borchorst meget enig i, da der altid er visse forskelle på mænd og kvinder, der er meget udtalte i samfundet, og som bør tages højde for:
»Kvinder lever for eksempel længere, hvilket ofte medfører en ene-tilværelse senere i livet, og mænd er ofte involveret mere i arbejdsmarkedet i de senere år,« påpeger hun.
»At man ikke kan komme udenom disse typiske forskelle i udvikling af effektiv ældrepolitik og anden lovgivning, er jeg derfor fuldstændig enig i.«
