Hvis du i bedste ninja-stil kravler op ad vægge og hopper henover tagene i den nyeste udgave af spilsuccesen Assasin’s Creed, er det værd at bemærke, at vægge og tage i det nyeste spil ikke bare er fri fantasi.
Spillet har haft tilknyttet en historisk konsulent, der skulle komme med ideer til plottet, arkitekturen og persongalleriet, så spilleren oplever simuleret italiensk middelalderhistorie.
Scenen er Rom i den italienske renæssance og persongalleriet består blandt andet af kendte historiske personer som videnskabsmanden Leonardo da Vinci og statsmanden Lorenzo de Medici.
»Den realistiske setting er effektfuld og gribende, og spillerne vil blive nysgerrige på den italienske renæssance, selvom det ikke er deres intention,« siger spillets historiske konsulent Marcello Simonetta, der har en ph.d. i italiensk renæssance fra Yale, og selv har vandret rundt på tage, der ligner dem, hovedpersonen i spillet hopper rundt på, i løbet af sin egen opvækst i Rom.
Den forkerte historie?
Assasin’s Creeed-spillene købes globalt af millioner.
Spreder spillene forkert viden om historien, når underholdning er i hovedsædet?
»Selvfølgelig skaber et spil som dette et kæmpe pop-fænomen, men jeg tror, det er en god ting. Det skaber interesse for historiens vidundere, især for den unge generation,« svarer Simonetta.
Det er Mikkel Maltesen, grafiker og cand. mag i historie, enig i.
»Det hele skal ikke være korrekt, det er det heller ikke i filmatiseringer eller romaner om historiske personer. Man er ofte nødt til at digte lidt. Typisk er de historiske kilder heller ikke fuldstændig præcise med hensyn til, hvordan ting ser ud, for udseendet af genstande er ikke det, vi går mest op i historie, så den detaljerede viden findes ofte slet ikke,« siger han.
Mikkel Maltesen arbejder på et dansk historisk spil, der handler om en fejde i middelalderens Århus. Det danske spil, ‘Magtens sejl’, kommer til foråret. Historikerne og grafikerne har brugt meget tid på at sikre, at genstandene i spillet er korrekt gengivet.
»En lanterne, som skal bruges i spillet, skal tegnes, så man kan se, at den er lavet af et slebet kohorn, for glas var for dyrt i middelalderen. Vi er ret præcise i vores fremstilling. Men der er også meget humor i vores spil, og det er ikke humor, som man nødvendigvis ville finde i middelalderen. Man skal passe på ikke at blive tør, bare for at blive helt korrekt,« siger Mikkel Maltesen.
Middelalderens hitman
Assasin’s Creed spillet indeholder en del fiktive personer.
Hovedpersonen i spillene er en slags middelalder hitman – en snigmorder, hvis mission, det er at udføre mord i en større sags tjeneste. I det nyeste spil er hovedpersonen den fiktive karakter Ezio, der kæmper mod tempelridderne i Rom, et fiktivt plot lavet til spillet.
Men Simonetta har samarbejdet med manuskriptforfatteren og givet ham originale dokumenter og samtidige kilder, så fiktionen også indeholder historiske korrekte genstande og facts. »Kronologien i begivenheder mellem 1500-1507 er korrekt, og det samme gælder en stor del af detaljerne fra gadelivet,« siger Simonetta. Spilleren kan gå på opdagelse i den romerske arkitektur, kravle op på toppen af Castel Sant’angelo og Pantheon eller gå ind i Coloseum.
Simulationen ser ikke ud præcis som virkelighedens Rom i renæssancen, men det går ikke historikeren på.
»Det gør ikke noget, at Coloseum er cirkulært frem for elliptisk af designmæssige årsager, eller at den arkitektoniske stilart, som er valgt af den kreative direktør, er mere barok, end den burde være. Det er jo et spil, så det er tilladt,« siger Simonetta.
Historisk realisme kan give indlevelse
Mikkel Maltesen forklarer, at fejl i det visuelle kan være vigtigt for spillerne. Han mindes heftige debatter mellem spillere om en type forladergevær, der optrådte i et spil og kunne skyde en gang mere i spillet end i virkeligheden. Det er ikke god omtale for et computerspil.
»Skaberne bag Assasin’s Creed risikerer, at spillet mister troværdighed. Hvis spillerne bider mærke i, at noget ser forkert ud, kan de miste tiltroen til resten af spillets detaljer. Men det vil altid være afvejning af hvilke elementer, der skal være korrekte,« siger Mikkel Maltesen.
Spillerne vil blive nysgerrige på den italienske renæssance, selvom det ikke er deres intention
Simonetta
Han tror på, at historiske fakta kan give endnu bedre og mere underholdende spil.
»Tænk på Tolkiens bøger, på Hobitten, der bygger på oldengelske sagn fra Beowulf, og som virker på læseren, som var det et rigtigt historisk sagn. Man kan mærke, at Tolkien var belæst og kunne bruge historien i sine fortællinger, og det gør dem spændende at læse. Det giver en mere ægte fornemmelse af at være der,« siger han.
Den historiske realisme kan altså have betydning for indlevelsen.
Anne Mette Thorhauge, computerspilsforsker ved Københavns Universitet, der blandt andet har forsket i spilleroplevelser, forklarer:
»Historisk realisme er et konkurrence parameter for nogle spil, fordi det tiltaler bestemte grupper af spillere,« siger hun.
»Typisk fokuserer spilbranchen mere på visuel realisme end på historisk realisme, det vil sige på spilgrafikkens fotografiske kvalitet. Der indgår også en anden form for realisme, for eksempel kan tyngdeloven indgå, som noget man skal tage højde for i skydespillet. Men for nogle typer af spillere giver historien og flot grafik en anden indlevelse, en stærkere følelse af at være der selv,« siger hun.
