Liberalismen har skabt massiv usikkerhed

Vi befinder os i en verden med en skrantende verdensorden, og uden ledere der går forrest.

Det, der skulle have været liberalismens og demokratiet tidsalder, er i stedet endt i bitre stridigheder, der har kostet tusindvis af menneskeliv i Irak og Afghanistan og skabt massiv usikkerhed mange steder i verden.

Vi har indset, at vi ikke kan gennemtrumfe demokrati udefra, og i de vestlige lande er sikkerhedsnettet under middelklassen eroderet af finanskrisen.

Mange problemer skyldes liberalismen

Det billede af verden fremmaner professor i Statskundskab på Aarhus Universitet Georg Sørensen i bogen 'A Liberal World Order in Crisis: Choosing Between Imposition and Restraint', der er udkommet på Cornell University Press.

»Jeg er relativt pessimistisk. Jeg tror ikke, det hele går rabundus. Verden bryder ikke sammen. Men vi får en kludetæppe-verdensorden uden egentlig ledelse. Vi hakker lidt derudaf og reparerer lidt hist og pist.«

»Spørgsmålet er, om den verdensorden kan tilbyde fremgang, vækst og demokrati. Selv om jeg egentlig sympatiserer med den liberale tankegang, så må vi erkende, at mange af verdens nuværende problemer skyldes de seneste 20 års liberale verdensorden,« siger Georg Sørensen.

Alle var optimister, da muren faldt

Det er langt fra den eufori, som verdens ledere og tænkere befandt sig i for 20 år siden, da Den Kolde Krig sluttede.

Dengang skrev professor ved Stanford University Francis Fukuyama bogen 'Historiens afslutning og det sidste menneske', der handlede om, at kampen mellem de store ideologier var slut, og fremover ville det frie liberale marked dominere verdensordnen og skabe vækst og harmoni.

»Vi var alle optimister, da muren faldt. Historien er slut, sagde Fukuyama, og der var en global tro på, at liberal markedsøkonomi ville løse alle problemer i hele verden. Sådan gik det ikke.«

»I dag befinder vi os i en omfattende politisk og økonomisk krise, og mange steder i verden er spørgsmålet, om det liberale demokrati har et tilbud til brede grupper i befolkningerne,« siger Georg Sørensen, som Francis Fukuyama kalder: 'One of the keenest contemporary observers of global politics, and his book is a sober assessment of contemporary prospects for world order'.

De liberalistiske tankegange har problemer

Bogen fortæller, hvordan de liberalistiske tilgange til frihed har problemer - de tilgange, der enten betragter frihed, som noget vi kan indføre over alt - eventuelt med magt - eller håber på at lokale kræfter selv kan klare problemerne.

»De liberale demokratier med USA i spidsen har ansvaret for, hvordan verden ser ud i dag. De bestemmer politisk, økonomisk og militært. De bestemmer, om vi skal i krig, og de har ført en ekspansiv demokratipolitik med det formål at sprede demokrati og neoliberalisme i verden.«

»Den fremturen er blevet opfattet som imperialisme. Demokrati er selvbestemmelse, men vi ønsker kun at lande som Afghanistan og Irak praktiserer selvbestemmelse, som passer med vores opfattelse,« siger Georg Sørensen.

Mange lande har gråzone-demokratier

I de seneste år er der foregået en anden demokratisk proces, hvor undertrykte befolkninger selv har trodset diktaturerne, som vi så det i Egypten. Men Georg Sørensen mener, at opfattelsen af, at demokrati er på vej til at sprede sig med stormskridt, ikke passer på virkeligheden.

'A Liberal World Order in Crisis' points directly at the problems and contradictions of the liberal world order that has emerged since the end of the Cold War, from its approach to failed states to the question of the universality of its underlying values. Georg Sorensen is one of the keenest contemporary observers of global politics, and his book is a sober assessment of contemporary prospects for world order.

Francis Fukuyama, Olivier Nomellini Senior Fellow, Freeman Spogli Institute for International Studies, Stanford University

»For eksempel har militæret stadig magten i Egypten. Det er ikke et rigtigt demokrati, men som så mange andre steder et gråzone-demokrati.«

»Lande med gråzone-demokratier er kendetegnet ved, at de måske nok holder lidt valg en gang imellem, men systemet er korrupt, der er ingen fri presse, ingen hjælp i retssystemet. Demokratiet i gråzone-landene står stille, og i lande som Rusland går det endda baglæns,« siger Georg Sørensen.

Vi kan ikke tvinge andre til demokrati

Han mener, at vi er relativt magtesløse over for de svage stater. Erfaringen fra Afghanistan og Irak viser, at vi ikke militært kan tvinge folk til at omfavne demokratiet. I stedet kræver det, at folket, og eliterne, selv aktivt arbejder for det.

»Men hvis de ikke ønsker demokrati er der meget lidt vi kan gøre,« siger Georg Sørensen.

Med andre ord viser vores dyrekøbte erfaringer i Irak og Afghanistan, at demokrati ikke kan tvinges ned over folk, mener han.

Middelklassen bliver fattigere og fattigere

Mens liberalismen ikke har kunnet skabe demokrati over alt i verden, så har ideologien heller ikke klaret sig synderligt godt på hjemmebane.

Verden befinder sig i en økonomisk, finansiel og politisk krise, der er så dyb og langvarende, at den nærmer sig en permanent tilstand. I en del lande protesterer middel- og underklassen over de betingelser, som måden, vi indretter vores samfund på, byder dem.

'A Liberal World Order in Crisis' analyzes the internal tensions of liberalism in world politics - it is concise, sharp, balanced, and indeed critical. This makes it a masterpiece of liberal thinking.

Prof. Dr. Michael Zürn, Social Science Research Center Berlin (WZB)

»Det frie marked har skabt en spekulativ finanskapitalisme, som ikke skaber fremgang og vækst for almindelige mennesker. I USA bliver middelklassen fattigere og fattigere. I begyndelsen af 1970’erne tjente den rigeste en procent af befolkningen i USA ni procent af nationalindkomsten. I dag tjener den samme ene procent næsten 24 procent af nationalindkomsten.«

»Det viser, at middelklassen har stået stille eller er gået tilbage. Vi er gået fra store forhåbninger om fremskridt for liberale demokratier til en dyb finansiel krise,« siger Georg Sørensen.

Demokratiet mangler svar til middelklassen

Den danske professor mener, at bevægelser som for eksempel demonstranterne i Occupy Wall Street, viser demokratiets mangel på svar til middelklassen.

»Magtfulde interesser i blandt andet den finansielle sektor i London og på Wall Street ønsker ikke en regulering af markedet. Men det uregulerede marked har ikke skabt vækst for middelklassen. Det er et demokratisk problem, at særinteresser bliver prioriteret over fællesskabet.«

»Derfor ser vi grupper som Occupy Wall Street, fordi de liberale demokratier ikke længere har et klart svar til at løse middelklassens problemer. I USA og Sydeuropa er der en stor frustration. Den velfærdsmodel, de har kendt, er under pres, og den sparepolitik, der bliver ført, løser ikke noget for dem, der har behov for arbejde og en anstændig tilværelse,« siger Georg Sørensen.

Politikernes selvcentrering forstærker krisen

Han mener, at krisen har forstærket politikernes tendens til først og fremmest at tænke på deres egne lande, selv om netop den adfærd forstærker krisen.

»Der er behov for et internationalt samarbejde, der fungerer bedre, og som også er demokratisk funderet. Vi har brug for politikere, der går forrest i samarbejde og sikrer en regulering af markedet, så det kommer os alle til gode,« siger Georg Sørensen.